For tiden sker der store omvæltninger på markedet for investeringsforeninger, som oplever enorm indstrømning af ny investeringskapital fra danskerne. Fagredaktør Carsten Vitoft går sammen med eksperter bag om de nye tendenser. Der er udsigt til blodbad for ’gamle’ dyre investeringsafdelinger, som oplever kapitalflugt, lyder vurderingen.
Overordnet synes mange danske privatinvestorer at være blevet trætte af at investere i enkeltaktier, blandt andet fordi det har været ekstremt vanskeligt at vælge de ”rigtige” danske aktier de seneste år.
Så hvad er mere oplagt end at kigge mod investeringsfonde, hvor der efterhånden er mulighed for at investere billigt gennem ETF’er eller indeksfonde i investeringsforeningerne. Økonomisk Ugebrev har kortlagt, hvilke banker og investeringsforeninger, der har været bedst til at afkode den nye investoradfærd.
Flere af landets største banker og deres tilhørende investeringsforeninger har fuldstændig misset de nye tendenser. De har holdt fast i deres dyre aktivt forvaltede afdelinger, selvom de mere bevidste investorer flygter fra dem.
Undtagelsen er især Danske Invest: ”Interessen for at investere i enkelte aktier falder. Modsat ser vi en langt større interesse mod ETF’er, der følger markederne, og indeksfonde. Det er en billigere måde at investere på, og det synes at have sat sig fast i danskernes bevidsthed”, siger Henrik Frydenborg fra IndeksInvest og tidligere fondsanalytiker i Investering Danmark.
Største tabere er højtprofilerede fonde
De største tabere under denne markedsændring har været højtprofilerede fonde som Formuepleje, Carnegie Worldwide, Stonehenge og BLS Invest. Mens investeringspengene er fosset ind i markedet, har Formuepleje mistet over fire mia. kr. under forvaltning. De andre lige omkring en milliard hver.
Den aktive og dyre måde at forvalte penge på er nu yt, mens billige brede investeringer er in.
Folk er trætte af at tabe penge – og betale høje summer for det, fortæller Karsten Engmann Jensen, der er stifter og investeringsrådgiver i Pengeministeriet.
”Folkeaktier som Novo Nordisk og Ørsted har været en udløsende faktor. Så længe man fik positive afkast betød risiko og omkostninger ikke så meget.
Men når man begynder at tabe penge i stigende markeder, så går realiteterne op for folk. Mange har indset, at folkeaktierne slet ikke er så usårlige, som man har gået og troet. Så kunderne har skiftet adfærd, og nu må investeringsforeningerne skifte deres adfærd, hvis de fortsat vil have kunder”, siger han til Økonomisk Ugebrev.
Tabere og vindere
Danske Invest og Sparinvest har været bedst til at udnytte den nye investoradfærd. Her skiftede man i god tid mod billigere indeksfonde, og ifølge den seneste markedsstatistik fra branchen er 18 mia. kr. ekstra søgt til indeksfondene i Danske Invest.
Danske Invest Europa Indeks og Danske Invest Global Indeks er nogle af de mest populære fonde, viser markedsstatistikken. Også Nykredit-ejede Sparinvest, som i mange år har satset på billige indeksforeninger, har fået 14 mia. kr. ekstra i fondene.
Flere af de andre store banker er indtil videre ikke kommet med på vognen. Jyske Invest og Sydinvest får stadig gode penge ind grundet deres stærke distributionsnet, men dette inflow er faldet dramatisk de seneste år.
Nettoflow til Jyske Invest har i år været lige over ni mia. kr., men stadig langt op til guldårene i 2021 og 2023 med inflow på 16 mia. kr. Der er røget seks mia. kr. ekstra til Sydinvest, men det var otte mia. kr. sidste år. Langt fra rekorden på 15 mia. kr. i 2021.
”Vi har set et stort positivt inflow i vores fonde i år, hvor det især er de blandede investeringsprodukter, der er populære. Ser vi på aktiefondene, er det fonde med klart regionalt eller tematisk investeringsfokus, som vores aktivt forvaltede Europa Value og Megatrends såvel som Indeks Tyskland, der tiltrækker særlig stor interesse”, lyder det fra Fondschef Thomas Andsbjerg Amelung fra Sydinvest, der altså afblæser enhver krise i fondsudbuddet.
”Jeg tror indeksfondene er kommet for at blive. Så der sker vel snart det, at rigtigt mange investeringsforeninger skal rydde op i de fonde, der har klaret sig dårligt, og som de ikke længere kan sælge til kunderne. Så kan 2026 nemt gå hen og sætte ny rekord i antallet af fonde, der bliver lukket ned eller fusioneret ind i andre fonde”, slutter Karsten Engmann Jensen fra Pengeministeriet.
Carsten Vitoft
