Fortsat kæmpe blokeringer i Nykredits demokrati

Selvom Foreningen Nykredits repræsentantskab nu på torsdag vedtager klare forbedringer i retning af mere demokrati, er der stadig kæmpestore huller for, at det kan siges at være effektivt.

Eksempelvis vil spillereglerne fortsat halte langt efter de tilsvarende regler i Tryghedsgruppen, der ejer majoriteten af Tryg Forsikring. Afstemningsprocessen er fortsat forældet, uden mulighed for elektronisk afstemning, som kritiske medlemmer ellers efterlyser.

Ved fremtidige valg til Nykredits repræsentantskab skal medlemmerne fortsat møde fysisk op for at deltage i et valgmøde for at få mulighed for at stemme til valget. Dermed vil det enkelte medlem af Foreningen Nykredit være tvangsindlagt til et flere timer langt forløb, blot for at få lov til at stemme på en kandidat til repræsentantskabsvalget. Afstemningerne skal, som udgangspunkt, stadig foregå et enkelt sted for et geografisk valgområde, der kan strække sig over store områder, men dog med mulighed for at bestyrelsen kan beslutte af dele op i flere valgmøder, og så vente med at offentliggøre resultatet til alle valgmøder er afholdt. Nykredits repræsentantskab skal stemme om forslagene på torsdag.

Initiativtageren til kritikerforeningen Consum, Rasmus Visby, har flere gange peget på, at en række af valgreglerne er helt ude af trit med det, man kan forvente af et moderne demokrati. Han er langt fra imponeret af forslagene til at forbedre demokratiet i Foreningen Nykredit. ”Det er stadig kun et pinligt lille skridt i retning af forbedring, foreningens bestyrelse nu er klar til at tage,” siger han.

Utidssvarende frister
Rasmus Visby kritiserer også, at medlemmerne af foreningen skal gøre noget aktivt for at blive kvalificeret til at stemme til repræsentantskabsvalget. Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger vil det, også efter de kommende ændringer, være sådan, at man skal rekvirere valgkort seneste 14 dage inden valgmødet. Ganske vist er der en ambition om på sigt at forkorte denne tidsfrist.

”Det er fuldstændigt utidssvarende. Hvorfor skal man overhovedet rekvirere et valgkort? Det burde de automatisk give til alle, der har ret til at stemme. Det kan man finde ud af i ethvert børsnoteret selskab. Det virker ikke særligt 2016-agtigt, at man aktivt skal rekvirere et valgkort 14 dage før afstemningen for at få mulighed for at stemme,” siger han.

Ligeledes peger han på, at selve valghandlingen, hvor der først er et valgmøde man skal deltage i, for bagefter at kunne stemme, er forældet.

Rasmus Visby efterlyser også andre ændringer i forhold til de fremlagte forslag, som nu ventes vedtaget. Han hæfter sig ved, at man tilsyneladende vil fastholde, at erhverv og private hver får 35 pladser i repræsentantskabet. Det er til trods for, at der er en meget markant overvægt af private låntagere i antal. Nærmere 20 gange end 10 gange så mange låntagere er private som erhverv. Men også når man måler udlånsfordelingen i kroner, er der en markant overvægt af private, hvor private låntageres lån i kroner udgør i omegnen af to tredjedel af de samlede udlån.

”Det er en helt urimelig og uforståelig fordeling, som man indførte i 2013, og som man nu tilsyneladende forsømmer at rette op på, med de ændringer der er lagt op til,” siger Rasmus Visby.

Elektronisk afstemning slet ikke drøftet
Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger har muligheden for at indføre elektronisk afstemning slet ikke været drøftet af det udvalg, der har arbejdet på en modernisering af vedtægterne og valgprocedurerne. Netop elektronisk afstemning var ellers også en mulighed, der blev fremført i forbindelse med det seneste valg til Nykredits repræsentantskab. Det skete med henvisning til, at Tryghedsgruppen med succes har indført elektronisk afstemning.

Formanden for Foreningens Nykredits bestyrelse Nina Smidth gav allerede i forbindelse med seneste valg udtryk for, at hun var modstander af elektroniske afstemninger. Hvorvidt det er forklaringen på, at udvalget slet ikke har drøftet denne mulighed, er uklart. Men ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger kommer det altså ikke til at indgå i de forslåede ændringer.

De fremlagte forslag ses af flere således kun som første lille skridt mod et reelt demokrati. Ligeledes står det uklart, om repræsentantskabet har mulighed for at udskyde den planlagte børsnotering, hvis de kommende Basel-krav viser sig at være mindre omfattende end det, der hidtil har været meldt ud fra Nykredits ledelse. Det er ligeledes uklart, om den meget tillukkede kommunikation, hvor repræsentantskabsmedlemmer ikke offentligt må udtale sig, vil fastholdes. Lukketheden ses som en barriere for et reelt demokrati, da medlemmerne af foreningen så ikke kan følge med i de aktuelle debatter i foreningen, hvorved de kommer til at stemme i blinde.

læs hele udgivelsen her

Ejlif Thomasen