Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Personaleomkostninger: Det seje træk giver gevinst

Morten Sørensen

søndag 14. august 2016 kl. 20:59

Omkostningerne til personale stiger mere end salget i de fleste store danske virksomheder.

DSB udgør dog en positiv undtagelse set over fire år, og Royal Unibrew har tilsyneladende lært at levere konstante forbedringer.

For Danmarks 100 største ikke-finansielle virksomheder er det blevet endnu vanskeligere at holde personaleomkostningerne under kontrol. I 56 af virksomhederne er personaleomkostningerne i 2015 steget, målt som andel af omsætningen. Siden 2012 er personaleomkostningerne øget i 58 virksomheder. Deres samlede omkostninger til personale i 2015 steg til 17,6 procent af omsætningen mod 16,9 procent i de tre foregående år.

Dermed har et flertal af CFO’erne og finansfunktionerne haft svært ved at styre personaleomkostningerne, så de ikke stiger mere end omsætningen. Der er undtagelser: Selv DSB, der kan præstere den største forholdsmæssige nedgang i personaleomkostningerne over fire år, må konstatere, at denne omkostningsprocent steg sidste år. Førstepladsen skyldes en barsk effektiviseringskampagne, der i perioden 2011 – 2013 rettede op på en skrantende indtjening og en skævert i Sverige.

Nets har skåret hårdt
Derimod har listens nummer to, tre og fire, nemlig Nets, NCC Construction og Cheminova over alle fire år, også i 2015, præsteret en kontinuerlig nedgang i personaleomkostningerne i forhold til omsætningen. De illustrerer også, at der især i 2015 har været forskellige veje til de forholdsvist lavere personaleomkostninger.

Nets blev i foråret 2014 købt for 17 mia. kr. af kapitalfondene Bain og Advent International. I foråret 2015 fulgte en nedskæringsrunde på 220 medarbejdere og i 2016 yderligere en runde på 120. Allerede i 2015 var personaleomkostningerne nede på 27,4 procent af omsætningen mod 33,3 procent i 2012 og 32,3 procent i 2013. Bo Nilsson, der i 2014 blev forfremmet fra CFO til CEO i Nets, og Klaus Pedersen, der har været CFO siden begyndelsen af 2016, har fundet meget at skære fra i Nets, der nu kan være tæt på en børsnotering.

Cheminova blev i 2015 overtaget af amerikanske FMC, og har i 2015 fået presset personaleomkostningerne ned takket være synergieffekter, samtidig med at en stigende dollar har været med til at løfte omsætningen betydeligt. Den stærkere dollar har i 2015 også hjulpet andre virksomheder, for eksempel Novo Nordisk, til at sænke deres personale-omkostningsprocent.

Unibrews seje træk
Set fra et CFO-synspunkt er den mest imponerende indsats for at få den relative lønomkostning ned måske i virkeligheden sket i virksomheder, der ikke har nydt godt af nye ejer strukturer eller valutaeffekter i perioden. I virksomheder som Egmont og Royal Unibrew giver det lange seje træk gevinst. Royal Unibrew har ifølge Økonomisk Ugebrevs opgørelse siden 2012 nedbragt sine personaleomkostninger fra 16,6 til 13,9 procent af omsætningen. Modsat er rivalen Carlsbergs personaleomkostninger over den fireårige periode steget fra 15,4 til 17,0 procent af omsætningen.

Forbedringen i Royal Unibrew er ifølge CFO Lars Jensen ikke en følge af særlige sparerunder eller af overtagelsen af Hartwall i 2013: Personaleomkostningerne i det finske bryggeri har, siger han “ikke strukturelt ændret Royal Unibrews ratio”.

Tværtimod har Royal Unibrew siden 2010 flyttet fokus fra store forandringsprojekter til masser af løbende mindre forbedringer, der har gjort personalebehovet mindre i stribevis af funktioner.

“Det har været drevet af medarbejderne, der har haft et rigtigt mind-set, rettet mod kontinuerlige forbedringer. Samtidig har vi i nogle tilfælde gennem selektive vækstinitiativer kunnet udvide forretningsomfanget uden af øge ressourceforbruget,” siger Lars Jensen. Netop i det stabile til stagnerende marked for drikkevarer, hvor innovationer som regel hurtigt kan efterlignes af konkurrenterne, er konstant effektivisering afgørende, understreger Lars Jensen. Store højt profilerede sparerunder slår ofte kun beskedent igennem på omkostningsprocenterne. A.P. Møller-Mærsk oplyste i sin meddelelse for første kvartal 2015, at “all businesses are undergoing cost savings initiatives in order to adjust to the current environment.” Alligevel steg personaleomkostningerne fra 2014 til 2015 fra 12,4 til 13,7 procent af en næsten uændret omsætning. De store effektiviseringsrunder er svære i volatile brancher. Men listen byder også på eksempler på virksomheder, der tilsyneladende ligesom Royal Unibrew har fået indbygget et særligt mind-set, der skaffer konstante forbedringer i organisationen. fx NCC Construction, Cheminova, VKR Holding, Royal Unibrew, Vestas, KMD og GN Store Nord.

læs hele udgivelsen her 

Morten A. Sørensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank