Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Carlsbergs spareprogram overgik målet

Steen Albrechtsen

mandag 12. februar 2018 kl. 10:21

Efter at en pæn stigning på næsten 10% siden vor seneste omtale er Carlsbergs aktiekurs nu tilbage på udgangspunktet omkring kurs 700. Trods en god eksekvering på spareprogrammet afventer vi flere resultater fra vækstplanen Sail22 før et højere kursmål kan komme på tale.

Årsregnskabet 2017 indeholdt en opjustering af prognosen for spare- og effektiviseringsprogrammet Funding the Journey, der tidligere var estimeret til at levere 1,5-2,0 mia. kr. i forbedringer ved udgangen af 2018 i forhold til niveauet i 2015. Med udgangen af 2017 er der opnået akkumulerede forbedringer på 1,7 mia. kr., hvilket medfører, at Carlsberg nu forventer at nå op på 2,3 mia. kr. i alt. Det er meningen, at halvdelen af besparelsen bliver geninvesteret i Sail22-strategiplanen, som skal løfte top- og bundlinje over de kommende år. Det umiddelbare mål er at nærme sig den nærmeste af de store konkurrenter på indtjeningssiden, dvs. Heineken, som med en operating margin på 17% i 2016, lå et godt stykke foran Carlsbergs 13,2% i 2016.

Carlsbergs margin er i 2017 steget med 120 basispunkter til 14,4%, og Heinekens årsregnskab for 2017 vil give lidt bedre indsigt i, hvordan konkurrencesituationen udvikler sig, og om Carlsberg har haft held til at indsnævre marginforskellen i 2017. At dømme udfra halvårsresultatet bør det være tilfældet, da Heineken præsterede en forbedring på 34 basispunkter og fastholdt årsforventningen om en forbedring på mindst 40 basispunkter.

Tilbagegang på det russiske marked

Især det russiske marked tiltrak sig opmærksomhed med et generelt fald omkring 5%, mens Carlsbergs markedsandel faldt yderligere med 2,7 procentpoint til 31,9%. Et anseeligt fald over de seneste år fra højdepunktet tæt på 40%. Det var derfor ikke overraskende, at en af Carlsbergs prioriteter for 2018 er at forbedre sin position i Rusland.

Den kommende fusion af ABInBev og tyrkiske Efes’ aktiviteter i Rusland kan føre til en bedring i ”markedsdynamikken”. Dvs. formindsket konkurrence med kun to store spillere på markedet.

På baggrund af et stærkt cash flow på 8,7 mia. kr., en mindre forbedring i EBITDA og en klar forbedring af den nettorentebærende gæld med 5,9 mia., så den nu er under 20 mia. kr., er Carlsbergs styrende nøgletal for udbyttebetalingen (Nettogæld/EBITDA) faldet til 1,45. Det giver mulighed for en markant forhøjelse af udbyttet på 60% fra 10 kr. per aktie til 16 kr. per aktie.

Fair værdiansat på kort sigt

Carlsberg handler nu, som nøgletalsboksen også viser, meget tæt på niveauet for konkurrenterne. Dvs. et P/E-2018 estimat lige omkring 20 og et P/E-2019 estimat omkring 18. Vi ser trods den relativt pæne værdiansættelse målt på P/E stadig ikke nogen stor downside i aktien qua dens defensive kvaliteter.

På analytikersiden er der stadig en overvægt af salgsanbefalinger og et gennemsnitligt kursmål på 731 før regnskabet. På baggrund af de første analyser vil det nok være faldet marginalt ved næste dataindsamling.

På kort sigt ser vi ikke noget kæmpe kurspotentiale i aktien. Vi skal længere ind i Sail22-planen førend aktiens kurspotentiale vil udspille sig, og kun hvis Carlsberg ser ud til at lykkes med at hæve både top- og bundlinje. Vi fastholder derfor vort kursmål på 670-730, som vi i øvrigt forventer vil være det kursrange aktien vil handle i det næste stykke tid.


Børskurs på analysetidspunktet: 700

AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 670-730

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank