Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Kan A&O Johansen fastholde væksten i 2018?

Bruno Japp

onsdag 24. januar 2018 kl. 11:05

Brdr. A&O Johansen (AO) er konkurrenter til Sanistål, og Saniståls fjendtlige overtagelsesforsøg før finanskrisen lykkedes ikke. Men det var først i 2017 AO fik frigjort sig fra de sidste bånd, som Saniståls angreb havde lagt på selskabet. Og det havde en pris.

I 2016 købte AO egne aktier tilbage fra Sanistål for lånte midler, og det øgede selskabets kortfristede gæld med 167,9 mio. kr. Og i begyndelsen af 2017 betalte man så Lemvigh-Müller Holding 185,5 mio. kr. for deres beholdning af AO-aktier. Det efterlod AO med en meget stor portion egne aktier, som man i 2017 annullerede. Samtidig gennemførte man et 10:1-aktiesplit.

Dermed havde AO endelig ryddet de sidste rester af Saniståls angreb for 10 år siden af vejen, samtidig med at man havde gjort hvad man kunne for at øge omsætningen i aktien. Men det efterlod selskabet med en forholdsvis lav soliditetsgrad på 26,8 i forhold til konkurrenterne Solar (34,8) og Sanistål (38,2), og væsentligt lavere end selskabets finansielle målsætning om en soliditetsgrad omkring 40. Soliditetsgraden fortæller om egenkapitalens størrelse i forhold til gælden, og dette nøgletal siger noget om selskabets modstandsdygtighed overfor kriser. Eksempelvis betød en høj gældsætning, at konkurrenten Sanistål kun havde en soliditetsgrad på 23,6 i året før finanskrisen brød løs. Den efterfølgende krise endte med, at bankerne overtog kontrollen over Sanistål.

Set i det lys tænder det en advarselslampe, når AO i halvårsregnskabet fortæller om en forøgelse af den kortfristede gæld til kreditinstitutter med 263 mio. kr. svarende til en stigning på 74%.

Et øget aktivitetsniveau har også resulteret i øgede omkostninger og en øget pengebinding i primært varedebitorer. Samtidig faldt bruttomarginalen i 1. halvår med 0,9 procentpoint pga. en øget konkurrence. Det samme budskab om høj vækst, men pres på indtjeningen, præsenterede Sanistål i 2017.

Kursfald på 16% siden august
Set i det lys er det vanskeligt at se AO som et godt køb på trods af favorable nøgletal i forhold til konkurrenterne. Selskabets aktiekurs toppede i niveauet 480-485 i april og august 2017, hvorefter det er gået nedad bakke. Som det ses af grafikken nederst i venstre spalte har Sanistål været ramt af det samme forløb, og her nedjusterede man i halv-årsregnskabet forventningerne til 2017.

Det har AO ikke gjort, og da man hverken udsender kvartalsregnskaber eller periodemeddelelser efter 1. og 3. kvartal holdes aktionærerne i uvished, indtil årsregnskabet 2017 offentliggøres. Men eftersom AO ikke har udsendt en Profit Warning siden halvårsregnskabet, må vi indtil videre formode, at de udmeldte forventninger om et resultat før skat på 140-150 mio. kr. (2016: 135,4 mio. kr.) holder. En melding om beskeden vækst på bundlinjen i 2018 kan sende AO’s kurs tilbage til niveauet omkring 330-340, som kursen lå i ved starten af 2017. Aktien bør derfor følges fra sidelinjen, indtil årsregnskabet 2017 offentliggøres den 22. februar.

Børskurs på analysetidspunktet: 408,00 AktieUgebrevets kursmål (1 mdr): 390-420

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Dansk Sygeplejeråd søger regnskabskonsulent med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Vi søger to studentermedhjælpere til Dansk Sygeplejeråds Økonomiafdeling
Region Hovedstaden
Har du økonomisk og analytisk forståelse samt interesse for ledelsesbetjening? Vi søger to økonomikonsulenter til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Region Hovedstade
Talstærk analytiker til analysekontor
Region Hovedstaden
Chef for Digitalisering og Økonomi
Region Sjælland
Kontorchef til Center for Økonomi og Koncern i Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement
Region Hovedstaden
Dansk Erhverv søger skattepolitisk fagchef
Regiopn Hovedstaden
Strategisk Finans Partner i Forca
Region Hovedstaden
Udløber snart
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Finance Manager
Region Syddanmark
Financial Controller
Region Nordjylland
Rigspolitiet søger en administrationschef til Bornholms Politi
Bornholms Regionskommune
To medarbejdere til økonomistyring i Budgetenheden, Koncern Økonomi
Region Sjælland
Brænder du for klagesagsbehandling, har vi jobbet for dig
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank