Under første retsmøde i en delforhandling i opgøret mellem Kasi-familien og smykkeselskabet Pandora vidnede en tidligere topdirektør for det europæiske datterselskab, Pandora CWE GmbH, mandag i Retten på Frederiksberg. Niels Møller var direktør for Pandora CWE i periode 2013 til 2015, hvor Kasi aps fik beregnet sin earn out betaling på grundlag af regnskabet for 2014. Økonomisk Ugebrev var til stede i retten og gengiver her tre centrale nye omdrejningspunkter i opgøret, skriver journalist Lars Abild i ØUs artikelserien om opgøret mellem Pandora og Kasi Nielsen -familien, hvor alle artikler kan læses i dette artikel kompendium
Som Økonomisk Ugebrev har beskrevet flere gange tidligere, var der stor forskel på de officielle regnskabstal for det europæiske datterselskab, som Pandora fremlagde og indleverede til CVR, og som blev anvendt som beregningsgrundlag for earn out-betalinger til familien Kasi Nielsens selskab, Kasi ApS – og de resultater, som fremgik af interne regnskaber med markant højere overskud.
Det blev i den grad bekræftet af den tidligere Europa-direktør Niels Møller, der i de tre centrale år 2013 til 2015 overgik sine budgetter på både salg og overskudsgrad, så de næsten matchede koncernens ebitda-overskudsgrad på 35 procent. Det oplyste han i hvert fald under vidneansvar i Retten på Frederiksberg. Han forklarede om flotte regnskabsresultater og fremgang i både omsætning og overskud, som han fik udbetalt bonus på grundlag af. Men de flotte resultater nåede altså ikke frem til det danske officielle regnskab for Pandora CWE A/S.
I nye retsdokumenter fremlægges der en planche, som der ifølge Niels Møller blev anvendt i Pandoras europæiske datterselskab ved et præsentationsmøde med en ny CFO tilbage i 2015. Niels Møller fortalte i retten, at hans regnskabsteam i det europæiske udarbejdede planchen – for at fortælle den nye chef om den økonomiske udvikling i datterselskabet.
Regnskabstallene skulle omfatte udviklingen i Pandora CWE GmbH, altså det tyske datterselskab, der var registreret i det tyske selskabsregister. Ebitda-overskuddene i 2012, 2013, 2014 og 2015 oplyses i planchen til 9 mio. euro, 43 mio. euro, 77 mio. euro og 128 mio. euro, baseret på den interne rapportering. Tallene viser, at overskuddet frem od det centrale 2014 var meget stærke, og overskudsgraden i 2024 og 2015 på over 30 procent var stort set på niveau med resten af koncernen.
I det danske Pandora CWE ApS, altså det danske selskab registreret i Danmark, med umiddelbart samme forretningsmæssige indhold, var regnskabsresultaterne markant anderledes, som det tidligere har været beskrevet i Økonomisk Ugebrev. Nemlig betydeligt ringere med ebitda-resultater i 2012, 2013 og 2014 omkring nul – med overskudsgrader omkring nul eller et minus.
Da Pandoras advokat, Frank Bøggild fra Kromann Reumert fik mulighed for at stille spørgsmål til Niels Møller under retsmødet, blev de forskellige regnskabsresultater slet ikke berørt, og Pandoras advokat forsøgte ikke at udfordre de interne regnskabstal, som viste markant højere overskud.
Spørgsmålet er derfor fortsat, hvorfor og hvordan forskellen mellem det tyske og danske Pandora CWE opstår, når der i bund og grund er samme forretningsaktivitet i de to selskaber. Det vil angiveligt også være et vigtigt fokus under den kommende hovedforhandling i retssagen.
Den egentlige rygende pistol mod Pandora kom under retsmødet i Retten på Frederiksberg, da Niels Møller fortalte, at han efter få måneder som direktør for Pandora CWE fik besked på af koncernledelsen i København, at han skulle skrive under på nye regnskaber for det europæiske datterselskab for 2010, 2011 og 2012. Mødet blev afholdt den 21. juni 2013, og det var Henrik Holmark, som bad Niels Møller om at underskrive de justerede regnskaber.
Holmark var finansdirektør (CFO) og medlem af koncerndirektionen i Pandora fra februar 2009 og frem til udgangen af 2014, hvor han trådte tilbage for at fortsætte en international karriere i et andet firma.
Niels Møller oplyste i retten, at han den sagde nej til at underskrive de nye regnskaber, medmindre han fik en skriftlig ansvarsfraskrivelse – for at undgå en eventuel retsforfølgelse i Tyskland. ”Jeg kunne ikke underskrive regnskaberne. Jeg havde kun været der nogle få måneder, og jeg vidste ikke noget om de tidligere regnskabsår,” sagde han.
Så derfor fik han en skriftlig ansvarsfraskrivelse – en såkaldt waiver – som han mandag havde med i retten – og som han tilbød dommeren at se – uden at hun tog imod tilbuddet.
Ansvarsfraskrivelsen kan imidlertid blive en vigtig brik i opklaringen af de to meget forskellige sæt regnskabstal.
Efter det oplyste er det hypotesen hos Kasi-familiens advokater, at justeringen af de tidligere årsregnskaber var første fase i en negativ sminkning af de officielle regnskaber for at undgå, at der skulle betales til familien.
Under alle omstændigheder kan det blive vigtigt at få opklaret under en kommende hovedforhandling, hvorfor årsregnskaberne skulle ændres med tilbagevirkende kraft i tre år.
Et tredje opsigtsvækkende forhold under mandagens retsmøde var afhøringen af den statsautoriserede revisor fra KPMG, som var udpeget af FSR til at udarbejde en uafhængig vurderingsrapport til den daværende voldgift. Han skulle efterprøve Pandoras beregning af earn out-betalingen til Kasi aps under konkurs. Lau Bent Baun, som ikke længere er hos KPMG, kunne lige så godt været blevet væk, fordi han ville ikke svare på nogen som helst spørgsmål, med henvisning til en fortrolighedsklausul og tavshedspligt.
Denne tavshedspligt ønskede Pandora og selskabets advokater ikke fraveget, og det rettede dommeren sig efter – indtil videre. Som Økonomisk Ugebrev tidligere har beskrevet, er det en fuldstændig ”black-boks”, hvilke oplysninger og dokumentation, Pandora under den tidligere voldgiftssag forsynede Lau Bent Baun med. Det var dengang, som nu, underlagt fuldstændig fortrolighed, og den ønsker Pandora ikke at give slip på.
Med andre ord er det fortsat uafklaret, hvad grundlaget var for Lau Bent Bauns konklusion om, at earn out betalingen til Kasi ApS var korrekt beregnet. Familien Kasi Nielsens advokater ville ellers gerne have en uddybning af nogle forhold, som Lau Bent Baun har oplyst i en skriftlig vidneerklæring fra hans hånd fra oktober 2025, som Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af.
For det første nævner Lau Bent Baun i erklæringen om et ”transfer-pricing setup”, som angiveligt skulle forklare forskellen på det høje ebitda-overskud i det interne regnskab og de lave ebitda-overskud i det officielle regnskab.
Der har ikke før eller siden være fremlagt dokumentation eller aftaler om et transfer pricing princip, og Lau Bent Baun ville heller ikke på mandagens retsmøde svare på spørgsmål om, hvordan det kom ind i billedet, og om han havde dokumentation for gyldigheden af det.
For det andet oplyste Lau Bent Baun i erklæringen, at han ikke have fået oplysninger om, at ledelsen for Pandora CWE i in tid havde fået udbetalt bonusser på et helt andet grundlag, end de officielle regnskaber. Noget, der viser, at Pandoras topledelse mente, at ledelsen for Pandora CWE og flere landechefer havde levet op til deres målsætninger for at opnå bonus, uagtet at de officielle regnskaber viste meget svage regnskabsresultater.
Under mandages retsmøde blev der anvendt store kræfter på ikke at fortælle særligt meget fra Pandoras side. Lau Bent Baun var suppleret af hele to topfolk fra KPMG, og Pandoras advokat Frank Bøggild fra Kromann Reumert ville ikke heller ikke svare på Økonomisk Ugebrevs spørgsmål efter retsmødet.
