Blandt de mindre banker øgede fire banker omkostningerne mere end 10 pct. i 1. halvår. Udenfor Top 4 bankerne steg omkostningerne i gennemsnit over 7 pct. Men er den høje omkostningsvækst et problem? Ikke nødvendigvis, hvis den modsvares af en tilsvarende eller højere vækst i forretningsvolumen, skriver finansanalytiker Per Grønborg i denne analyse.
For de 16 børsnoterede banker var omkostningsvæksten i halvåret som helhed moderate 0,8 pct. Men gennemsnittet blev holdt nede af såvel Danske Bank (minus 1,2 pct) som Jyske Bank (minus 0,2 pct).
Sydbank og Landbobankens omkostninger voksede med henholdsvis 6,4 pct. og 5,2 pct., mens fire mindre banker præsterede tocifret omkostningsvækst. Kun én af lokalbankerne fremviste faldende omkostninger, nemlig Lollands Bank.
Omkostningsvæksten var marginalt højere i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal: 1,0 pct. vs. 0,7 pct. Den lidt højere omkostningsvækst i andet kvartal forklares i høj grad af fusionsomkostninger i de to fynske banker.
Spar Nord er udeladt i analysen, da bankens omkostninger er kraftigt påvirket af fusionsomkostningerne, og samtidig er Spar Nord ikke længere børsnoteret og bliver opslugt af Nykredit Bank.
De mindre banker, altså eksklusiv de fire store, viste en omkostningsvækst på hele 7,2 pct. for 1. halvår. Billedet understreger, at omkostningsdisciplinen primært findes i de største banker og for tiden alene i Danske Bank og Jyske Bank.
Kan den højere omkostningsvækst i de mindre banker forsvares af en højere forretningsvækst? Hvis jeg kigger på gennemsnittet af ind- og udlånsvækst i den samme periode, er det klart en forklarende faktor. Ni banker har nemlig større volumenvækst end omkostningsvækst, mens syv banker har omkostninger, der vokser hurtigere end ind- og udlånsvolumen.
Bedst klarer Lollands Bank sig (7,5 procentpoint lavere omkostningsvækst end volumenvækst) efterfulgt af Føroya Banki (6,7 procentpoint), mens Nordfyns Bank og Skjern Bank begge har omkostninger, der vokser 6 procentpoint mere end volumen.
Nordfyns Bank kan undskylde sig med, at fusionsomkostninger øger omkostningerne med knap 10 pct. i 1. halvår – uden dem ville Nordfyns Banks omkostninger være steget mindre end volumenvæksten.
Omkostninger i forhold til indtægter (C/I = omkostninger i forhold til indtægter) er for sektoren på 46,8 pct. – ja jeg har fokuseret på C/I nøgletallet og ikke den danske indtjening pr. omkostningskrone nøgletal, som alene Finanstilsynet promoverer.
Årsagen er, at jeg som hovedregel bruger Finansforeningens (tidligere Finansanalytikerforeningen) nøgletalsdefinition og ikke Finanstilsynets, da Finansforeningens nøgletal bruges af alle de større børsmæglere, og samtidig er C/I det omkostningsnøgletal, internationale investorer kender.
Sektoren som helhed havde i 1. halvår en C/I-ratio på 46,8, dvs. man brugte knap halvdelen af indtægterne på omkostninger. Bedst var ikke overraskende Landbobanken på 25,6, der i en lang årrække har været i særklasse – ikke blot i Danmark, men i Europa.
Højeste C/I ratio finder vi hos Nordfyns Bank efterfulgt af Fynske Bank. En forklaring er naturligvis fusionsomkostninger afholdt i 2. kvartal. Selv uden fusionsomkostningerne ville de to fynske banker være endt i bunden med henholdsvis 72,4 for Nordfyns Bank og 70,2 for Fynske Bank.
At disse to banker er strukturelt udfordret på omkostningssiden er åbenlyst. Og hvis Fynske Bank ikke får overtaget Nordfyns Bank, hvad ikke meget tyder på, står banken tilbage med et betydeligt strukturelt omkostningsproblem.
Samtidig er den højere C/I-ratio årsag til, at andre banker kan byde en meget højere købspris på Nordfyns Bank, da omkostningsreduktioner ved en overtagelse kan fordoble bankens indtjening.
Blandt de mindre banker falder Føroya Banki (40,2), Kreditbanken (44,0) og Skjern Bank (49,0) positivt i øjnene, mens DAB, Lolland og Lån & Spar sammen med de to fynske banker er udfordret af et højt omkostningsniveau.
Fortæller C/I-nøgletallet den fulde sandhed? Nej det gør det absolut ikke. Realkredittunge banker har en fordel – dvs. Danske Bank og specielt Jyske Bank, mens mere traditionelle banker typisk vil have et højere C/I niveau. Til gengæld også et mindre forbrug af kapital til at drive banken.
Tilsvarende har privatkundeorienterede banker typisk en højere C/I ratio end banker med mange erhvervskunder. Det undskylder f.eks. Lån & Spar, men rejser bekymrende øjenbryn for f.eks. Grønlandsbanken.
Per Grønborg
