Både Finanstilsynets bestyrelsesformand Nina Legind og erhvervsminister Morten Bødskov sagde for flere år siden, at de ville gøre noget ved de markante lønforskelle mellem direktionstoppen i Nationalbanken og Finanstilsynet. Men de seneste år er løngabet kun blevet større, også selvom ansvar og opgaver vokser betydeligt mere i tilsynet end i Nationalbanken. Tidligere bestyrelsesformand i Finanstilsynet mener, ministeren må forklare sig, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
Nationalbankens topchef tjener mere end det dobbelte af Finanstilsynets direktør: Louise Mogensen i Finanstilsynet får godt 2,3 mio. kr. årligt, mens Nationalbankens direktør Christian Kettel Thomsen nu får mere end det dobbelte. Udviklingen har tidligere skabt undren, da Finanstilsynets opgaver øges, og ansvaret for den finansielle stabilitet bliver større og større.
Samtidig opleves det som om, at Nationalbanken og Finansiel Stabilitet bliver mere perifere. Sådan skrev Økonomisk Ugebrev også for fire år siden, hvor den daværende formand for Finanstilsynet Nina Legind lovede at tage affære.
Løngabet mellem topcheferne i de to institutioner har de senere år kun vokset sig større. Topdirektøren i Finanstilsynet har fået et moderat lønløft i form af et såkaldt nyt videnstillæg. Men i Nationalbanken har der været tale om en regulær lønfest, hvor den øverste bankdirektør Christian Kettel Thomsen nu tjener lige under fem mio. kr.
I Finansiel Stabilitet tjener Karsten Biltoft tre mio. kr. årligt, hvortil endda skal lægges pension. Også den løn er betydeligt højere end den løn, Louise Mogensen får i Finanstilsynet, viser Ugebrevets aktindsigt i hendes lønforhold.
”Det er næsten uforklarligt, hvorfor der skal være den store forskel på topdirektørlønninger i Finanstilsynet, Nationalbanken og Finansiel stabilitet. Den lave løn til direktøren i Finanstilsynet er i særlig grad et problem. Det er en af de vigtigste poster i den finansielle sektor,” siger Henrik Ramlau-Hansen, der i ti år var direktør i Danica, fem år i Danske Bank og formand for Finanstilsynet fra 2016 til 2018:
”I min tid som formand for bestyrelsen i Finanstilsynet prøvede jeg at få hævet lønnen, men vi løb panden mod en mur, der består af det statslige lønsystem med faste lønrammer mv. De to andre institutioner er reguleret på anden vis. Erhvervsministeriet må redegøre for lønforskellene.”
Erhvervsminister Morten Bødskov har også tidligere udtalt kritik af situationen, men det var før, han selv blev den ansvarlige minister. Nu er tonen en anden.
”Erhvervsministeriet oplyser, at det løbende vurderes, om lønniveauet for Finanstilsynets direktør er på et passende niveau,” lyder svaret fra ministerens folk i dag.
Markante forskelle
I 2021 sagde bestyrelsesformand i Finanstilsynet Nina Legind, at hun ville tage sagen op med den dengang siddende erhvervsminister Rasmus Jarlov. Men i dag kan det konstateres, at der altså hverken er lydhørhed på den ene eller den anden side af det politiske spektrum.
Louise Mogensen tjente i 2024 en basis månedsløn på 91.658 kr., viser Ugebrevets aktindsigt. Basislønnen til Jesper Berg i 2020 var 82.005 om måneden. 12 pct. på fire år, som vel må betegnes som et meget, meget lille lønløft, inflationen taget i betragtning. Lægges diverse tillæg oven i, så når Louises løn i dag 140.818 kr. månedligt mod Jesper Bergs 125.978 kr. i 2020.
Et nyt videnstillæg er lagt oven i Louise Mogensens løn på godt 25.000 kr. hver måned plus pension på samme beløb, så hendes månedsløn når op på 191.179 kr. – eller en årsløn lige under 2,3 mio. kr.
Men det efterlader lang vej til Karsten Biltoft i Finansiel Stabilitet, der ligger på tre mio. kr. årligt uden pension. Mens Christian Kettel Thomsen i Nationalbanken altså ligger 117 pct.over på fem mio. kr. For fire år siden fik Nationalbankdirektør Lars Rohde 3,6 mio. kr. i årsløn, så der har virkelig været gang i lønfesten i Nationalbanken siden. Sidste år steg Christian Kettel Thomsens løn med 14 pct.
Nina Legind svarede i sidste uge ikke på Ugebrevets henvendelser. Finanstilsynet sendte følgende svar:
”Lønrammen i en styrelse som Finanstilsynet er reguleret politisk og derfor ikke noget, vi selv kan fastsætte. Det er velkendt, at der er forskel på lønvilkår i staten og i den finansielle sektor. Vi forholder os til de rammer, Folketinget fastlægger, og fokuserer på at løse vores tilsynsopgaver med høj faglighed,” lød det i en mail fra tilsynet.
Carsten Vitoft
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
