Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Chefredaktøren har ordet – Aktiefesten fortsætter, men advarsler tårner sig op

Morten W. Langer

lørdag 02. maj 2026 kl. 13:56

Trading

Kære læser

Aktiemarkederne ignorerer fortsat krigen i Iran, lukningen af Hormuz Strædet og tårnhøje oliepriser. Det synes nu næsten sikkert, at vi står foran stigende inflation, højere renter og markant lavere økonomisk vækst.

Spørgsmålet er, hvornår aktiemarkedet begynder at forholde sig til denne realitet. I Økonomisk Ugebrevs Forsigtige Portefølje er vi fortsat næsten fuldt investeret, og det har været godt: Afkastet i år ligger på godt 6 pct, knap syv procentpoint bedre end det danske aktiemarked.

Og ja – vi begynder at ryste lidt på hånden. Markedet har været fokuseret på to ting: Gode regnskaber i den igangværende regnskabssæson i S&P 500-selskaberne. Og så er der stigende erkendelse af, at AI-effektiviseringer nu begynder at slå igennem i den brede del af erhvervslivet. Altså to gode historier, der giver medvind og en god stemning på aktiemarkedet.

Vi ser dog stemningen nærme sig eufori, med nærmest daglige rekorder i de amerikanske S&P 500-selskaber. Derfor skal man nu holde øje med eventuelle advarselssignaler, som kan varsle starten på en større nedtur – som vi begynder at blive nervøse for.

Markedet hviler på smallere fundament

I en ny analyse skriver finanshuset Goldman Sachs, at det amerikanske aktiemarked i øjeblikket hviler på et stadig smallere fundament. Bag de nye rekordniveauer i S&P 500 gemmer sig, at stadig færre aktier trækker markedet op, mens den brede aktiemasse halter efter.

Det er denne svækkede markedsbredde, Goldman nu peger på som en stigende risikofaktor.

Ifølge finanshuset har S&P 500 nået nye toppe, selv om der er flere aktier som falder end stiger. Det er normalt ikke et sundhedstegn. Tværtimod viser det, at indeksfremgangen i stigende grad bæres af nogle få tunge megacap-aktier, især inden for AI, halvledere og infrastruktur omkring kunstig intelligens.

Problemet er, at investorerne i stigende grad køber de samme momentumaktier, og fordi de allerede stiger, bliver markedet mere ensrettet.

Hedgefonde og andre professionelle investorer er ifølge Goldman tungt eksponeret mod momentumstrategier, samtidig med at gearingen fortsat ligger højt i historisk perspektiv. Dermed kan en vending i de førende aktier hurtigt udløse tvungne salg og forstærke kursfaldene.

En smal markedsbredde varsler ikke nødvendigvis et umiddelbart kollaps. Den kan vare i måneder – i ekstreme tilfælde år. Men historien viser, at den før eller siden bliver udløst. Enten ved at aktier med et efterslæb indhenter førerfeltet, eller ved at markedslederne falder tilbage.

I det nuværende marked virker det sidste scenarie farligt nærliggende, fordi AI-euforien, geopolitisk usikkerhed, høj oliepris og pressede forbrugere gør det vanskeligt at se en bred og robust genopretning i resten af markedet.

Det er netop her, advarslen bliver vigtig for investorer. Man kan sagtens have ret i, at AI bliver en strukturel vækstdriver i mange år. Men det betyder ikke, at enhver AI-relateret aktie kan bære stadig højere forventninger uden modstand.

Når kursstigningerne koncentreres om et lille felt af “markedsgeneraler”, bliver hele indekset afhængigt af, at netop disse aktier fortsætter ufortrødent. Et skuffende regnskab, svagere investeringsplaner fra hyperscalere, forsyningsproblemer i halvlederkæden eller blot en ændring i investorernes risikovillighed kan være nok til at vende billedet.

Goldmans pointe er derfor ikke, at investorer skal gå i panik. Pointen er, at markedets overflade ser stærkere ud end dets indre struktur. Nye rekordniveauer kan give en falsk tryghed, når de ikke bekræftes af bred deltagelse.

Det mest bekymrende er, at så mange investorer tilsyneladende er positioneret til, at den samme smalle gruppe aktier fortsætter med at redde hele markedet. Når alle står på samme side af båden, skal der ikke meget til, før balancen tipper.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank