Polaris vil ikke fremlægge fondsregnskaber

Kapitalfonden Polaris, som senest er blevet kendt i offentligheden for slagsmålet med private aktionærer om overtagelsen af Mols-Linjen, oplyser, at fonden ikke følger DVCA’s anbefalinger om rapportering og god ledelse. Dermed er fonden eneste dansk-baserede fond med lukkede bøger

Kapitalfonden Polaris, der har store danske pensionskasser i ejerkredsen, har det meget vanskeligt med nye skærpede anbefalinger fra kapitalfondenes brancheforening, DVCA. Efter tidligere års kritik fremført i Økonomisk Ugebrev, strammede DVCA sidste år sit kodeks med en ny anbefaling om, at der skal offentliggøres regnskaber for de enkelte operative fonde.

I forbindelse med Økonomisk Ugebrevs årlige analyse af de danske kapitalfondes økonomiske resultater i 2015 er vi rendt ind i problemer med Polaris: På den ene side oplyser fonden i sin ESG Handbook under ”reporting”, at fonden lever op til DVCA’s anbefalinger efter et følg eller forklar er princip. På den anden side gives under overskriften ” Fund administration ” godt nok adgang til regnskaber for de enkelte fonde, men kun regnskaber fra de tilknyttede komplementarselskaber uden reel information. Og så oplyses det, at selve fondsregnskaberne ”is solely for internal use by investors (…) ”and not publicly avaible”

Partner: ingen nyttig information
Økonomisk Ugebrev har spurgt managing partner Jan Johan Kühl fra Polaris, hvorfor fonden ikke offentliggør regnskaber fra de operative fonde, som de øvrige kapitalfonde gør. Han siger: ”Vi er ikke enige i den stramning i anbefalingerne, som DVCA har gennemført. Vi mener ikke, at offentligheden kan anvende regnskaberne for de enkelte fonde til noget, fordi tallene skal forklares grundigt for at forstå dem. Vi betragter dem som interne arbejdspapirer til vores investorer, som får tallene forklaret grundigt. Samtidig lægger vi vægt på lige vilkår i forhold til de udenlandske fonde, som ikke offentliggør regnskaber for de enkelte fonde.”

Kühl mener ikke, at den manglende åbenhed om regnskaber vil møde kritik fra ejerkredsen. I Polaris’ ejerkeds findes blandt andre Danske Bank, Nordea, ATP, PFA Pension, SEB, PensionDanmark og Pensam, samt indirekte den danske stat gennem Vækstkapital. Vi har også spurgt Axcels Christian Frigast, som er formand for DVCA’s kapitalfondudvalg, om hvordan han ser på Polaris’ manglende åbenhed. Økonomisk Ugebrev havde ved deadline ikke fået svar fra Christian Frigast.

De danske kapitalfonde har ellers forsøgt at styrke politikernes og offentlighedens tillid til dem over de seneste år, netop ved at have anbefaling for åbenhed og god selskabsledelse. I den opdaterede version af anbefalingerne hedder det blandt andet, at ”anvendelsen af retningslinjerne kædet sammen med et ”comply or explain”-princip (følg eller forklar-princip) frem for lovgivning tager udgangspunkt i den ansvarlighed, der udvises fra kapitalfondenes side. I selvreguleringstilgangen er der således indbygget en forventning om, at kapitalfondene som udgangspunkt følger disse retningslinjer, og at de er et velegnet instrument til at øge det generelle informationsniveau.”

Hemmeligt regnskab
Som en nydannelse gældende for regnskabet 2015 er følgende anbefaling indføjet: ”Mulighed for at downloade årsrapporten for den enkelte investeringsfond på hjemmesiden.”

Særligt Polaris har det seneste år gjort sig bemærket i relation overtagelsen af en majoritet i børsnoterede Mols-Linien. Mindretalsaktionæ-rerne fik efter en forhøjelse et købstilbud på kurs 40, med tilhørende trusler om negative konsekvenser for aktiekursen efter en afnotering fra børsen. Økonomisk Ugebrev har i en artikelserie beskrevet forløbet siden, hvor Polaris var meget tæt på at få held med afnoteringen, men hvor Erhvervsankenævnet og advokat Erik Werlauff fik sat beslutninger fra Finanstilsynet og Københavns Fondsbørs på hold.

Aktiekursen i Mols-Linien ligger i dag over kurs 80, hvilket betyder, at Polaris allerede har overskud på sin investering i færgeselskabet på ca. en halv mia. kroner. Det fremgår ikke af nogen regnskaber, netop fordi Polaris hemmeligholder dem, trods DVCA’s anbefalinger. Men man kan skønne overskuddet ud fra kapitalfondens ejerandel på knap 80 procent af aktiekapitalen og den velkendte kursstigning. Havde mindretalsaktionærerne accepteret købstilbuddet på kurs 40, var de gået glip af en kursgevinst på over 100 mio. kr. Til gengæld får staten en del af Polaris gevinst, fordi der er statslige midler for 400 mio. kr. via Vækstkapital i Polaris-fonden, der har købt aktierne i Mols-Linien.

læs hele udgivelsen her

MWL