Omkostningerne til personale og administration løber fortsat løbsk i de fleste danske banker, målt i forhold til udviklingen i nettorente- og gebyrindtægter. Kun otte banker øgede omkostningseffektiviteten, med Nykredit Bank som den suveræne vinder. Arbejdernes Landsbank og Jutlander Bank præsterede størst fald i omkostningseffektivitet.
Optimismen er stor i den danske banksektor: Omkostningerne stiger i de fleste banker langt mere end netto rente og gebyrindtægter. På trods af et fortsat ydre pres med vigende rentemarginaler, afdæmpet udlånsaktivitet, udsigt til konkurrencepres fra nye teknologiske løsninger og en svagere makroøkonomi, bliver der fortsat trådt på speederen i de fleste banker.
Økonomisk Ugebrevs årlige bank rating viser, at kun seks banker i absolutte beløb reducerede omkostninger til personale og administration. Største besparelser faldt i Saxo Privatbank, Den Jyske Sparekasse, Vestjysk Bank og Nykredit Bank. I den anden ende af skalaen, med vækst i de absolutte omkostninger, ligger Middelfart Sparekasse, Arbejdernes Landsbank, Alm. Brand Bank og Sparekassen Kronjylland. Tages der i sammenligningen højde for aktivitets-ændringer, målt som ændringer i nettorente og gebyrindtægter, er der størst fald i omkostningseffektivitet i Arbejdernes Landsbank, Jutlander Bank, Sparekassen Kronjylland og Salling Bank.
Arbejdernes Landsbank skriver, at ”826,7 mio. kr. kan henføres til personaleomkostninger. Dette er 8,6 pct. højere end i 2016, hvilket blandt andet kan relateres til overenskomstmæssige forhold inklusiv bonusordning (i alt 3,6 pct.), regulering af hensættelser til fremtidige personaleydelser (3,6 pct.) samt stigende lønsumsafgiftssats (0,5 pct.), som successivt indfases frem mod 2020. Ultimo 2017 beskæftiger koncernen 1.054 medarbejdere omregnet til fuldtid mod 1.063 i 2016. De øvrige omkostninger udgør 638,9 mio. kr., hvilket er 64,3 mio. kr. (11,2 pct.) højere end i 2016. Stigningen afspejler en omfattende investering i IT systemer i regi af Bankernes EDB Central, BEC, som led i en digital strategi, der skal sikre den nødvendige konkurrencekraft nu og i fremtiden.”
Banken melder også om solid kundevækst, som dog ikke forplanter sig i indtægterne:” Netto rente og gebyrindtjeningen udgør 1.792,9 mio. kr. mod 1.829,8 mio. kr. i 2016, svarende til en nedgang på 2,0 pct. Forretningsomfanget vokser, og kundevæksten fortsætter, hvorfor udviklingen tolkes som effekt af et stærkt konkurrencepræget marked.” Jutlander Bank slås også med vigende indtjening, trods øget aktivitet og dalende netto rente og gebyrindtægter.
Banken skriver: ”Udgifter til personale og administration udgør 488 mio. kr. mod 463 mio. kr. året før. Udgifter til personale er steget med 15 mio. kr., der bl.a. kan henføres til stigende udgifter til lønsumsafgift, som den finansielle sektor er pålagt, overenskomstmæssige lønreguleringer, og at der gennem det seneste år er ansat flere medarbejdere, herunder i bankens nye afdelinger. Omregnet til heltid har banken i 2017 haft 470 medarbejdere, hvilket er en stigning på 14 medarbejdere i forhold til 2016.”
Videre hedder det, at ”bankens netto rente og gebyrindtægter udgør 698 mio. kr. mod 724 mio. kr. året før. Den mindre indtjening på 26 mio. kr. skyldes lavere renteindtægter og udbytter, mens gebyrindtægterne er steget.” Kun fem banker har altså gennemført absolutte omkostningsbesparelser, og andre seks banker har øget omkostningerne under tre procent. Resten – altså 29 banker – har enten ikke formået at indføre ny teknologi eller mere effektive forretningsprocesser. Ellers også har de decideret ekspanderet forretningen med flere ansatte og nye filialer.
De seneste års guldrandede lønsomhed i mange banker, baseret på tilbageførsel af tidligere hensættelser og kursgevinster, har altså ikke tændt nogen advarselsblink om, hvad der kan ligge forude, eksempelvis en ny lavkonjunktur og hård udfordring fra mere innovative storbanker, som tilbyder bedre og billigere løsninger via internet og mobil.
Læs også interview med bankkonsulent fra Bain i forrige udgave af Økonomisk Ugebrev herom.
Nordfyns Bank er en af de få banker, som har øget omkostningseffektiviteten i forhold til netto rente og gebyrindtægter. Den højere effektivitet består af en sjælden cocktail af højere absolutte omkostninger, men endnu højere netto rente og gebyrindtægter. Banken skriver: ”Netto rente og gebyrindtægter og andre driftsindtægter stiger med 9,6% til 186,6 mio. kr. Udgifter til personale og administration stiger med 3,3% til 124,1 mio. kr.” Bankens regnskab viser, at gebyrer og provisionsindtægter steg hele 23 procent, især drevet af værdipapirhandel og lånesagsgebyrer.
