Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Kan Ambu fortsætte sin succes tre år mere?

Bruno Japp

torsdag 16. november 2017 kl. 8:20

Med Lars Marcher i spidsen for Ambu har selskabet været en bragende succes de seneste år. Torsdagens årsregnskab viste en seksdobling af bundlinjeresultatet de seneste fire år, hvor aktiekursen er steget med 821%.

Ambus succes er da heller ikke gået markedets næse forbi. Aktien handles p.t. til en forventet Price/Earning i 2018 på 65, hvilket er 2,5 gange højere end branchemedianen. Det er et ekstremt højt tal, og den eneste begrundelse herfor er en tilsvarende høj vækst.

Dette vækstkrav har Ambu indtil nu opfyldt til fulde. Den fire-årige strategiplan Climbing New Heights sluttede ved udgangen af 2016/17, og de ambitiøse mål i planen blev nået med en bred margin. I forhold til strategiplanens minimumsmål var omsætningen i 2016/17 20% højere, mens EBIT-margin var 12,4% højere (2,1 procentpoint).

Den tocifrede procentstigning i både omsætning og indtjening i 2016/17 forventes at fortsætte i det kommende år. Her forventes en organisk vækst i omsætningen på 13% og en stigning i EBIT-margin på 1 procentpoint til ca. 20%.

Disse vækstrater slår stort set alle andre børsnoterede selskaber, men det er også nødvendigt for at nå målene i Ambus nye strategiplan. Den lægger op til en omsætning på 5 mia. kr. i 2020, hvor EBIT-margin skal være steget med 5 procentpoint. At nå disse mål på tre år er en særdeles ambitiøs målsætning, men det var målene i Ambus foregående strategiplan også, og de blev nået før tiden. Så med historien som baggrund er der ikke grundlag for at afvise de nye mål som urealistiske.

Den krævede vækst skal ske både gennem organisk vækst og gennem en fortsættelse af selskabets succesfulde opkøb. Ambu købte senest et tysk selskab for 225 mio. euro i oktober, og iværksætter inden årets udgang en kapitaludvidelse bl.a. med henblik på at sikre kapital til nye køb.

En vigtig sidegevinst ved Ambus vækst er, at selskabets frie cash flow nu er så betydeligt, at det giver mulighed for at købe flere og/eller større selskaber. Det frie cash flow ekskl. opkøb er steget til 321 mio. kr. i 2016/17 fra 68 mio. kr. i 2012/13. Der skal en hel del til at begrunde en forventet Price/Earning på 65 i 2018, men set i lyset af vækstplanerne for de næste tre år bliver det mere spiseligt. Ser vi frem til udløbet af den nye strategiplan i 2020, er den forventede Price/Earning faldet til 38. Det er stadig et højt tal, men absolut ikke et skræmmende niveau for et vækstselskab. Vi forventer, at kapitaludvidelsen på kort sigt lægger pres på aktiekursen, men på lidt længere sigt kan Ambus aktiekurs fortsætte opad.

Børskurs på analysetidspunktet: 530,00

 AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 550-600

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank