Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Rabatten på Parken er for stor

Bruno Japp

tirsdag 27. marts 2018 kl. 9:58

Som moderselskab for fodboldklubben FC København kan det være fristende at sammenligne Parken Sport & Entertainment (PSE) med de øvrige børsnoterede fodboldklubber. Men fodboldsegmentet er kun et af fire segmenter i PSE.

De øvrige segmenter i koncernen er motionskæden fitness.dk, feriecentrene Lalandia samt Kontorejendomme, som forestår udlejning af kontorer i Telia Parken. Udviklingen i 2017 var meget forskellig i de fire segmenter, som bød på 2 x fremgang,1x tilbagegang og 1 x bragende underskud.

Fremgang i Lalandia og Kontorejendomme
Lalandia havde et godt år med en uændret omsætning på 466 mio. kr, men en fremgang i det primære driftsresultat før særlige poster på 8,1 mio. kr. svarende til 9,5%.

Endnu bedre gik det for Kontorejendomme. Her var omsætningen ganske vist kun på 46,5 mio. kr., men til gengæld indeholdt året en værdiregulering af investeringsejendommene, som medvirkede til et løft i primære driftsresultat før særlige poster på 22,7 mio. kr. svarende til en stigning på 62,7%.

Tilbagegang i FC København & Stadion
Til gengæld var der ikke noget at råbe hurra for hos FC København & Stadion, hvor omsætningen faldt med 31%. Det primære driftsresultat før særlige poster blev reduceret med ikke mindre end 145,7 mio. kr. svarende til et fald på 73,5%.

Det lyder som den rene katastrofe, men det vil være en forkert konklusion. I dette koncernsegment er både omsætning og indtjening fra år til år kraftigt påvirket af FCK’s resultater i internationale kampe, og det havde stor økonomisk betydning, at FCK i 2016 deltog i Champions League gruppespillet, mens det i 2017 ”kun” blev til gruppespil i den langt mindre attraktive Europa League. Den slags udsving er uundgåelige, og betyder at man skal være forsigtig med at se et enkelt regnskabsår isoleret.

Yderligere et argument herfor er de store poster til bøder (kursmanipulationsag) og goodwillnedskrivninger, som PSE’s regnskaber belastes af. Ingen af delene bør indgå i en overordnet vurdering af selskabets økonomiske præstationer.

Bragende underskud i fitness.dk
Det sorte får i PSE’s årsregnskab 2017 er fitness. dk. Her faldt omsætningen en smule, men underskuddet på det primære driftresultat før særlige poster blev forøget med 42,5 mio. kr. I 2016 trak fitness.dk koncernens bundlinjeresultat ned med goodwillnedskrivninger på 120 mio. kr., og 2017 blev altså endnu et elendigt år for den del af koncernen, idet man mistede både medlemmer, omsætning og indtjening.

Ledelsen forholder sig til problembarnet fitness. dk med en ny strategiplan, som blev iværksat ultimo 2017, men den eventuelle effekt heraf er p.t. et åbent spørgsmål.

Sammenblandingen af forskellige forretningselementer, underskuddet i fitness.dk og den meget ujævne indtjening hos FC København & Stadion skaber tilsammen en usikkerhed hos investorerne, som indregnes i aktiekursen. Det betyder, at PSE-aktien p.t. handles til Kurs/Indre værdi på 0,69, hvilket traditionelt er et budskab fra investorerne om, at man ikke tror på selskabets værdiskabelse. Med 2018-forventningerne om et resultat før skat på 35-50 mio. kr. fra en omsætning på 1250 mio. kr. er det umiddelbart en logisk konklusion. Men den er ikke nødvendigvis rigtig.

PSE’s har de seneste fem år skabt en fri pengestrøm på 236 mio. kr. (kontanter fra drift minus kontanter anvendt til investering), og selskabet er de seneste to år begyndt at udbetale udbytte. Med en opretning (eller frasalg) af fitness.dk vil koncernregnskabet tage et markant skridt opad, og samtidig skal man ikke undervurdere de kommende års indtjening fra FC København & Stadion. Fodboldsæsonen 2017/18 har ikke været særlig god for FCK, men man er alligevel med i mesterskabsspillet. Og med PSE som moderselskab har FCK den økonomiske styrke, som i dag er afgørende for sportslig succes.

Vi anser en K/IV på 0,69 som en undervurdering af PSE’s potentiale, og den samme holdning har selskabets næststørste aktionær tilsyneladende. ES-Parken ApS (ejet af bestyrelsesmedlem Erik Jensen Skjærbæk) ejede ultimo 2017 22,22% af PSE’s aktiekapital, men har siden offentliggørelsen af årsregnskabet 2017 systematisk øget sin beholdning af PSE-aktier med daglige opkøb.

Børskurs på analysetidspunktet: 69,00

AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 70-80

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank