89 pct. af investorerne vil forbyde provision

Ni ud af ti private investorer ønsker, at myndighederne forbyder bankerne at opkræve faste formidlingsprovisioner, som årligt koster investorerne i investeringsforeningerne mellem 3 og 4 mia. kroner.

Efter at et flertal i Folketinget for nylig vedtog ikke at implementere EU-regler om at forbyde formidlingsprovisioner, har Økonomisk Ugebrev gennemført et survey, som tager pulsen på investorernes synspunkter.

Med over 500 svar fra private investorer lyder der et rungende ”ja” til ønsket om at forbyde formidlingsprovisioner. Hele 89 procent af investorerne, som har svaret på Økonomisk Ugebrevs survey, vil have dem forbudt.

Det gennemførte survey viser klart, hvorfor investorerne vil have formidlingsprovisioner forbudt: Kun 15 procent oplyser, at de ”i høj grad” eller ”meget høj grad” har fået individuel rådgivning i banken om deres investeringer i investeringsbeviser. Langt hen ad vejen betaler flere hundrede tusinde danskere hvert år til banker for noget, de ikke får eller efterspørger.

Med de typiske formidlingsprovisioner på mellem en halv og en procent af investeringsformuen, og en typisk formue i investeringsforeninger på 200.000 kr., betyder det, at den enkelte betaler i gennemsnit mellem 1000 og 2000 kr. årligt for ingenting.

Økonomisk Ugebrev har også spurgt om kvaliteten af bankernes rådgivning: Hertil svarer 41 procent, at rådgivningen har været af ”lav” eller ”meget lav” kvalitet, mens 28 procent vurderer, at rådgivningen har været af ”nogenlunde” eller ”høj kvalitet”. 22 procent oplyser, at de er blevet opsøgt af banken med henblik på rådgivning om deres investeringsbeviser.

Undersøgelsen viser også, at to tredjedele af investorerne overvejer at skifte eller har skiftet til investeringsforeninger uden formidlingsprovisioner. Flere af de uafhængige investeringsforeninger, eksempelvis Fundamental Invest og BLS Invest, opkræver ikke formidlingsprovisioner, hvorved de heller ikke bliver sat på bankernes hylder over investeringsforeninger, de formidler til deres kunder. Heller ikke selvom nogle af investeringsforeningerne uden provisionsbetalinger til banken leverer et bedre produkt i form af lavere omkostninger og højere afkast.

Generelt har en stor andel af investorerne ikke særlig stor tillid til bankernes rådgivning om investeringsforeninger. Mellem 48 procent og 56 procent af investorerne svarer på spørgsmål om ”tillid til bankens rådgivning”, at de har ”lav” eller ”meget lav tillid”. Dårligst scorer Nykredit Bank med en andel på 56 procent, der giver banken en lav tillid, mens Arbejdernes Landsbank med 48 procent har bedste score. Ind imellem ligger Danske Bank med 51 procent og Nordea med 55 procent.

Finanstilsynet og Penge- og Pensionspanelet 
har tidligere udarbejdet rapporter om formidlingsprovisioner. I en rapport fra december 2015 hedder det om formidlingsprovisioner, herunder om behovet for eventuelle begrænsninger, i relation til indførelse af MiFID II-krav: ”De øgede krav har til formål at sikre en større sammenhæng mellem det, som investorerne samlet set betaler, og de serviceydelser, som investorerne samlet set får. Provisionsbetalinger er i dag sædvanligvis fastsat som en procentbetaling af den samlede formue, hvilket indebærer, at investorer, der har investeret større beløb i investeringsforeningsbeviser normalt betaler mere end investorer, der har investeret mindre beløb. For især investorer, der har investereret større beløb i investeringsforeningsbeviser, er der derfor ikke nødvendigvis en én til en-sammenhæng mellem det betalte beløb og den modtagne ydelse (…). I dag er provisionsbetalingerne normalt fastsat som en ensartet procentsats for alle detailkundegrupper, uanset formue, og det skaber en vis betalingsomfordeling til fordel for investorer, der har investeret mindre beløb i investeringsforeningsbeviser.”

I rapporten hedder det også, at ”pengeinstitutterne har indrettet deres IT-rådgivningsværktøjer således, at værktøjerne i forbindelse med investeringsrådgivning stort set udelukkende indeholder anbefalinger af danske investeringsforeningsbeviser, mens andre værdipapirtyper er sjældent forekommende. Det er samtidig blevet påvist, at værktøjerne (i tilfælde af rådgivning til en privatkunde med 100.000 kr.) er indrettet til alene at anbefale afdelinger, hvortil der er tilknyttet formidlings- og tegningsprovision, og alene aktivt forvaltede afdelinger, der har højere omkostnings- og provisionssatser end passivt forvaltede afdelinger”.

læs hele udgivelsen her

MWL