Borgen skuer op for priser og ned for risiko

Danske Bank leverede et solidt regnskab for 4. kvartal 2017, som sendte aktien et par procent mere frem end markedet. Især nettorenteindtægter overraskede positivt. CEO Thomas Borgen kører fremad med en øget rentemarginal på erhverv, mens han samtidig skruer ned for risikoen på erhvervsudlån.

Landets største bank, Danske Bank, udvikler sig fortsat solidt, ikke mindst båret frem af historisk og ikke-langtidsholdbar tilbageførsel af tidligere hensættelser som indtægter. Alene i årets sidste kvartal gav det et kunstigt løft til overskuddet på 241 mio. kr., hvilket var 200 mio. kr. mere end analytikerne havde forventet.

De overraskende store tilbageførsler af tidligere hensættelser skyldes især en stærk udvikling i forretningsenheden ”Corporates & Institutions”, altså større virksomheder, hvor der de seneste mange kvartaler har været store tabshensættelser. Modsat bidrog den bredere erhvervsforretning ”Business Banking” med de laveste tilbageførsler i fem kvartaler.

Faktisk blev koncernens overskud før skat lige præcis 200 mio. kr. bedre end analytikerne havde forventet, så bundlinjen var, at Danske Banks basisforretning udviklede sig præcis som forventet. To vigtige poster, som netop afspejler basisforretningen, er nettorenteindtægter (6.039 mio. kr.), som kom ud knap to procent bedre end forventet, og gebyrindtægter (4.217 mio. kr.), som endte tre procent højere end forventet.

Den positive udvikling i nettorenteindtægterne er overraskende, fordi det samlede udlån faktisk faldt tre mia. kr. fra 3. kvartal, hvilket dækker over en let stigende rentemarginal.

Udlån til erhverv undergår store strukturelle ændringer, idet udlån til kommercielle ejendomsselskaber er beskåret hårdt, og det samme er sket med udlån til industri. Billedet er fuldstændig det samme for de store nordiske erhvervsvirksomheder i ”Corporate & Institutions”, hvor udlånet mod kommercielle ejendomsselskaber det seneste år er beskåret med ni milliarder kr. og udlånet til industri med fem mia. kr. Til gengæld er udlånet til stabile forbrugsvarer (eksempelvis Carlsberg) øget markant. Ændringen kan afspejle et ønske om at nedbringe den samlede udlånsrisiko.

Mens rentemarginalen for private fortsat er under pres, er rentemarginalen for erhverv stigende. Udlånsmarginalen har været støt stigende de seneste otte kvartaler i Business Banking, og det har udløst stigende nettorenteindtægter trods et lavere samlet udlån. Særligt i den danske og svenske forretning er rentemarginalen for erhvervsudlån steget markant, fremgår det af bankens Factbook.

Billedet er det samme for de store nordiske erhvervsvirksomheder under ”Corporates & Institutions”, hvor rentemarginalen de seneste tre kvartaler er steget – med i alt fire procent. Også her er billedet, at selvom det samlede udlån de seneste fire kvartaler er faldet, er nettorenteindtægterne steget, så de i 4. kvartal er 100 mio. kr. større end i 3. kvartal.

Wealth Management, herunder Private Banking, fortsætter med at være en af de helt store cash cows for banken. De seneste kvartaler har forretningen dog været mere eller mindre flad, og der synes at være tendens til en vis mathed i væksten. Det ekstra gode resultat i 4. kvartal skyldes de tilbagevendende årlige performamce fees, som udløses i årets sidste kvartal. I forhold til 4. kvartal er management fee noget lavere, hvilket kan afspejle øget konkurrencepres. Og antallet af kunder er også faldet lidt.

Ifølge regnskabet er der ikke noget der tyder på, at banken følger Finanstilsynets henstillinger om at skrue ned for aktieudbytter og aktietilbagekøb. Danske Bank reviderer godt nok sin udbyttepolitik og lancerer nyt aktietilbagekøbsprogram på 10 mia. kr. Der indstilles udbetaling af et ordinært udbytte på 10 kr. per aktie mod 9 kr. per aktie i 2016. Danske Bank har også besluttet at revidere sin udbyttepolitik, så banken fremadrettet vil udbetale 40-60 procent af årets resultat, mod tidligere 40-50 procent.