Valgudfald har konsekvenser, ikke mindst når de har næsten historiske dimensioner. Demokraternes sejr ved midtvejsvalget giver dem 260 pladser ud af 435 i Repræsentanternes Hus og 56 ud af 100 senatorer. Det er den største valgsejr siden Watergate-valget i 1976. Demokraternes store valgsejr kan blive nøglen til hurtigere forhandlede løsninger på både Iran- og Ukraine-krigene, skriver Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved tænketankene Bruegel og Peterson Institute for International Economics (PIIE) i denne analyse.
Det nye store demokratiske flertal vil betyde, at partiet vil have relativt høj handlefrihed til at implementere nye politiske tiltag. Demokraterne skal kun tiltrække fire republikanske senatorer for at opnå de 60 stemmer, det kræver at få vedtaget nye lovforslag. Det er heller ikke længere utopisk at tro, at der kan samles 2/3’s flertal til at overvinde et præsidentielt veto på udvalgte politikområder.
Særligt omkring krigene i Iran og Ukraine er der store muligheder for, at Kongressen tvinger præsident Donald Trump i en ny geopolitisk retning. Mange nyvalgte demokrater har i deres valgkampagne netop slået på, at de ville stoppe Iran-krigen for at mindske udhulingen af amerikanernes købekraft.
Præsidenten kan formelt indlede og udkæmpe relativt mindre krige uden særlig godkendelse fra Kongressen. Donald Trump har mulighed for at nedlægge veto mod Kongressens krav om brug af War Powers Act. Og det er næppe sandsynligt, at mange republikanere vil stemme for at begrænse præsidenters fremtidige evne til at bruge militær magt.
Imidlertid har Kongressen stadig fuld kontrol over pengene til Pentagon og Iran-krigen i særdeleshed. Sagen er her, at Trumps krig allerede er underfinansieret, da Kongressen ikke har godkendt regeringens tidligere ansøgning om 70 mia. USD til krigen.
Der er derfor grænser for, hvor længe Trump kan føre krig uden nye penge fra Kongressen. Før den nye demokratisk ledede Kongres tiltræder 3. januar 2027, er der to vigtige finanspolitiske beslutninger, som vil give Kongressen mulighed for at tvinge Donald Trump til at ændre kurs i Iran.
Først skal der opnås enighed om den årlige forsvarsbemyndigelseslov – National Defense Authorization Act (NDAA) – som traditionelt vedtages med store flertal, da Kongressen ikke ønsker at blive beskyldt for at ”svigte” Amerikas soldater.
Dog er den folkelige modstand mod Iran-krigen så stor, at man næppe kan udelukke, at demokraterne og ganske mange republikanere vil nægte at inkludere yderligere midler til Iran-krigen. Det vil gøre det endog meget vanskeligt for Donald Trump igen at eskalere med nye – og kostbare – bombninger af Iran.
Derfor har han reelt ikke andre muligheder end at fortsætte den nuværende flådeblokade og sanktionspolitik mod Iran samt på sigt at lade diplomatiet finde en løsning.
For det andet skal Kongressen også blive enig om en ny midlertidig finanslov for at forhindre, at den føderale regering lukker ned lige før jul. Også her har Kongressen en mulighed for at nægte Donald Trump pengene til at eskalere krigen og tvinge ham i retning af at forhandle en løsning allerede i den kommende måned.
De iranske ledere er naturligvis opmærksomme på denne udvikling, hvorfor de næppe har en interesse i at slå en hurtig handel af med Trump. De vil sikkert de kommende uger afvente, hvordan situationen ser ud i Washington.
En diplomatisk løsning i løbet af et par måneder er nu langt mere sandsynlig, da de amerikanske vælgere har talt.
Lægge pres på Putin
I Ukraine har Putin ikke givet nogen indikationer om at bløde op på Ruslands imperialistiske krav til Ukraine, hvorfor disse forhandlinger næppe vil give noget resultat. Trump-regeringen giver ingen finansiel eller militær hjælp til Ukraine.
De nylige forsøg på at fratage Ukraine amerikanske efterretningsoplysninger, Starlink-kommunikation og våbensalg via EU viste sig ikke politisk holdbare. Derfor har USA i dag ikke nogen reelle pressionsmuligheder over for Ukraines krav i forhandlingerne. Samtidigt har Trump jo konsekvent nægtet at skrue bissen på overfor Rusland og berøvet sig muligheder for at lægge pres på Putin.
Et stort flertal i Kongressen er for at hjælpe Ukraine. Derfor er det nu sandsynligt, at de nye demokratiske ledere vil tillade afstemninger om ny amerikansk finansiel og militær støtte til Ukraine, som vil kunne få vetosikre flertal. Skulle USA melde sig på Ukraines side igen, vil det øge chancerne for, at Putin indser, at han ikke kan vinde krigen.
Jacob Funk Kirkegaard
Pr. mdr.
349 kr.
Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser














