Massivt lånerkrav om klare prisoplysninger på kurssikring

Økonomisk Ugebrevs årlige survey af kundetilfredshed i realkreditten afslører et massivt brugerkrav om bedre og klarere oplysninger om prisen på kurssikring ved låneoptagelse. Prisoplysningerne er mangelfulde eller ikke eksisterende. Økonomisk Ugebrev har i artikler de seneste uger afdækket, at der er kæmpe forskelle på, hvad det koster at kurssikre realkreditlån hos de forskellige institutter. RD er 100 gange dyrere end BRFkredit.

Kun en tredjedel af låntagerne er klar over, at der er meget store forskelle på, hvor meget det koster at kurssikre realkreditlån i forbindelse med en låneomlægning, viser Økonomisk Ugebrevs årlige survey med svar fra over 700 realkreditlåntagere. Kunderne svæver ret beset i uvidenhed om størrelsen af de omkostningerne, de betaler til realkreditinstitutterne.

FORSKEL PÅ 10.000 KR.

Økonomisk Ugebrevs kortlægning de seneste uger har vist, at der kan være prisforskelle på 10.000 kr. ved omlægning af et lån på 3 mio. kr., bare på denne ene priskomponent, nemlig kurssikring. Det er omkostninger, der alene er et resultat af, at den rente, låntagerens provenu/lån forrentes med af instituttet i kurssikringsperioden, svinger voldsomt. Ved siden af kommer eventuelle faste omkostninger ved at indgå en kurssikringsaftale. Det er en omkostning, der rammer langt hovedparten af de fastforrentede lån i forbindelse med både nye og af eksisterende lån.

Læs også: Realkreditten behøver ikke at oplyse priser på kurssikring

Undersøgelsen afslører også, at låntagerne langt fra er tilfredse med de oplysninger, institutterne leverer til kunderne. Hele 68 procent svarer nej til, at der oplyses godt nok, og 25 procent er neutrale. Kun 7 procent af låntagerne mener, at de får tilstrækkelige oplysninger på dette område.

En stribe kommentarer i besvarelserne udtrykker utilfredshed med informationerne. ”Jeg oplever ingen reel konkurrence, og prisstrukturen er totalt uigennemskuelig,” lyder en kommentar. ”Priserne er steget alt for meget, nårman sammenligner med prisen før finanskrisen. Det er et tag selv-bord for realkreditinstitutterne. Og herudover er det fuldstændigt uigennemsigtigt, hvad man totalt betaler i bidrag, kursskæring, gebyrer mv.,” lyder en anden kommentar.

I virkeligheden kunne sektoren godt levere fyldestgø-rende oplysninger, så låntagerne på dette område fik klar besked og kunne sammenligne priser. Når det gælder bidragssatser for private låntagere, skal sektoren levere oplysningerne, og det gør de også via prisblade.

Men når det kommer til kurssikring, er oplysningerne så uklare, at låntageren reelt ikke har en chance for at vurdere, hvor meget realkreditinstituttet/banken tjener ekstra på renten. René Poulsen fra den uafhængige rådgivningsvirksomhed RealRåd peger på, at sektoren reelt forholdsvis nemt kunne informere bedre.

Læs også: Kurssikring: RD er 100 gange dyrere end BRFkredit

”Dekunne informere på samme måde som for differencerenter. Her oplyser de, hvilken referencerente de benytter, f.eks. Nationalbankens indskudsbevisrente, og samtidig hvilke fradrag/tillæg de anvender i forhold til referencerenten,” siger Rene Poulsen.

Han peger på, at institutterne tilsvarende kunne fortælle, hvilken referencerente de benytter ved kurssikringsaftaler, og hvilke tillæg og fradrag der er i forhold til denne rente. Referencerenten kunne f.eks. være en pengemarkedsrente for samme periode, som kurssikringen gælder i. En mulig forklaring på, at der informeres bedre om differencerenter, er, at der tidligere har været politisk fokus på dette område, mens det ikke har været tilfældet for kurssikringsaftaler.

ØNSKE OM SKÆRPEDE OPLYSNINGSKRAV

Økonomisk Ugebrevs analyse af oplysningskravene har vist, at institutterne formentlig ikke overtræder reglerne, når de ikke oplyser om priserne. Men i Økonomisk Ugebrevs survey siger låntagerne meget klart, at myndighederne bør skærpe kravene om oplysning om prisen på kurssikring. Hele 82 procent af svarene går på, at der skal stilles skærpede myndighedskrav om oplysning. Kun 3 procent mener ikke, at der skal stilles skærpede oplysningskrav.

Med andre ord sender låntagerne et kraftigt signal til de politikere, der i øjeblikket arbejder med en udmøntning af Konkurrencestyrelsens anbefalinger af initiativer til at skærpe konkurrencen.