Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Novo Nordisk fortsætter opad

Bruno Japp

tirsdag 09. januar 2018 kl. 8:55

Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20-aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang er at give læserne et overblik over den aktuelle status hos de vigtige C20-aktier.

For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger.

Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 10790,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 11225,00
APM’s første forsøg på at komme forbi modstanden ved 110150 mislykkedes, men nu angriber APM igen. Vi hæver dog først anbefalingen til køb ved en stigning forbi modstanden ved 12000.

Carlsberg B – Køb Aktuel kurs: 761,40
Carlsberg ligger over 60 dages glidende gennemsnit i 738 og i den midterste del af en stigende kurskanal med loft i 783 og bund i 735. Det berettiger Carlsberg til en købsanbefaling.

Chr. Hansen – Køb Aktuel kurs: 588,60
Chr. Hansen holder sig et pænt stykke over 60 dages glidende gennemsnit i 558, og dermed kvalificerer aktien sig til en købsanbefaling.

Coloplast – Sælg Aktuel kurs: 504,00
Coloplast ligger midt i den faldende kurskanal med loft i 524 og bund i 456. Indtil videre bør den forsigtige investor derfor benytte den aktuelle stigning som en salgsmulighed.

Danske Bank – Sælg Aktuel kurs: 243,80
Danske Bank ligger i den øverste del af en faldende kurskanal med loft i 245 og bund i 229. Det bør benyttes som en salgsmulighed.

DSV – Køb Aktuel kurs: 496,30
DSV bevæger sig sidelæns lige over 60 dages glidende gennemsnit i 484, og giver ikke anledning til yderligere kommentarer i denne uge.

Genmab – Køb Aktuel kurs: 1100,00
Genmab fandt støtte ved støttelinjen 1050, og efter en kort pause ved dette niveau steg kursen betydeligt fredag. Dermed bliver næste kursmål for Genmab modstandslinjen ved 1250. Altså den nederste del af det vandrette interval 1250-1470, som Genmab faldt ud af i begyndelsen af november.

GN Store Nord – Hold Aktuel kurs: 209,30
GN Store Nord ligger i en faldende kurskanal med loft i 211 og bund i 191. Først ved en stigning forbi den seneste top i 216 fra november 2017 vil det være realistisk at erklære nedturen for afsluttet.

H. Lundbeck – Hold Aktuel kurs: 316,60
Lundbeck standsede faldet ved støttelinjen i 300, og en fortsat stigning op mod 345 er sandsynlig. Kursen skal dog forbi denne grænse, før den igen bliver attraktiv.

ISS – Sælg Aktuel kurs: 244,30
Ud fra en pessimistisk synsvinkel befinder ISS sig i en faldende kurskanal med loft i 264 og bund i 228. Det åbner for en kortsigtet stigning, som kan benyttes til et salg.

Jyske Bank – Hold Aktuel kurs: 354,30
Jyske Bank er kommet over på den rigtige side af modstanden ved 350 og 60 dages glidende gennemsnit i 348. I første omgang bevæger kursen sig dog sidelæns efter gennembruddet, og vi nøjes derfor med en Hold-anbefaling.

Nordea – Hold Aktuel kurs: 76,28
Nordea har muligvis standset det fald, som sendte kursen ned med 16% i løbet af to måneder. Men indtil kursen flytter sig over på den rigtige side af 60 dages glidende gennemsnit i 76,7 er det for tidligt at købe aktien. Den forsigtige investor afventer også en stigning forbi modstanden i 79 før et køb overvejes.

Novo Nordisk B – Køb Aktuel kurs: 338,35
Novo Nordisk fortsætter sin stabile stigning, og vi fastholder en købsanbefaling med næste modstand ved 365 indenfor rækkevidde.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 356,80
Novozymes forsøger nu for anden gang på to må-neder at bryde modstanden ved 355. Indtil kursen har nået niveauet 360-370, bør Novozymes følges fra sidelinjen.

Pandora – Køb Aktuel kurs: 671,00
Pandora har taget endnu et spring opad, og har nu elimineret kursfaldet helt tilbage til august 2017. Målt på nøgletal er Pandora stadig billig, og vi forventer, at kursen vil fortsætte opad.

TDC – Hold Aktuel kurs: 39,19
TDC fortsætter mønsteret med stigende kursbunde. Men indtil videre er det ikke lykkedes kursen at bryde modstanden ved 39,2. Sker det i den kommende uge hæver vi anbefalingen til køb.

Vestas Wind Systems – Hold Aktuel kurs: 426,50
Analytikerne har i løbet af ugen undret sig over, hvorfor Vestas’ stigning blev vendt til et fald kort tid efter annonceringen af en række nye ordrer. Torsdagens fald sendte kursen ned til den laveste kurs siden midten af december, og fredagens beskedne stigning kunne ikke rette op på dette. Afvent en kursstigning forbi modstanden ved 470, før Vestas lægges i porteføljen.

William Demant Holding – Hold Aktuel kurs: 177,30
WDH bevæger sig sidelæns lige under og omkring 60 dages glidende gennemsnit i 177. Afvent en stigning forbi 180 før et køb overvejes.

Ørsted – Sælg Aktuel kurs: 340,80
Ørsted faldt i onsdags til den laveste kurs siden september, og den efterfølgende stigning bør benyttes til et salg.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank