Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

North Medias svenske satsning skuffer igen

Bruno Japp

torsdag 21. maj 2026 kl. 11:40

Lasse Ingemann Brodt – CEO for North Media
Lasse Ingemann Brodt – CEO for North Media

North Medias underskud før skat var 118 mio. kr. mindre i første kvartal end i samme kvartal 2025. Driftsresultatet (EBIT) blev vendt fra et minus på 1,4 mio. kr. til et overskud på 4,3 mio. kr. Alligevel faldt kursen 4,4 pct., da North Media samtidig nedjusterede helårsforventningerne.

North Media havde et driftsoverskud (EBIT) på 4,3 mio. kr. i første kvartal mod minus 1,4 mio. kr. i fjor.

Disse tal er langt vigtigere end bundlinjeresultatet på minus 31,2 mio. kr. i år mod minus 114,9 mio. kr. i fjor. Dels indeholder bundlinjeresultatet et overskud på 10,4 mio. kr. i 2025 fra ikke-fortsættende aktiviteter, og dels styres det helt og holdent af kursudviklingen i North Medias værdipapirbeholdning. Den gav et underskud på 39,7 mio. kr. i første kvartal mod et underskud på 151,7 mio. kr. i fjor.

Trods fremgangen i EBIT kvitterede investorerne med et kursfald på 4,4 pct., og den oplagte forklaring er, at North Media allerede efter et enkelt kvartal nedjusterede forventningerne til 2026.

Man præsenterer det ganske vist som en ”ind­snævring af forventningerne”, hvilket teknisk set er korrekt. Omsætningsforventningerne ændres således fra 1267-1333 mio. kr. til 1267-1320 mio. kr., mens EBIT ændres fra 75-117 mio. kr. til 75-103 mio. kr.

Men når den eneste ændring i forventningerne er, at den øverste grænse i intervallet sænkes, er det vanskeligt at se det som andet end en nedjustering.

Omsætningsfald dækkes af lavere omkostninger

Forklaringen på, at man allerede efter et enkelt kvartal må nedjustere forventningerne, finder vi helt i toppen af regnskabet: Omsætningen faldt 5,4 pct. i forhold til samme kvartal i fjor.

Reducerede omkostninger betyder, at driftsresultatet alligevel er bedre end i fjor, og det præsenterer North Media da også som overskrift i regnskabet: ”The Group improved its operating profit”.

Men en fremgang, hvor tilbagegang i omsætningen udlignes af et endnu større fald i omkostningerne, er ikke langtidsholdbar. På sigt kommer et selskab med tilbagegang i omsætningen i vanskeligheder, og investorerne lagde da også mere vægt på årets svage start i specielt Svensk Direktreklam (SDR).

SDR kostede North Media ca. en kvart milliard kroner i 2023, og var et vigtigt budskab til investorerne om, at man ikke bare ville sidde på en enorm pengekasse, men var parat til at investere pengene i fremtidig indtjening.

Men det gik galt fra starten. Allerede i 2024 nedskrev North Media 155 mio. kr. på SDR fordelt med 106,4 mio. kr. på goodwill og 48,6 mio. kr. på øvrige immaterielle aktiver.

Fortsatte problemer med SDR

SDR fortsætter her i 2026 med at skabe usikkerhed i form af et omsætningsfald på 12 pct. i 1. kvartal, og en forøgelse af driftsunderskuddet til 16 mio. kr. fra 12 mio. kr. i fjor. Det oplyses, at ”The positive effect of price regulations and the reshoring of invoicing could not outweigh the declining volume in printed matter.

Allerede i forordet til årsregnskabet 2025 fortæller ledelsen, at integrationsomkostningerne havde været væsentligt højere end oprindeligt antaget, samtidig med at man oplevede betydelig volumennedgang hos nogle af de største kunder.

Tallene for første kvartal tyder på, at presset fortsætter ind i 2026, og det er problematisk, da SDR er et vigtigt – og dyrt – strategisk projekt for North Media.

Samlet fremstår regnskabet derfor som en blandet opdatering. Den underliggende drift udvikler sig bedre flere steder i koncernen, men det strategisk vigtigse områder SDR udvikler sig svagere end ventet.

Det tegner i bedste fald billedet af en langsigtet omstilling, som vil tage længere tid og blive dyrere end tidligere antaget.

I værste fald må investorerne overveje, om købet af SDR for en kvart milliard kroner måske var en genial beslutning på papiret, men i praksis vil vise sig at være en fejltagelse.

Den usikkerhed får os til at sænke North Medias kursmål til 50, selvom det indebærer en rabat på 20 pct. i forhold til selskabets indre værdi.

Bruno Japp

Konklusion

Aktuel kurs      51,60

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr)          Hold

Langsigtet kursmål (12 mdr)   50,00

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

North Media 01

North Media 02

North Media 03

Hvem er North Media?

North Medias selskaber udvikler og driver platforme til transaktioner mellem erhvervslivet og forbrugerne inden for tilbud fra detailhandlen, lejeboliger, jobannoncer og digitale adgangssystemer.

Selskaberne er alle skalérbare volumenforretninger, der er specialister i at håndtere store mængder materiale og data ensartet, hurtigt, sikkert og til en lav enhedspris.

North Media A/S er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen, og vores fokus er langsigtet værdiskabelse samt et stabilt afkast på den investerede kapital, som giver mulighed for årlige udbyttebetalinger og et stærkt kapitalberedskab, så vi kan udnytte nye forretningsmuligheder.

Kilde: https://www.northmedia.dk/presse/

Ledelse

Chair of the Board Lasse Ingemann Brodt

CEO Martin Frandsen Tobberup

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Direktør for Staben i Holstebro Kommune
Region Midt
Consultant til Strategisk Finans til Tryg
Region Hovedstaden
Financial Controller til Koncernøkonomi på Sluseholmen
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til Finans og Regnskab
Region Hovedstaden
Økonomimedarbejder til finansteamet i Esbjerg Kommune
Region Syddanmark
Leder af Økonomi & Indkøb – Albertslund Kommune
Region Hovedstaden
Chef for Budget og Økonomisk analyse
Region Hovedstaden
Controller – til vores dygtige og samarbejdende controllerteam
Region Sjælland
Business Risk Officer til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Group Finance Manager
Region Nordjylland
Afdelingschef til Erhvervs- og Handelsafdelingen
Grønland
Ny kollega til økonomisk regulering af monopoler
Region Hovedstaden
Souschef til Økonomi, Drift og Sikkerhed i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Økonomi- og Budgetcontroller til Region Hovedstadens Apotek- Herlev
Region Hovedstaden
Business Partnere til Koncern Indkøb, Region Sjælland, Roskilde
Region Sjælland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank