På det europæiske aktiemarked var ugens store vindere tech, efterfulgt af cyklisk forbrug og finans. Health care og industri haltede bagefter, og der var minusser til defensivt forbrug, forsyning og energi. Også small- og midcap aktierne blev løftet frem.
Det hele skyldes udsigten til, at oliepriserne falder markant. Det vil sætte sig positivt i den globale økonomi med lavere inflation og renter end forventet, og højere økonomisk vækst samt forbedret tillid til fremtiden i erhvervslivet og hos forbrugerne.
Ud over DFDS, som steg 60 pct. i forbindelse med en opjustering, ramte de største plusser de dyreste tech– og health care papirer. Forventningen om lavere renter sætter sig i analytikernes diskonteringsrenter, hvilket alt andet lige betyder højere aktuelle teoretiske værdiansættelser.
Store plusser var der til ChemoMetec, Zealand Pharma, GN Store Nord, Demant, Netcompany, Ambu, Novo Nordisk og Lundbeck.
Også flere af de cykliske aktier fik et pænt løft efter udsigt til bedre makroøkonomiske udsigter. Blandt andet HusCompagniet, Rockwool og Pandora.
Endelig fik flere af finansaktierne også et pænt løft. Blandt andet Alm. Brand, AL Sydbank, Ringkjøbing Landbobank og Lån & Spar Bank.
Energiaktierne Ørsted og Vestas blev ikke overraskende sat tilbage sammen med andre energiproducenter og relaterede selskaber. Minusser ramte også defensive papirer som Carlsberg og Scandinavian Tobacco Group.
Fortsætter det med en fred i Iran og åbning af Hormuz Strædet vil denne sektorrotation med stor sikkerhed fortsætter. Som investor bør man derfor overveje at se efter vækstaktier og cykliske aktier, hvor vægten kan overvejes forøget – mens man kan overveje at reducere i de defensive papirer.
Vi ser stor sandsynlighed for, at de store investorer nu vil trække over mod mere risky papirer på bekostning af de forsigtige papirer.
Vi ser især gode muligheder i de store cykliske industriaktier og forbrugsaktier samt udvalgte valueaktier. På det grundlag overvejer vi nogle at ændre på positionerne i den Forsigtige Portefølje, blandt andet salg eller reduktion i Carlsberg, Rheinmetall og Vestas. Modsat overvejer vi en øgning i Pandora, DSV og muligvis NTG.
Morten W. Langer

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt på.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her






