November indledes med åbningen af tre aktietilbagekøbsprogrammer, mens et enkelt lukkes.
Det forholdsvis nye medlem af børsen, InstallatørGruppen, startede den 2. november et tilbagekøbsprogram på 25 mio. kr. Også Boozt startede et nyt program (47,6 mio. kr.) og på mandag er første handelsdag i Ambus nye program på 400 mio. kr.
Samme dag udløber NTG’s aktietilbagekøbsprogram, som siden den 5. marts har tilbagekøbt egne aktier for 200 mio. kr.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: Tilbagekøb af egne aktier er en måde at sende en del af selskabets overskud tilbage til aktionærerne. Altså en form for indirekte udbytte. Bestyrelsen bemyndiges traditionelt på generalforsamlingen til at iværksætte tilbagekøb af egne aktier på op til 10 pct. af aktiekapitalen.
Teoretisk set har aktietilbagekøb ikke nogen praktisk betydning for aktionærernes samlede afkast af deres investering, da der blot flyttes kapital mellem to kasser, som aktionærerne begge ejer. Nemlig selskabet og aktionærens bankkonto. Men i praksis kan virkeligheden være anderledes. Specielt når der er tale om store tilbagekøb af egne aktier kan det påvirke aktiekursen positivt, da det sender et positivt signal til aktiemarkedet. Budskabet om, at et selskab producerer så meget fri kapital, at det kan undvære en væsentlig del heraf medvirker til at gøre selskabet – og dermed aktien – attraktiv for investorerne. Konsekvensen vil ofte være, at kursen ikke falder så meget, som den teoretisk set burde gøre.
I ovenstående tabel er linjerne sorteret efter hvor stor en procentdel af den daglige omsætning i aktien selskabet selv står for, hvis den finansielle ramme for det aktuelle aktietilbagekøbsprogram skal udfyldes indenfor programmets tidsfrist. Det fortæller hvilken del af efterspørgslen efter aktien, som er kunstigt skabt, og som derfor forsvinder, når aktietilbagekøbsprogrammet udløber.
Pr. mdr.
349 kr.
Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser













