Copenhagen Benchmark (CB) byder nu på adskillige grænsesituationer, som kan være afgørende for kursudviklingen henover årsskiftet.
Styrken i aktiemarkedet er stadig ikke imponerende med en RSI14-værdi i den nederste del af intervallet 0-100, men styrken har været stigende de seneste uger, og det er positivt. Samtidig ser vi i nederste figur i venstre spalte, at CB har formået at holde sig over det lange 250 dages glidende gennemsnit.
Det var to positive signaler. Men samtidig viser øverste figur i venstre spalte, hvordan CB fredag faldt tilbage under det korte 20 dages glidende gennemsnit, som ellers lige var blevet passeret for første gang i 1½ måned.
[irp posts=”540630″ name=”Harboes med stor skuffende nedjustering“]
Stemningen bliver ikke bedre af at kigge på det mellemlange glidende gennemsnit i øverste figur i højre spalte. Her konstaterer vi, at CB stadig ligger under 60 dages glidende gennemsnit. Vi ser også, at CB’s seneste tre kurstoppe ligger lavere og lavere. Det har vi illustreret med den faldende røde linje i figuren.

Det var to negative signaler. Hertil kan lægges en vis skepsis mht. værdien af den tilsyneladende stigende styrke i markedet. Her skal man nemlig være opmærksom på, at kursfaldet på 7% i første halvdel af november sendte aktiemarkedets styrkebarometer ned på et meget lavt niveau. Niveauet var faktisk så lavt, at selv en svagt sivende tendens er en forbedring.
Den sammenhæng skal man være opmærksom på, når man betragter udviklingen på aktiemarkedet den seneste tid. Det lodrette fald fra november er ikke standset, men blot konverteret til en sivende tendens. Det er ikke et godt udgangspunkt for kursstigninger.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her





