AI-revolutionen kan blive den første teknologiske innovation i årtier, som for alvor løfter produktiviteten i verdensøkonomien. Men ifølge Deutsche Banks globale analysechef Jim Reid er risikoen for et investeringskrak betydelig. Det mest bekymrende scenario er ikke, at kunstig intelligens skuffer teknologisk, men at kursfald i de store amerikanske teknologiselskaber får deres bestyrelser til at bremse de enorme investeringer i AI-infrastruktur. Samtidig er finansieringen af AI-boomet begyndt at skifte fra selskabernes egne pengestrømme til gældsfinansiering. Dermed kan et kommende investeringskrak få langt større konsekvenser end blot faldende teknologiaktier.
Der er ved at opstå en ny og potentielt farlig dynamik i det globale AI-boom. Hvor investorerne tidligere belønnede stort set alle selskaber med tilknytning til kunstig intelligens, er aktiemarkedet nu begyndt at skelne skarpt mellem de virksomheder, der finansierer AI-investeringerne, og dem, der modtager pengene. Sådan lyder vurderingen fra Jim Reid, global chef for makroøkonomisk og tematisk analyse i Deutsche Bank.
Reid fremhæver, at de største amerikanske teknologikoncerner gennem det seneste år samlet set har oplevet en sidelæns kursudvikling, selv om de fortsætter med at investere enorme beløb i AI-datacentre, chips og anden infrastruktur. Investorerne er med andre ord blevet mere skeptiske over for, om investeringerne nogensinde vil give et tilstrækkeligt økonomisk afkast.
Ifølge Reid er det især udviklingen i aktiekurserne hos de store hyperscalere, som Amazon, Microsoft og Alphabet, der kan blive afgørende for, hvor længe investeringsboomet fortsætter. Han skitserer et scenario, hvor yderligere kursfald på 20-30 procent får bestyrelserne til at reagere ved at reducere investeringsbudgetterne. Det vil kunne udløse en kædereaktion gennem hele AI-industrien.
De selskaber, der hidtil har været de største vindere på investeringerne i AI-infrastruktur, vil pludselig kunne opleve faldende efterspørgsel, selv om de teknologiske perspektiver for AI fortsat er meget positive.
Reid understreger, at dette foreløbig er et hypotetisk scenario, men også at det er en risiko, han holder særligt øje med.
AI kan blive den største produktivitetsrevolution i årtier
Paradoksalt nok er Deutsche Banks analysechef grundlæggende meget optimistisk omkring kunstig intelligens. Efter mere end 30 år som analytiker mener Reid, at AI kan blive den første store innovation i hans karriere, der for alvor kan forbedre den strukturelle produktivitetsudvikling. Han peger på, at verdensøkonomien gennem årtier har været påvirket af en række strukturelle modvinde: svag demografi, stigende gældsætning, mere regulering, højere skatter og utilstrækkelig kreativ destruktion. Alle disse forhold har begrænset produktivitetsvæksten.
For blot tre år siden ville han have forudsagt, at produktivitetsudviklingen gennem de følgende 10-15 år ville blive endnu svagere. Den vurdering har AI ændret. Reid ser nu et realistisk potentiale for, at teknologien kan skabe en markant forbedring af produktiviteten i store dele af økonomien. Men netop de store teknologiske muligheder indebærer også en betydelig finansiel risiko.
Historien viser ifølge Reid, at praktisk talt alle store teknologiske gennembrud har været ledsaget af investeringsbobler og efterfølgende korrektioner. Investorerne har svært ved at modstå fristelsen til at overvurdere de økonomiske gevinster ved nye teknologier. Derfor vil det efter hans vurdering være historisk usædvanligt, hvis AI-revolutionen ikke på et tidspunkt bliver ramt af en større korrektion. Det centrale spørgsmål er ikke nødvendigvis, om den kommer, men hvornår.
AI-investeringerne er begyndt at blive finansieret med gæld
En anden væsentlig advarsel handler om finansieringen af AI-investeringerne. Indtil for nylig har de store teknologikoncerner overvejende finansieret deres investeringer gennem meget store løbende pengestrømme. Men ifølge Reid markerer 2026 et vigtigt vendepunkt. AI-udbygningen er nu begyndt at bevæge sig fra finansiering gennem egne indtægter til i stigende grad at blive finansieret med gæld. Det kan på længere sigt få betydelige konsekvenser for stabiliteten i finansmarkederne.
Reid sammenligner udviklingen med teknologiboblen omkring år 2000. Dengang havde mange telekommunikationsselskaber opbygget betydelig gæld for at finansiere investeringer i ny infrastruktur. Da teknologiaktierne efterfølgende kollapsede, forstærkede gældsætningen problemerne og bidrog til, at nedturen blev mere langvarig. Der er dog to afgørende forskelle i forhold til situationen i dag.
For det første har de største AI-selskaber langt stærkere indtjening end mange af teknologiselskaberne omkring årtusindskiftet. For det andet befinder AI-industrien sig kun i begyndelsen af den gældsfinansierede investeringsfase. Derfor ser Reid endnu ikke grundlag for at tale om en systemisk finansiel kriserisiko.
Men hvis gældsætningen fortsætter med at vokse kraftigt gennem de næste to-tre år, kan situationen ændre karakter. Et centralt faresignal ved tidligere finansielle kriser har netop været kombinationen af kraftigt stigende aktiekurser og en vedvarende opbygning af gæld i den samme sektor. Hvis AI-investeringerne i stigende grad finansieres gennem obligationsmarkedet og andre kreditmarkeder, vil risikoen blive spredt til en bredere kreds af investorer. Dermed kan et fremtidigt AI-krak også ramme de institutioner og investorer, der har finansieret udbygningen.
AI kan skabe flere arbejdspladser frem for færre
På arbejdsmarkedet er Reid langt mere optimistisk, end den aktuelle debat om automatisering og massearbejdsløshed kunne give indtryk af. Han mener, at historiske erfaringer peger på, at produktivitetsforbedrende teknologi på længere sigt øger efterspørgslen efter arbejdskraft. Som eksempel fremhæver han Henry Fords automatisering af bilproduktionen i begyndelsen af 1900-tallet. Automatiseringen gjorde bilerne væsentligt billigere og dermed tilgængelige for en langt større del af befolkningen. Resultatet blev ikke færre arbejdspladser, men tværtimod en voldsom stigning i efterspørgslen efter biler og medarbejdere i bilindustrien.
De største beskæftigelseseffekter opstod imidlertid uden for bilfabrikkerne. Billigere biler muliggjorde udviklingen af nye boligområder, turisme, motorveje, indkøbscentre og en lang række andre erhverv. Reid mener, at AI kan udløse en tilsvarende udvikling. I dag er det relativt let at identificere de arbejdsopgaver og stillinger, som AI kan overtage. Til gengæld er det næsten umuligt at forudsige alle de nye aktiviteter og arbejdspladser, som teknologien kan skabe. Han anerkender dermed den umiddelbare risiko for jobtab, men forventer, at den samlede langsigtede beskæftigelseseffekt kan blive positiv.
Aktiemarkedet er blevet afhængigt af ganske få AI-aktier
Deutsche Banks analytikere fremhæver samtidig, at det amerikanske aktiemarked i stigende grad er blevet afhængigt af kursudviklingen i et begrænset antal store teknologiselskaber. Nasdaq er faldet næsten 15 procent fra toppen, mens Philadelphia Semiconductor Index ifølge vært Henry Allen var faldet mere end 30 procent fra sommerens højeste niveau. Det illustrerer, hvor hurtigt investorernes vurdering af AI-boomet kan ændre sig.
Reid peger dog på et historisk positivt mønster efter amerikanske midtvejsvalg. Efter samtlige 20 midtvejsvalg siden Anden Verdenskrig har S&P 500 ifølge hans historiske opgørelse ligget højere 12 måneder senere. Forklaringen er blandt andet, at politisk usikkerhed typisk har holdt aktiemarkedet tilbage før valgene. Når usikkerheden forsvinder, kommer der ofte et lettelsesrally. Men Reid tager et vigtigt forbehold for den aktuelle situation. Han vurderer, at et bredt udsnit af amerikanske aktier har gode muligheder for at stige det kommende år, mens udviklingen i det traditionelle, markedsværdivægtede S&P 500 i høj grad afhænger af de største AI-relaterede selskaber. Dermed kan det brede aktiemarked udvikle sig positivt, selv om de største teknologiselskaber fortsat møder modvind.
En anden potentielt destabiliserende udvikling: den kraftige vækst i den offentlige gæld. Reid påpeger, at mange regeringer i dag har budgetunderskud på niveauer, der historisk primært har været forbundet med krige og dybe økonomiske recessioner. Alligevel befinder verdensøkonomien sig i en periode med relativ fred og fortsat økonomisk vækst. Det rejser spørgsmålet om, hvor længe investorerne vil acceptere den fortsatte gældsopbygning. Reid forventer, at de såkaldte bond vigilantes – obligationsinvestorer, der kræver højere renter som reaktion på uansvarlig finanspolitik – i stigende grad vil sætte grænser for regeringernes økonomiske handlefrihed.
Selv regeringer med stærke politiske mandater kan blive tvunget til at ændre kurs, hvis obligationsinvestorerne begynder at kræve markant højere risikopræmier. Det kan føre til perioder med kraftig rentevolatilitet og udsalg i statsobligationer i særligt sårbare lande. Han berører også spørgsmålet om, hvorvidt de enorme private AI-investeringer kan fortrænge offentlige investeringer ved at konkurrere om kapitalen. Det er en interessant omvending af det klassiske økonomiske problem, hvor offentlig gældsætning fortrænger private investeringer. Reid vurderer dog ikke, at AI-investeringerne endnu er tilstrækkeligt store til væsentligt at påvirke staters finansieringsmuligheder. Den vigtigste faktor bliver fortsat kvaliteten af regeringernes finanspolitik.
Det største spørgsmål er, hvem der stopper investeringerne først
Samlet tegner Jim Reid et billede af en verdensøkonomi, hvor AI kan skabe betydelige langsigtede produktivitetsgevinster, men hvor finansmarkederne risikerer at komme i konflikt med den teknologiske udvikling. Den første risiko er, at investorerne mister tålmodigheden med de store teknologiselskabers milliardinvesteringer og dermed indirekte tvinger dem til at reducere investeringerne. Den anden risiko er, at en fortsat vækst i gældsfinansieringen gør en fremtidig korrektion mere alvorlig, fordi tabene ikke længere er begrænset til aktiemarkedet. Og den tredje risiko er, at stigende statsrenter og voksende offentlige finansieringsbehov skaber en mere ustabil kapitalmarkedsmæssig ramme om AI-investeringerne.







