ØU HAR STILLET FØLGENDE SPØRGSMÅL TIL EN AI-ROBOT, DER ER SPECIALIST I ØKONOMISKE FORHOLD
UDARBEJD ET SKØN OVER DEN ØKONOMISKE EFFEKT FOR STATSKASSEN AF DE FORSKELLIGE FORSLAG, GROVE SKØN ER OK
Her er et overblik over de væsentligste forslag i regeringsgrundlaget og et groft skøn over årlig nettovirkning for statskassen, når forslagene er fuldt indfasede. Skønnene er runde størrelsesordener baseret på tilgængelige tal i teksten, kendt størrelsesorden fra lignende tiltag og simple antagelser. De er ikke en officiel regnearksopgørelse.
Vigtige forbehold
- ”Årlig effekt” er i fuld drift (typisk 2030/2035). Flere forslag indfases over år.
- ”Stat” dækker statskassen netto (ekskl. kommuner/regioner), hvor det er muligt. Hvor det ikke er muligt, angiver jeg samlet offentlig økonomi.
- Provenu = plus (indtægter/opbremsning). Udgift = minus.
- Mange poster påvirker også adfærd (fx arbejdsudbud, priser). Her bruges konservative, lineære skøn.
- Børn, skole og uddannelse
- Børnenes Danmark (varigt løft): −5 mia. kr./år ved fuld indfasning (mod 2030).
- Ekstra 1 mia. kr. til uddannelse og forskning: −1 mia. kr./år.
- Styrkede normeringer og fritidstilbud mv. (inkl. timebank, anlægsløft ældre skoler): indeholdt i de −5 mia.
- National AI-strategi i uddannelserne og styrket teknologiforståelse: −0,2 mia. kr./år (drift, udvikling, support).
- 100 skoler fagligt løft (målrettet indsats): −0,3 mia. kr./år.
- Forebyggelsespakke mod skolefravær, eftersyn PPR, incitamenter lærerløn/karriere: −0,2 mia. kr./år. Sum (ud over det allerede nævnte varige løft): cirka −1,7 mia. kr./år. Total børn/uddannelse: ca. −6,7 mia. kr./år.
Finansiering nævnt: tech‑skat mål 1 mia. kr./år (forudsat kan implementeres robust). +1,0 mia. kr./år.
- Natur, landbrug, dyrevelfærd og vand
- Implementering grøn trepart, arealomlægning mv.: statslig nettoudgift anslået −1,0 mia. kr./år (efter EU-midler og omprioritering).
- Nationalt sprøjteforbud i sårbare grundvandsområder inkl. omlægning/kompensation: −1,0 til −1,5 mia. kr./år (midlertidigt højest i indfasning; herefter lavere).
- Dyrevelfærdsakutplan, skærpet kontrol (Justitsministeriet), håndhævelse (hale/avl/fiksering): −0,3 mia. kr./år.
- Midlertidigt stop for udvidelser i svineproduktion (administration/tilsyn): −0,05 mia. kr./år.
- Fødevarestrategi (selvforsyning frugt/grønt, offentlig indkøbsløft, øko): −0,2 mia. kr./år (netto efter EU).
- Marin natur, naturnationalparker til havs, fiskeri 10‑årsplan (omstilling/komp.): −0,5 mia. kr./år. Sum: cirka −3,0 mia. kr./år (midtpunkt).
- Lokalt velfærdssamfund, land/by, mobilitet
- Midlertidigt forhøjet befordringsfradrag (målrettet): −2,0 mia. kr./år (afhænger af sats og varighed).
- Særtilskud udsatte kommuner (før udligningsreform): −1,0 mia. kr./år.
- Billigere/evt. gratis kollektiv trafik for unge under 22 (ramme 2 mia. kr.): −2,0 mia. kr./år, hvis fuldt indfaset som gratis; billigere priser kan være mindre.
- Øget lokal VE-bonus/medejer-modeller, kommunebonus, skatteelementer: −0,3 mia. kr./år (statsligt nettotab), men noget tilbage i selskabsskat lokalt.
- Asbest-indsats (deponiafgift fjernet, lånordning): −0,1 mia. kr./år. Sum: −5,4 mia. kr./år (hvis gratis kollektiv for unge gennemføres fuldt).
- Boliger
- Boligplan 2030 (Kbh/Frederiksberg) – forhøjet grundkapital, flere almene, sagsbehandling, midlertidige modulboliger: statsligt netto −0,5 mia. kr./år (en del er kommunal/selvfinansieret).
- Statsgaranterede boliglån udvidet: −0,1 mia. kr./år (forventet tabsrisiko netto).
- Permanent/firedoblet huslejetilskudspulje: −0,3 mia. kr./år (afhængig af niveau).
- Bygningsreglement/omdannelse incitamenter (skatter/afgifter justeres): cirka neutralt til svagt negativt −0,1 mia. kr./år.
- Evt. ny boligavancebeskatning med lavere løbende skat (kommission): ukendt. Med friværdigaranti vil kort sigt typisk være neutralt til svagt negativt; langsigtet provenu kan blive +/− afhængigt af model. Midlertidigt: 0 i dette skøn. Sum: −1,0 mia. kr./år.
- Sundhed, ældre og psykiatri
- Vederlagsfri tandpleje (indfasning til 2035): mindst −4,0 mia. kr./år (angivet). Start med førtidspensionister/udsatte i 2027.
- Digital sundhedsassistent (udvikling, drift, data, infrastruktur): −0,5 mia. kr./år (ved fuld drift).
- National demenshandleplan, vaccinationsløft, kronikerpakker fremrykket, akutberedskab styrket: −1,5 mia. kr./år.
- Fertilitetsbehandling – ubegrænset antal, hævet aldersgrænse, garanti: −0,7 mia. kr./år (netto; stor usikkerhed).
- Forebyggelsesfond (delvist privat medfinans.): −0,3 mia. kr./år fra staten (drift/tilskud), potentielle afledte gevinster senere.
- Akutplan B&U-psykiatri (løbende højere kapacitet): −1,0 mia. kr./år.
- ”Flere gode år”-pakke, værdighedsreform, udsatte: −0,5 mia. kr./år.
- 1.000 kr./md. ekstra til de fattigste folkepensionister: −2,0 mia. kr./år (afrundet). Sum: cirka −10,5 mia. kr./år.
- Tryghed, ret og politi
- Flerårsaftale styrkelse politi/anklagemyndighed/domstole, fængselskapacitet (inkl. Kosovo): −1,5 mia. kr./år (ud over allerede aftalte løft).
- Taskforce økonomisk kriminalitet, hadforbrydelser-monitorering, styrket indsats vold/partnervold: −0,2 mia. kr./år.
- Retshjælpsreform (bedre adgang): −0,3 mia. kr./år. Sum: −2,0 mia. kr./år.
- Energi og elektrificering
- Årligt 2 mia. kr. til elektrificering og energi (angivet): −2,0 mia. kr./år.
- Strakstilskud udfasning olie-/gasfyr, social målretning, elnet-akutplan (statslig del): −1,0 mia. kr./år (kan toppe i indfasning).
- Fremskyndet havvind-udbud (statens nettoudgift/indtægt afhænger af udbudsdesign; antag neutralt til svagt negativt i opstartsår): −0,2 mia. kr./år.
- Biomasse-udfasningsplan (støtte/omstilling, geotermi fremme): −0,3 mia. kr./år.
- Passagerafgift på krydstogt og privatfly: +0,5 mia. kr./år (størrelsesorden). Sum: cirka −3,0 mia. kr./år (2,0 + 1,0 − 0,5 + 0,2 + 0,3).
- Skatte- og afgiftsreform (nævnt under ”Et rigere Danmark”) I alt samlet skattepakke (regeringens egen finansieringsskitse antyder intern balance, men her et groft netto):
- Halvering af moms på fødevarer og 0-moms på frugt/grønt: −20 til −25 mia. kr./år. Jeg bruger −22 mia. kr./år som midtpunkt.
- Afskaffelse af mellemskat og toptopskat; topskat 15 pct.-point over 777.900 kr.: netto −7 mia. kr./år (meget usikkert, afhænger af aftrapning mv.).
- Hævning af progressionsgrænse for aktieindkomst (+20.000 kr.): −0,5 mia. kr./år.
Finansieringskomponenter opgjort i teksten:
- Hovedaktionærmodel (øget beskatning af store kapitalejere): +5 mia. kr./år (skønnet midtpunkt 4–6).
- Sanering af erhvervsstøtte: +1,5 mia. kr./år.
- Loft over rentefradrag (150.000/300.000): +3,0 mia. kr./år.
- Omlægning af boafgift (højere bund, nyt progressionstrin >10 mio.): +1,0 mia. kr./år.
- Reserven til momsnedsættelse (allerede afsat): budgetteknisk +? (neutral ift. nettoskøn; jeg sætter 0, da vi fokuserer på netto over baseline).
- Nominel fastholdelse af beløbsgrænser i 2 år (”kold” fremskrivning): +2,0 mia. kr./år (midlertidigt; på varigt niveau bør ikke tælle fuldt).
- Justering/målretning af FoU‑fradrag (provenu ~1 mia.): +1,0 mia. kr./år.
Delsum skattepakke brutto: udgift −29,5 mia. kr./år; finansiering +12,5 mia. kr./år (ekskl. reserven). Netto skattepakke: cirka −17 mia. kr./år i varig effekt. Bemærk: Regeringen lægger også selskabsskattelempelse ind (se pkt. 9) – yderligere negativt.
- Erhverv, kapital og AI i det offentlige
- Sænkning af selskabsskat med 3 pct.-point over tre år (ekskl. finanssektor; søges uden DUC-kompensation): −6 til −8 mia. kr./år ved fuld indfasning. Brug −7 mia. kr./år.
- Højere indskudsloft aktiesparekonto (500.000) + eventuel omlægning beskatning: −0,5 mia. kr./år.
- Automatisk erhvervsrapportering fase 3: Administrativ gevinst for erhvervsliv/offentlig sektor (ikke direkte statsligt provenu) – skøn: budgetneutralt, men BNP‑positiv.
- AI-accelerationsfond, supercomputerkapacitet, offentlig AI‑hjemmel (udvikling/indkøb/drift): −1,0 mia. kr./år (statslig andel).
- Byrdelettelser (−25 pct. byrdemål til 2035): finansiering via regelforenkling – statslig netto 0 til −0,3 mia. kr./år (implementeringsomkostninger). Sum: cirka −8,5 mia. kr./år.
- Arbejdsliv og pension (Velfærdsforlig 2.0 – udvalgte før-forlig-tiltag)
- Tidlig pension: stop for aldersstigning, +3.000 kr./md., lempelig modregning: −2,5 mia. kr./år.
- Udvidet pensionsudbetalingsalder (5 år før folkepension): teknisk tidsprofil – her 0 i årligt netto (fordeling over tid).
- Deltid med lønkompensation for småbørnsforældre (hvis indført): −1,0 mia. kr./år (afhænger af model).
- ”Ventil” i arbejdslivet (midlertidig deltid med A‑kassebet.): −0,5 mia. kr./år. Sum: cirka −4,0 mia. kr./år (før endeligt forlig).
- Kultur, medier, civilsamfund
- Afskaffelse af bogmoms (allerede finansieret, men netto tab af momsbase): −0,3 mia. kr./år.
- Nyt medieforlig (modernisering, publicistisk støtte, DR-regelforenkling): −0,5 mia. kr./år (netto støtte).
- Kulturvision 2040-proces, scenekunstreform, musikhandlingsplan, civilsamfund/foreninger: −0,3 mia. kr./år.
- AI‑beskyttelse personlige kendetegn (tilsyn m.v.): −0,05 mia. kr./år. Sum: cirka −1,15 mia. kr./år.
- AI-strategi (tværgående – udover pkt. 9 og sundhed/udd.)
- AI‑kørekort med civilsamfund, kommunale/regionalt cofinansierede projekter, data‑infrastruktur: −0,3 mia. kr./år (stat). (En del dobbelttælles let med pkt. 9; jeg holder dette lille.)
- Rigsfællesskab, Arktis/Nordatlanten
- Forstærket arktisk kapacitet (deles med forsvarsrammen), søkabel Tasiilaq (civilt element), SAR-løft, beredskab: −0,5 mia. kr./år (uden for forsvarsrammen).
- Godtgørelsesordning (antikonceptionspraksis) – engangsudgift: anslået −0,2 mia. kr. (ikke årligt; her sættes 0 i årligt skøn).
- Historisk udredning/evt. forsoningskommission: −0,02 mia. kr./år. Sum årligt: cirka −0,5 mia. kr./år.
- Europa, sikkerhed og forsvar
- Forsvar/beredskab til mindst 5 pct. af BNP i 2030, hvoraf 3,5 pct. forsvar: dette ligger i allerede vedtagne forsvarsaftaler/planforudsætninger; nettomerudgift ift. 2025‑niveau betydelig. I dette skøn tælles ikke oveni (dobbelttælling), men bemærkes som stor udgift finansieret i flerårsrammer.
- Styrket totalberedskab, kritisk infrastruktur-beskyttelse, cyber: −0,5 mia. kr./år (uden for forsvarskassen, hvis civil finansiering).
Opsummeret nettoskøn (årlig, fuldt indfaset, afrundet)
- Børn/uddannelse: −6,7 mia.
- Natur/landbrug/hav: −3,0 mia.
- Land/by/transport unge/fradrag: −5,4 mia.
- Boliger: −1,0 mia.
- Sundhed/ældre/psykiatri/tand: −10,5 mia.
- Tryghed/ret: −2,0 mia.
- Energi/elektrificering (netto efter passagerafgift): −3,0 mia.
- Skattepakke (netto): −17,0 mia.
- Erhverv/selskabsskat/AI: −8,5 mia.
- Arbejdsliv før-forlig tiltag: −4,0 mia.
- Kultur/medier: −1,15 mia.
- AI tværgående ekstra: −0,3 mia.
- Rigsfællesskab civil: −0,5 mia.
- Civil beredskab/cyber ekstra: −0,5 mia.
Brutto negativ sum: cirka −63,5 mia. kr./år.
Identificeret varig finansiering i udspillet (ud over generelle råderum/strukturgevinster)
- Tech‑skat: +1,0 mia.
- Sanering erhvervsstøtte: +1,5 mia.
- Loft rentefradrag: +3,0 mia.
- Boafgift højere for store boer: +1,0 mia.
- Hovedaktionærmodel: +5,0 mia.
- Justeret FoU‑fradrag: +1,0 mia.
- Passagerafgifter (krydstogt/privatfly): +0,5 mia.
- Nominel fastfrysning grænser 2 år: midlertidigt +2,0 mia. (ikke varigt; jeg ekskluderer i varig balance)
Varig plus: cirka +13,0 mia. kr./år.
Foreløbig varig nettobalance (uden antagelser om dynamiske effekter og uden forsvarsrammens særskilte finansiering)
- −63,5 + 13,0 = cirka −50,5 mia. kr./år.
Bemærkninger om dynamiske/sekundære effekter (ikke indregnet i tallet)
- AI‑udrulning kan på sigt frigøre op til 30.000 årsværk i det offentlige. Hvis blot halvdelen realiseres som lavere udgiftsvækst, kan det forbedre balancen med 8‑12 mia. kr./år over tid.
- Øget strukturel beskæftigelse (mål +35.000 i 2035; +15.000 i 2030) giver højere skatteprovenu og lavere overførsler. Størrelsesorden +5‑7 mia. kr./år ved fuld realisering.
- Elektrificering, billigere og mere stabil energi kan øge produktivitet/skattegrundlag; svært at kvantificere – potentielt flere mia. årligt på længere sigt.
- Velfærds- og sundhedsinvesteringer (forebyggelse, tand, kronikerpakker) kan dæmpe fremtidigt udgiftspres; effekter materialiseres gradvist.
Hvordan kan hul på ca. 50 mia. kr./år lukkes?
- Strammere prioritering/tempo: udskyde/skalere ned de dyreste brede tiltag (fx madmoms-halvering og 0‑moms på frugt/grønt er alene −22 mia. kr./år).
- Omkalibrere skattepakken: mindre selskabsskattelempelse eller mere målrettet (fx midlertidig investeringsfradrag i stedet for varig satsnedsættelse).
- Øge finansieringen: større hovedaktionærmodel, udvidet boafgift-progression, bredere sanering af erhvervsstøtte end 1,5 mia. kr., fjerne flere fradrag/ordninger.
- Indfase tandpleje langsommere og fastholde egenbetaling på visse ydelser i en periode.
- Realisere dokumenterede effektiviseringer (AI/indkøb/administration) før udrulning af permanente udgifter.
- Lægge større dele i kommunal/regional medfinansiering, hvis råderum gives via flerårige aftaler.
Kort konklusion
- De præsenterede tiltag giver, ved fuld indfasning, et groft varigt nettounderskud omkring 50 mia. kr./år før dynamiske gevinster og særskilte forsvarsrammer.
- Den enkeltstående største negative post er momsnedsættelsen på fødevarer (−~22 mia. kr./år).
- De identificerede varige finansieringskilder summerer til ca. +13 mia. kr./år.
- Realistisk finansieringsvej kræver enten: (a) væsentlig omkalibrering/udskydelse af de dyreste skattelempelser, eller (b) markant større modgående provenu samt håndfaste og hurtige effektiviseringsgevinster.
