Bavarian Nordic træder vande efter det kiksede opkøbsforsøg, men et farvel til støtteniveauet omkring kurs 185 kan sende kursen højt op.
De seneste 2-3 år har kursniveauet omkring 185 haft stor betydning for Bavarian Nordic, og sådan er det stadig. Niveauet har nogle gange ydet støtte til en faldende kurs, og andre gange gjort det vanskeligt for en stigende kurs at komme forbi.
Dette prisniveau deler tilsyneladende vandene blandt investorerne, og det er interessant, eftersom Bavarian Nordics massive kursfald i november endnu engang har placeret kursen ved dette niveau.
Den seneste måned har kursen svinget i intervallet 183-192, og den spekulative investor kan overveje et køb ved en stigning forbi kurs 200. Det kan være signal om, at der er et nyt og bedre opkøbstilbud på vej.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: I første søjle står aktiens seneste lukkekurs. I anden søjle står første støttelinje. Den fortæller ved hvilket kursniveau sælgersiden kan forventes udfordres af købersiden. Normalt må man betragte området 2-3 pct. omkring støttekursen som det relevante niveau. Det er altså ikke et salgssignal, hvis kursen falder lidt under en støttekurs. I tredje søjle står første modstandslinje. Den fungerer på samme måde som første støttelinje, men med modsat fortegn. Ved dette niveau vil sælgersiden nemlig udfordre købersiden. I fjerde søjle står anden støttelinje. Den har samme funktion som første støttelinje, og fortæller hvor det næste støtteniveau ligger, hvis støtten ved første støttelinje brydes. I femte sølje står anden modstandslinje, og igen er der tale om en gentagelse af funktionen for den tilsvarende støttelinje. Blot for en stigende aktie. Intet relevant støtte- eller modstandsniveau. I nogle tilfælde er der ikke noget meningsfuldt støtte- eller modstandsniveau. Det kan være tilfældet, hvis en aktie stiger eller falder til et kursniveau uden fortidig historik. Eller hvis historikken ligger så langt tilbage, at den i praksis ikke længere indeholder brugbar information for det aktuelle marked.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






