Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Better Collective foran skæbnekvartal med moderate odds

Morten W. Langer

torsdag 04. december 2025 kl. 9:50

Jesper Søgaard - Better Collective
Jesper Søgaard – CEO hos Better Collective

Sportsbettingfirmaet Better Collective leverede i det seneste kvartal stort set regnskabstal som forventet af analytikerne. Den positive del af historien var, at omkostningsprogrammet har virket, og lavere indtægter blev næsten modsvaret af lavere omkostninger. Nu er vi i gang med årets største sportskvartal, og der skal ledelsen levere markant bedre end i samme kvartal sidste år for at ramme midt i forventningsintervallet. Det ser umiddelbart vanskeligt ud. Men udsigten til VM i fodbold i USA kan blive en gamechanger, skriver chefredaktør Morten W. Langer.

Årets sidste kvartal er godt nok årets bedste sæson for Better Collective med fuld gang i både europæisk fodbold og den amerikanske NFL-liga for American football, der først startede i september. Men der skal virkelig komme meget mere gang i spillelysten og i Better Collectives omsætning, hvis selskabet skal lande blot midt i ledelsens udmeldte forventningsinterval.

Efter tredje kvartal havde selskabet, der lever af at føde kunder ind til de store gamingselskaber, givet et EBITDA-driftsresultat på 65 mio. euro efter 21 mio. euro i tredje kvartal. Det betyder, at ledelsen skal levere et EBITDA-resultat på 45 mio. euro i årets sidste kvartal for at lande midt i forventningsintervallet på 100 til 120 mio. euro.

Efter seneste regnskab fastholdt ledelsen den tidligere forventning, også selvom det umiddelbart ser vanskeligt ud. På investor call conferencen efter regnskabet lagde Co-CEO Jesper Søgaard dog heller ikke skjul på, at der i seneste kvartal havde været en række modvinde:

”For det første nåede sports win margin (lavere indtægter på grund af højere gevinster til spillerne. Red) et rekordlavt niveau i Q3, hvilket påvirkede omsætningen negativt med 10 mill. EUR. For det andet fortsatte den igangværende regulatoriske overgang i Brasilien med at tynge performance og bidrog med en negativ påvirkning på 4 mio. EUR, selvom dette er bedre end forventet. For det tredje havde vi en valutamodvind på 2 mio. EUR”, sagde han.

Selskabet leverede alligevel næsten som analytikerne havde forventet. Men det ændrer ikke på, at driftsoverskuddet for alvor skal have et spark opad i det aktuelle kvartal.

Flere modvinde kan meget vel bestå: For det første er der ikke umiddelbar udsigt til en løsning på den regulatoriske hæmsko på det store marked i Brasilien, hvor ny regulering forbyder startbonus til nye spillere. Det giver de ikke-regulerede off-shore platforme en stor konkurrencefordel.

For det andet synes det amerikanske marked fortsat usikkert på grund af ny skærpet konkurrence fra alternative prediction-platforme, som også har kastet sig over sportsbetting, og som ikke er reguleret i alle de stater i USA, hvor traditionel sportsbetting endnu ikke er tilladt. Det er dog fortsat uklart, om udviklingen samlet set er en fordel eller en ulempe for Better Collective.

På den ene side kan der være udsigt til et større samlet marked. På den anden side kan flere aktører skærpe konkurrencen med efterfølgende pres på bettingselskabernes lønsomhed, fordi de må give bedre odds til spillerne. Det kan ramme Better Collective. Udviklingen kan også betyde, at selskaberne må anvende flere marketingkroner, og det vil påvirke Better Collective positivt.

En analytiker stillede spørgsmål om dette: ”Det (nye voksende prediction marked.red) har lagt stort pres på bettingselskaberne i løbet af oktober og ind i november. Hvordan ser I på det? Er I totalt neutrale, så I ikke bekymrer jer om, hvem der vinder den kamp? Er I bare glade for, at det skaber mere konkurrence og dermed forbedrer jeres værdi?”

Jesper Søegaard svarede: ”Det er selvfølgelig et meget stort tema lige nu. Men det er helt klart en win-win for os. På et overordnet niveau vinder prediction markets frem i USA, fordi de giver et realtidsbillede af, hvad folk faktisk tror vil ske, ikke hvad meningsmålinger eller overskrifter siger. De giver folk mulighed for at udtrykke deres forventninger på en transparent måde.”

Videre sagde han, at set fra et amerikansk sportsindustriperspektiv understreger den voksende opmærksomhed omkring prediction markets en meget stærk underliggende efterspørgsel efter bet-lignende produkter.

”Efterhånden som disse platforme bliver mere synlige, kan de være med til at skubbe på momentum for en bredere regulering af online sportsbetting i flere stater. Og jeg har nok særligt én stat i tankerne – Californien – som er den enkelt største mulighed i USA, og det ville være meget positivt for hele økosystemet, inklusive os, hvis vi så fremskridt dér.”

”Det er helt klart en win-win for Better Collective. Vi arbejder allerede med de centrale aktører indenfor prediction markets og monetiserer trafik i stater, hvor online sportsbetting endnu ikke er reguleret.”

Går man lidt dybere bag om det nye marked, er der i amerikanske bettingmedier forskellige holdninger til, hvordan de nye aktører kan ændre konkurrencebilledet. Se også tekstboksen herom. Better Collectives ledelse fremhæver dog også andre positive drivere:

For det første har selskabet opbygget en slags reserve, som kommer som fremtidige indtægter, i form af såkaldte revenue share aftaler. Grundlæggende handler det om, at når Better Collective skaffer et bettingfirma en ny kunde, så kommer der først indtægter, som deles, når velkomstbonus er tjent hjem.

”Vi sender fortsat nye kunder på revenue-share-aftaler. I dette kvartal var andelen mere end 80 pct. af NDC’er (New Depositing Customers), der blev sendt til partnere på revenue-share-vilkår. En betydelig del af denne omsætning er endnu ikke indtægtsført og vil materialisere sig over tid og yderligere styrke vores langsigtede indtjeningsevne. I de seneste 12 måneder har vi genereret 160 mill. EUR i revenue-share-indtægter. På grund af karakteren af det amerikanske marked, hvor spillere ofte bliver lokket af store bonusser, har det taget ganske lang tid at nå hertil. Revenue-share-indtægterne i Nordamerika er fordoblet i forhold til sidste år”, blev det forklaret.

For det andet har selskabet lanceret Playbook, en AI-drevet bettingløsning sammen med Musks X. Tjenesten forklares sådan: ”Ved at bruge AI til at forstå intention og kontekst i stor skala, forvandler Playbook fan-engagement til realtids datadrevne oplevelser. Det giver fans mulighed for let at placere bets direkte fra de communities og platforme, hvor de allerede bruger deres tid, uanset om det er på X, i besked-apps eller på tværs af vores egne mediebrands.”

”Vi er meget tilfredse med, at Playbook kun få uger efter lancering allerede har genereret millioner af placerede bets hos vores partnere – en meget lovende start på det, vi ser som en langsigtet vækstmotor for Better Collective”, sagde Søegaard.

Bag om det voksende prediction marked

Det lovlige amerikanske sportsbettingmarked havde i 2024 en omsætning (GGR) på ca. 18 mia. USD og voksede hurtigt. Amerikanerne satsede i alt ca. 150 mia. USD lovligt på sport i 2024.

I 2025 har Polymarket fået CFTC-godkendt adgang til USA via opkøbet af en licenseret derivatbørs efter tidligere at have været lukket for amerikanske brugere. Kalshi har vundet en vigtig retssag mod CFTC om politiske kontrakter og har dermed de facto åbnet døren for bredere event-kontrakter (inkl. sportsrelaterede). Selv med kraftig vækst er prediction markets stadig små i forhold til den totale amerikanske sportsbetting-handle – men vækstraten er høj, og nu kommer de for alvor lovligt ind på det amerikanske marked.

Hvis Polymarket/Kalshi fortsætter den nuværende vækst, kan der komme pres på marginer og stigende krav til produktinnovation, tab af andele af den mest profitable kundebase, plus risiko for at nye spillere (finansielle børser, brokers, FinTechs) kommer ind via event-kontrakter og æder sig ind i “betting-økosystemet”.

Modsat – hvis sportsbooks lykkes med at integrere prediction markets som en del af deres egen produktpakke
– kan de faktisk vende truslen til en vækstdriver (flere produkter, flere stater, mere “tradingagtig” aktivitet).

Prediction markets handler dog ikke kun om sport – men også om politik, makroøkonomi (renter, inflation, arbejdsløshed), krypto, aktier, klima, kultur osv. For den almindelige bruger er det altsammen “spændingsspekulation” i samme budget: En del af de yngre, tech-interesserede kunder kan vælge mellem samme 500 dollar til en NFL-kupon hos DraftKings, eller kontrakter på “Fed sænker renten før juni” og “Biden vinder ikke Iowa” på Polymarket/Kalshi.

Grundlæggende betyder det, at sportsbooks kan miste share of wallet, selvom kunden ikke forlader gamblingøkosystemet.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Relaterede nyheder

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank