Nationalbanken vurderer i sin seneste kvartalsoversigt, at de faldende oliepriser presser dansk erhvervslivs konkurrenceevne, men til gengæld styrkes afsætningsmulighederne på de nære eksportmarkeder. Nationalbanken skriver, at ”danske virksomheder producerer mere energieffektivt end de udenlandske konkurrenter. Disse har derfor større fordel af prisfaldet på energi, dvs. den danske konkurrenceevne forværres en smule.” Videre hedder det, at ”på Danmarks største eksportmarkeder som euroområdet, Sverige, Storbritannien, USA m.fl. styrkes væksten og dermed danske virksomheders afsætningsmuligheder. Herhjemme vil olieprisfaldet øge husholdningernes reale disponible indkomster, hvilket trækker i retning af øget forbrug og dermed højere produktion og import.” Betalingsbalancen ventes at blive forbedret ganske markant af de faldende oliepriser. For det første er der en positiv effekt, idet Danmark de seneste år har været nettoimportør af olie: ”En væsentlig del af importen af energi kommer fra bunkring til Danmarks store handelsflåde. Som nettoimportør af energi forbedres Danmarks bytteforhold, når energipriserne falder. Det øger overskuddet på betalingsbalancen.”
For det andet har det betydning, at størstedelen af udvindingen af olie og gas i den danske del af Nordsøen sker i udenlandske selskaber. ”Når overskuddet fra udvindingen falder, reduceres samtidig udbytterne til udlandet, hvilket forbedrer betalingsbalancens løbende poster. Beregninger på Nationalbankens makroøkonomiske model viser, at den samlede effekt af olieprisfaldet i forhold til juni-prognosen er en forbedring af betalingsbalancens løbende poster på 13 mia. kr. i 2015.” Dette er baseret på en oliepris på 70 USD, og efter skønnet er olieprisen som bekendt dykket til ca. 55 USD, hvilket vil øge den positive effekt på betalingsbalancen yderligere. Effekten af de faldende oliepriser på statens provenu fra olieskatter skønner Nationalbanken til 5 mia. kr., baseret på den forudsatte oliepris på 70 USD. Provenutabet kan altså blive betydeligt større: ”Staten fik i 2013 et provenu på 22 mia. kr. fra beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen, først og fremmest gennem kulbrinte- og selskabsskatter. Med den øgede statslige deltagelse i olie- og gasproduktionen gennem ejerandelen på 20 pct. i Dansk Undergrunds Konsortium, DUC, samt deltagelse i alle nye borelicenser udstedt efter 1. januar 2014, er statsfinanserne blevet mere følsomme over for udsving i olieprisen.”
Mens effekterne på dansk økonomi således synes overskuelige, er vurderingerne langt mere alvorlige for de olieproducerende lande, og der er også vurderinger af, at markant forværret økonomi i de olierelatede brancher kan give rystelser gennem den finansielle sektor, markedet for erhvervsobligationer og i sidste ende samfundsøkonomien. I det følgende gennemgår vi nogle af disse vurderinger, med henvisning til de originale analyser og kommentarer. Senest har BBC rapporteret, at olieprisfaldene kan blive ødelæggende for olieproducenterne i Nordsøen, hvilket potentielt også omfatter A.P. Møller. Deutsche Bank skriver i en analyse, at ”the fall in the price of oil – down more than 40% since June – is a textbook macroeconomic “shock””. Videre hedder det om makroøkonomiske effekter, at “the halving of global oil prices in 2008 didn’t prevent many of the world’s oil importing economies from suffering severe recessions and there is no easy nor automatic relationship between falling oil prices and rising US growth. The environment within which the oil price change occurs is important. Indeed if the current drop in the price of oil is being driven by expectations of falling demand driven by expectations of a slowdown in global growth it’s possible that the drop in the oil price is at best going to partially cushion the global economy from a slowdown rather then drive it to higher growth rates.”
Der har været mange gisninger om, at OPEC ville bryde sammen på grund af intern uenighed. Blandt andet har Saudi Arabien ifølge Bloomberg udmeldt, at man vil fastholde uændret output, uanset fortsatte prisfald: ”OPEC will stand by its decision not to cut crude output even if oil prices fall as low as $40 a barrel and will wait at least three months before considering an emergency meeting, the United Arab Emirates’ energy minister said. OPEC won’t immediately change its Nov. 27 decision to keep the group’s collective output target unchanged at 30 million barrels a day.” Finanssiden Zerohedge påpeger, at der hurtigt kan opstå modpartsrisici i den finansielle verden, som kan få krak i olieindustrien til at brede sig som ringe i vandet, præcis som det skete under subprime-krisen. ”In late 2006, default rates on lower-rate subprime private MBS began to rise considerably. Though not a very transparent market to the mainstream media watching world, bankers knew trouble was brewing as this had not happened before in such a benign house price decline. Banks, knowing what they had on their books, what they had sold to others, and what that meant for risk, began quietly buying protection on other banks as counterparty risk became a daily worry for desks across Wall Street.”
