Chefredaktøren har ordet – Flitsbuen bliver spændt strammere og strammere

Kære læser

Aktiemarkedet viser fortsat overraskende styrke, selv om flere underliggende indikatorer er negative og peger mod øget forsigtighed. I USA har markedsfremgangen især været drevet af detailinvestorernes favoritter inden for kvantecomputing, optiske halvledere og analoge chips. Baggrunden er fortsat ekstrem knaphed på AI-infrastruktur.

Investorerne køber massivt op i de selskaber, der forventes at være vindere midt i denne flaskehals. Det gælder ikke kun avancerede chips, men også inden for hukommelse, strømforsyning og industrielle input. Efter et kortvarigt tilbagefald ses der igen fremgang, drevet af momentum.

En anden drivkraft er stigende priser på GPU-kapacitet. De daglige lejepriser for GPU’er er steget kraftigt de seneste måneder, hvilket tolkes som et tegn på øget knaphed på computerkraft.

I det hele taget er der stor tro på, at AI-revolutionen vil løfte effektiviteten i erhvervslivet og dermed øge lønsomheden. Men vil det trække forbrugerne med op? Det er tvivlsomt. I Danmark ser husholdningerne stadig mere negativt på deres situation om et år, og vi skal tilbage til 2022 for at finde samme sortsyn.

Så det ligner et meget skævt AI-opsving, som understøtter mange selskaber og deres aktionærer, men ikke almindelige mennesker.

Aktiemarkedet synes overraskende også at se lavere risiko for en ny krigseskalering i Iran og indpriser en lavere sandsynlighed for konflikt.

Det virker dog forkert, da de grundlæggende uenigheder mellem parterne slet ikke er løst. Men lavere oliepriser kan være en af forklaringerne på, at markedet virker relativt afslappet trods øget geopolitisk usikkerhed.

For Europa viser de seneste PMI-data for erhvervsklimaet stor svaghed, især i servicesektoren, hvor aktiviteten aftager. Den nuværende moderate lageropbygning, som skyldes hamstring før priserne stiger, kan ikke bære væksten på længere sigt.

I Europa er der nu klar risiko for en recession, men analytikerne fortsætter med at være optimistiske omkring de næste kvartaler.

I første kvartal har især finans og energi leveret bedre end forventet for de store europæiske Stoxx600-selskaber.

Industriselskaberne har dog skuffet. Og analytikerne har kun nedjusteret en smule i deres overskudsforventninger til de kommende kvartaler, trods recessionsrisiko. Særligt teknologiselskaberne ser ud til at holde stand, men de andre sektorer sættes svagt tilbage.

Aktiemarkedet støttes af kunstige drivkræfter

De positive aktiemarkeder understøttes af flere kunstige drivkræfter: øgede aktietilbagekøb, aktive køb fra detailinvestorerne og optimistiske analytikere.

Endelig er de stigende renter en stor risiko, som markedet indtil videre har ignoreret. Den korte europæiske statsrente er steget fra 2,0 pct. i februar til nu 2,6 pct., mens den tiårige statsrente er steget noget mindre.

Udsigten til højere centralbankrenter er på det seneste dog blevet nedtonet en del, da recessionssignalerne kan tage noget af inflationspresset ud af selskabernes salgspriser. Overordnet er den højere inflation, de højere priser på energi og forbrugsvarer ikke godt for økonomien.

Historien om en ”stærk” dansk økonomi er begyndt at krakelere: Dansk BNP var 1,9 pct. i første kvartal. Ifølge nationalregnskabet kom 1,5 procentpoint af vækstbidraget fra lagerforøgelser, mens de faste bruttoinvesteringer faldt 3,5 pct. i forhold til fjerde kvartal.

Det er ikke et sundhedstegn, når virksomhederne holder igen med investeringer, mens lagrene vokser. Det kan lige så vel være udtryk for usolgte varer, usikker efterspørgsel og afventende ledelser.

Også beskæftigelsestallene viser en økonomi, hvor dynamikken er smallere, end de samlede tal antyder.

Antallet af lønmodtagere steg ganske vist med 3.900 i marts, men industrien mistede 700 lønmodtagere og 921 over året.

Fremgangen ligger i højere grad i sundhed og socialvæsen, offentlig forvaltning, transport, restauranter og enkelte serviceområder.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør