Onsdag i denne uge afsluttede urafstemningerne for godt 900.000 offentligt ansatte, og resultatet bliver offentliggjort på onsdag. Det bliver sandsynligvis et rungende ja fra fagforeningernes medlemmer. Og det på trods af, at inflationen nu er voldsomt stigende i kølvandet på Iran-krigen. Nogle af landets førende eksperter vurderer, at regnestykket for udvikling i reallønnen, som var afsæt for de aktuelle overenskomster, ikke længere er det samme efter krigen i Mellemøsten, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
Under overenskomstforhandlingerne i starten af året var afsættet en forventet inflationspct. på én pct. – stigende mod 1,7 pct. i de kommende år. Men nu taler økonomerne og Nationalbanken om 1,9 pct. op mod 2,6 pct. og i værste tilfælde 4,5 pct.
Internationale finanshuse ser stort set alle stigende inflation i de kommende måneder. Også selvom oliepriserne falder. Olieprisernes himmelflugt begynder først nu at sætte sig i engrospriser på alle de varer, som er energirelaterede. Og det er mange, bl.a. gødning til landbruget, som kan sætte sig i stigende fødevarepriser.
Den forventede stigning i inflationen er ikke godt nyt for de 890.000 offentligt ansatte, som over de seneste uger har været til urafstemninger om de nye forhandlingsaftaler. Aftalerne sikrer dem en lønstigning på omkring seks til syv pct. over de kommende tre år. Altså ca. to pct. årligt.
Men verden ændrer sig hurtigt i disse måneder. Allerede inden afstemningen er offentliggjort, er reallønnen under pres, og meget peger i retning af, at de nye overenskomster kan ende med en nedgang i reallønnen.
”Vi er jo i en ny geopolitisk situation med en Trump og amerikansk udenrigspolitik, der er svær at forudsige. Så ja, der syntes at være nye forventninger til inflation, som jo har stor betydning for reallønsudviklingen. Det er en stor udfordring ift. kommunikationen omkring forlig og urafstemning, som de færreste nok havde forventet,” siger professor og vicecenterleder Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitets FOA – Center for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier.
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er direktør Lars Andersen enig i, at tingene ændrer sig meget, meget hurtigt for tiden: ”I det omfang, inflationen stiger som følge af krigen i Iran, vil det selvfølgelig gå ud over reallønnen. Der skal dog meget til, før fremgang i reallønnen udebliver – eller direkte vendes til reallønsfald. Hvis reallønnen skal ædes op, kræver det en langvarig energikrise, og det er der vel trods alt ikke mange, der forventer.”
Den særlige model
Det er ikke første gang i nyere tid, at problemet med en hurtigt stigende inflation rammer lønmodtagerne. Men det har været diskuteret overraskende lidt, hvad man kan gøre ved det. Muligvis har det været et bevidst valg fra fagforeningerne og arbejdsgiverne – for ikke at forplumre de aktuelle urafstemninger, hvor de offentligt ansatte skal godkende, de resultater, som forhandlerne er nået frem til.
Hos ingeniørerne står det klart, at regnestykket ikke længere holder vand. Det fremgår af de tal, der er regnet på. Det er allerede lang tid siden, at inflationen lå i nærheden af én pct. I Danmark nærmer inflationen sig to pct. – uden udsigter til det modsatte.
Snarere tværtimod spår flere økonomer et længerevarende sceneri for de høje oliepriser.
”Da vi forhandlede om nye overenskomster med de offentlige arbejdsgivere i årets første måneder, så verden markant anderledes ud, end den gør i dag. Næsten samtidig med, at OK26-forhandlingerne blev afsluttet, ændrede de ydre rammevilkår sig dramatisk. En ny krig i Mellemøsten har fået oliepriserne til at stige markant. Hvis olieprisen fastholdes på de nuværende niveauer, vil det naturligt trække inflationen op. Det følger vi meget nøje. Men der er to ting, der er vigtige at holde fast i, siger IDA’s cheføkonom Anders Overvad og fortsætter:
”For det første ved ingen, hvor længe konflikten vil vare. Det er derfor ikke givet, at vi ender med en vedvarende inflation, der kan udhule reallønnen. Nuværende prisstød kan vise sig at være midlertidige. Det billede har vi set før. Vi mener også, at det er vigtigt at holde fast i Nationalbankens hovedscenarie fra slutningen af marts, som forudser, at inflationen vil lande på 1,8 pct. i 2026.”
Sådan et scenarie vækker genklang fra coronakrisen, hvor inflationen kom tæt på ti pct. Heller ikke dengang blev lønmodtagerne kompenseret tilstrækkeligt, og i årene efter kom der en nedgang i reallønnen, som først steg for alvor igen sidste år.
Carsten Vitoft
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt på.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her







