Copenhagen Benchmark (CB) standsede i begyndelsen af januar en stigning, som havde varet siden slutningen af november 2017. Men spørgsmålet er nu, om det efterfølgende fald på 2% blot var en midlertidig pause på en længerevarende stigning?
Det spørgsmål er endnu ikke afklaret, men på kort sigt ser det ud til, at markedet ikke har opgivet håbet om at fortsætte stigningen.
Den øverste figur i venstre spalte viser os, at CB indtil videre har formået at holde sig på den rigtige side af det korte 20 dages glidende gennemsnit. Aktiemarkedet er altså på kort sigt i optrend.
Præcis det samme billede gør sig gældende på mellemlang sigt. Øverste figur i højre spalte viser således, at CB også lige akkurat holder sig over det mellemlange 60 dages glidende gennemsnit.
Og til sidst kan vi på nederste figur i venstre spalte konstatere, at CB også på lang sigt fastholder sin optrend. På trods af det markante fald i efteråret 2017 og det mindre fald i januar ligger CB nemlig stadig over det lange 200 dages glidende gennemsnit. Aktiemarkedet er altså stadig i optrend indenfor alle tidshorisonter.
Det lyder godt, men det er samtidig værd at bemærke, at der er tale om en optrend, som kun holdes oppe af marginalerne. Der skal blot nogle få dage med kursfald til for at flytte alle tre figurer ned i negativt terræn.
Så længe det ikke sker kan man affærdige dette som en unødvendigt negativ vinkel på aktiemarkedet. Og vi anbefaler da heller ikke, at man skal reducere i sin aktiebeholdning endnu.
Men billedet af et positivt aktiemarked uden en markant styrke bør give anledning til forsigtighed, og en forholdsvis kort afstand til salgsknappen.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her