Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Roblon: Ny vækststrategi efter dyr USA exit

Bruno Japp

onsdag 01. april 2026 kl. 11:40

Kim Müller – CEO hos Roblon

Roblon er netop kommet ud af et fejlslagent forsøg på at etablere sig i USA, som i 2024/25 medførte et underskud på ophørende aktiviteter på næsten 50 mio. kr. Kerneforretningen ser imidlertid fornuftig ud, og i denne uge præsenterede ledelsen en strategi, som i 2029/30 skal løfte omsætningen fra 237 mio. kr. i 2024/25 til mindst 400 mio. kr. Det lyder forjættende, men starten er langsom, og oplevelsen i USA skræmmer.

I mandags offentliggjorde Roblon en ny langsigtet strategi, GPS-3, der peger direkte mod energiinfrastruktur som den centrale vækstmotor frem mod 2030. Strategien er ambitiøs, men vejen dertil går gennem et svagt 2025/26, og det stiller store krav til investorernes tillid.

Udgangspunktet er dog godt, idet omsætningen i de fortsættende aktiviteter i 2024/25 ganske vist gik tilbage fra 237 mio. kr. fra 245 mio. kr. året før, men EBIT før særlige poster gik til gengæld frem til på 31,6 mio. kr. fra 29,3 mio. kr. Det løftede EBIT-margin til 13,3 pct. fra 11,9 pct. året før.

Årets samlede resultat blev dog et underskud på 28,5 mio. kr. som følge af frasalget af det amerikanske datterselskab Roblon US Inc., som udløste et minus på 49,6 mio. kr. efter skat.

Bestyrelsen indstillede alligevel et udbytte på 17,9 mio. kr. baseret på styrken i den fortsættende forretning, og aktiekursen reagerede da også positivt på regnskabsmeddelelsen i december.

Siden har Roblon imidlertid fulgt aktiemarkedet nedad, og kursen ligger p.t. 20 pct. under vores 12 måneders kursmål fra november.

Det kan måske ændre sig med den nye strategi GPS-3, som Roblon offentliggjorde i mandags. Den skærper selskabets fokus på energiinfrastruktur, såsom undersøiske højspændingskabler, offshore olie og gas samt nye energisegmenter.

Den sætter også fire konkrete finansielle mål for 2029/30. Alle fire mål er minimumsmål:

400 mio. kr. i omsætning (237 mio. kr.)

70 mio. kr. i EBITDA (45,3 mio. kr.)

50 mio. kr. i EBIT (31,6 mio. kr.)

60 pct. af EBITDA i operationel pengestrøm

Væksten forventes primært at være organisk, suppleret af mindst 50 mio. kr. fra nye energisegmenter i 2029/30. FOC-forretningen og converting services nedprioriteres, og forventes at udgøre under 25 pct. af omsætningen ved strategiperiodens afslutning.

Roblon positionerer sig specifikt som Top 3 leverandør af syntetiske forstærkningselementer til HV-energikabler. Det er et segment, hvor selskabet har været etableret siden 2019/20, og hvor eksterne prognoser peger på en fordobling af installerede undersøiske energikabler i de kommende år.

Tilbagegang i 2025/26

Den kortsigtede guidance er imidlertid ganske beskeden. Ledelsen forventer for 2025/26 en omsætning på 200-240 mio. kr. og EBIT på blot 0-20 mio. kr.

Årsagen er et ændret produktmix og færre leverancer til undersøiske energikabelprojekter, som er et projektmarked med naturlige aktivitetsudsving år for år. Ledelsen forventer at komme tilbage på et højere niveau i 2026/27.

Og her har vi så problemet, hvor Roblon befinder sig i et strategisk vendepunkt:

På den ene side rydder frasalget af USA-satsningen op på balancen, GPS-3 giver retning, og energimarkedet tilbyder reelle strukturelle medvinde.

Men på den anden side bliver 2025/26 et overgangsår, hvor investorerne skal være parate til at acceptere tilbagegang, før det går fremad.

Eftersom Roblon stort set handles til Kurs/Indre værdi, er aktien et godt køb, hvis den planlagte vækst bliver en realitet. Men Roblons fejlslagne ekspansion i USA demonstrerede, at der kan være langt fra drømme og planer til virkeligheden.

I sidste ende handler det om tillid. Tror man ledelsen denne gang kan leve op til forventningerne, er Roblon et godt køb.

Men set i lyset af det meget store tab på USA-satsningen vil det være forståeligt, hvis investorerne stiller sig på sidelinjen i overgangsåret 2025/26.

Bruno Japp

Konklusion

Aktuel kurs      103,00

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.)         Hold

Langsigtet kursmål (12 mdr.)  120,00

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Roblon 01

Roblon 02

Roblon 03

Hvem er Roblon?

High performance fiber is the key element of Roblons DNA and it is the cornerstone of the company’s long success story. We made a name for ourselves early on using nylon fibers to make rope, later using more sophisticated fibers for numerous applications.

We are driven by development and supply of products that carry out an important societal purpose. Our most important task is to help our customers succeed whether the field is internet, telecommunication, oil and gas, wind energy or other important industries. Society depends on our products to do their job with precision and persistence. And Roblon accepts the challenge and performs.

Kilde: https://roblon.com/about

Ledelse

Chair of the Board Mikael Staal Axelsen

CEO Kim Müller

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt på.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Datastærk akademiker til økonomi- og styringsopgaver i Sundhedsdatastyrelsen
Region Hovedstaden
Chief Financial & Operating Officer (COO/CFO) for Centre for Ancient Environmental Genomics
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank