Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Store forskelle blandt de mellemstore revisorer

Sten Thorup Kristensen

søndag 30. oktober 2016 kl. 17:47

For revisionsselskaberne lige under Big4 har seneste regnskabsår vist markant forskellige udviklinger.

Blandt andet Grant Thornton er spurtet frem, mens BDO og Beierholm omsætningsmæssigt har stået stille. Sidstnævnte har dog indledt en stor offensiv i indeværende regnskabsår. Forskellene afspejler blandt andet, at hvor 2015 har været fremragende for branchen som helhed, er der stor forskel på, hvilke fokusområder de enkelte selskaber har. På de traditionelle ydelser er væksten lav.

Hvis de mellemstore revisionsselskaber havde sat næsen op efter, at uroen fra ny revisorlovgivning og balladen omkring KPMG skulle sende tidligere Big4-kunder deres vej, så er i hvert fald nogle af dem foreløbigt blevet skuffede. Faktisk må de to selskaber, der målt på bruttofortjeneste ligger lige efter DeloittePwC og EY, konstatere, at året har været stort set uden vækst. I BDO og Beierholm har fremgangen kun været på henholdsvis 0,3 og 1,8 procent. Dette i et år, som FSR – Danske Advokater i en analyse har beskrevet som ”et rekordår”.

”Den store stigning i væksten kommer efter flere år med en stabil årlig omsætning på omkring de 15 mia. kr. Revisionsfirmaernes investeringer i nye løsninger, et bredere udbud af ydelser og målrettede effektiviseringer viser nu deres værdi igennem øget efterspørgsel fra kunderne,” hedder det i analysen.

Høj vækst hos nogle
I selskaberne en tak længere nede har man derimod mærket meget til rekordåret. Redmark og Info:Revision er f.eks. gået frem med henholdsvis 19 og 17 procent, og hos Grant Thornton har væksten i bruttofortjenesten været hele 68 procent. Det meste af denne fremgang stammer fra opkøbet af AP Statsautoriserede Revisorer med fem partnere og 60 øvrige medarbejdere. Men der har også været en organisk vækst på 7-8 procent, som er vokset til cirka 10 procent i førte halvår i år, oplyser Claus Carlsen, der er partner i selskabet og med i direktionen.

”Væksten er kommet fra en bred vifte af mange typer opgaver. Vores segment er små og mellemstore virksomheder, og vi har fået mange nye kunder. Vi har også foretaget en satsning med at opbygge en egen skatteafdeling, og så har vi haft en del ekstraopgaver i forbindelse med køb og salg af virksomheder,” siger Claus Carlsen og tilføjer: ”Vi kan godt fornemme, at markedet går i retning af flere rådgivningsopgaver. Vi kan også fornemme, at der er kommet et større pres på regningen for standardydelsen, altså det at lave revision og regnskab.” I Beierholm oplyser direktør Viggo Axelsen, at selskabets lave vækst sidste år ikke afspejler, at man har ligget på den lade side. Tværtimod har man forberedt opkøb, som er gennemført her i regnskabsåret 2016/17, og som vil booste omsætningen. Både revisionsvirksomheden RSM Plus og Uvildige.dk, der giver finansiel rådgivning, er kommet ind i forretningen. Og så påpeger Viggo Axelsen, at rekordåret ikke er helt så entydigt: Det skyldes i høj grad, at branchen en bloc har spredt sit virke til nye aktiviteter.

”Der er nok en udviklingstrend i markedet, der gør, at flere af de store spillere – herunder vi selv – begynder at tilbyde nye services, der ligger i nærheden af revisorernes kernekompetencer. Når man sammenligner branchens regnskabstal, skal man tage højde for, at der er foretaget investeringer og foretaget opkøb, som ikke direkte angår core business. For så vidt angår den rene revisionsydelse, skatterådgivning og lignende kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvad den reelle markedsvækst har været,” siger Viggo Axelsen.

Nye skatteopgaver
Skatteområdet hører til de traditionelle aktiviteter, men det kan også blive noget af det, som giver vækst i de kommende år. Både offentlighedens pres for, at alle virksomheder skal betale skat, og ny lovgivning med en generalklausul, der generelt gør det ulovligt at foretage transaktioner med henblik på at reducere skatten, har nemlig blot gjort områ-det endnu mere uoverskueligt for virksomhederne. ”Man har hele tiden skullet balancere i henseende til, om man er på den rigtige eller den forkerte side af loven. Reglerne burde blive mere simple, men det er ikke vores oplevelse, at det er tilfældet. Det bliver sværere at holde sig dér, hvor man er 100 procent tryg ved, at det også skattemæssigt holder vand. Så man må stille nogle flere spørgsmål til revisoren. Apparatet med bindende ligningssvar bliver også brugt mere og mere, men problemet er, at svarene kun gælder den konkrete forespørgsel. Det kan være et problem,” siger Claus Carlsen.

Hverken BDO eller KPMG – sidstnævnte er de facto stadig kun et mellemstort revisionsselskab i Danmark – har ønsket at kommentere deres regnskabsresultater.

læs hele udgivelsen her

Sten Thorup Kristensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank