Scandinavian Tobacco Group (STG) faldt 33 pct. torsdag og fredag efter offentliggørelse af forventningerne til 2026. Inden da havde de sidste shorthandlere forladt aktien.
Shorthandel er spekulation i kursfald. Et kursfald på 33 pct. er derfor en guldgrube for shorthandlerne. Medmindre de har forladt aktien før kursfaldet.
Det oplevede vi i denne uge, hvor STG’s årsregnskab 2025 udløste et voldsomt kursfald, som kostede selskabet en tredjedel af sin værdi. Kursen faldt således 33 pct. på ugens sidste to børsdage.
Shorthandlerne havde til en vis grad lugtet lunten, og for fire uger siden var 0,56 pct. af selskabets aktiekapital shorthandet.
Men for tre uger siden reducerede shorthandlerne så positionen i STG med 0,10 procentpoint. Det var en beskeden ændring, man ikke umiddelbart kunne lægge noget i.
Men for to uger siden reducerede de med yderligere 0,28 procentpoint, og i denne uge lukkede de helt positionen i STG. Og så faldt kursen 33 pct.
Nogle gange vinder man. Andre gange taber man.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2% af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde.
”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her






