Den massive kritik af ledelsen for ejerforeningen bag Nykredit, Forenet Kredit, bunder både i et mangelfuldt myndighedstilsyn, manglende vilje til at effektivisere demokratiet og lukkethed omkring vigtige beslutninger, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.
Indtil 2011 var flere af de milliardformuende foreninger, som delvist ejer finansielle virksomheder, helt uden tilsyn. Det rettede myndighederne op på ved at vedtage ’Lov om Visse erhvervsdrivende virksomheder’.
Som det hedder i lovbemærkningerne til loven, ”er der tale om et tilsyn, der på visse punkter minder om det tilsyn, som Erhvervsstyrelsen allerede fører med de erhvervsdrivende fonde. Det nye tilsyn omfatter godkendelse af vedtægtsændringer, ekstraordinære dispositioner og mulighed for tilsynsmyndigheden til at indkalde til en generalforsamling eller lignende øverste forsamling, f.eks. repræsentantskabsmøde. Der er tale om et legalitetstilsyn, hvor tilsynsmyndigheden bl.a. skal påse, hvorvidt vedtægten og loven overholdes.”
Med andre ord er tilsynet meget summarisk og overfladisk og svarer langt fra til tilsynet med almindelige finansielle virksomheder. Også selvom de nævnte foreninger typisk råder over tocifrede milliardformuer. Blandt virksomhederne, som omfattes af loven er blandt andet Tryghedsgruppen S.M.B.A, Realdania, Alm. Brand af 1792 F.M.B.A, Forenet Kredit (ejerforeningen bag Nykredit) og foreningen Østifterne F.M.B.A.
Som begrundelse for, at der i 2011 blev indført et minimaltilsyn fremfor intet tilsyn, nævnes følgende: ”Fraværet af et egentligt offentligt tilsyn med disse virksomheder kan være problematisk i forhold til, at de ofte råder over betydelige formuer, hvor deltagerne samtidig i flere tilfælde har et begrænset økonomisk incitament til at udøve aktivt ejerskab, da overskud – enten løbende eller ved opløsning – er af begrænset betydning for den enkelte deltager. Det er således ofte virksomhedens ledelse, som reelt administrerer virksomhedens formue. På grund af medlemmernes begrænsede økonomiske incitament og rettigheder fungerer disse virksomheder reelt i meget høj grad som en slags fonde. På den baggrund er det foreslået, at virksomhederne underlægges et tilsyn i stil med tilsynet med erhvervsdrivende fonde.”
I den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev Finans bragte vi en artikel under overskriften ”Nykredit-kandidater klager til Erhvervsstyrelsen over valgforløb”, hvori det hedder, at ”flere kandidater til Nykredits repræsentantskabsvalg vil nu bede Erhvervsstyrelsen undersøge, om det seneste valg er gået helt rigtigt til, eller om Nykredit eller foreningen ved utidig indblanding har været for involveret i at sikre valg af egne kandidater på bekostning af uafhængige kandidater.”
Baggrunden er et forløb ved dette forårs valg til repræ-sentantskab, hvor låntagere har oplevet, at Nykredits ansatte har indsamlet fuldmagter blandt kolleger i arbejdstiden, med mistanke om, at det blev forventet at de satte deres kryds hos ledelsens egne kandidater, transport af ansatte til valgstederne (og måske forplejning?), og endelig at fuldmagterne til ledelsens kandidater var bemærkelsesværdigt ligeligt fordelt på de forskellige kandidater, så man skulle tro at kabalen først var blevet lagt ved den efterfølgende stemmeoptælling.
Med en klage til Erhvervsstyrelsen over valgforløbet, skal styrelsen tage action, hvis der er begrundet mistanke om, at vedtægter eller valgreglerne ikke er overholdt. I hvert fald synes det indiskutabelt, at Erhvervsstyrelsen bliver nødt til at iværksætte en undersøgelse af valgforløbet. Men uanset forløbet af en sådan undersøgelse, rejser sagen en stribe principielle spørgsmål om, hvorvidt de herreløse milliarder, som i realiteten styres af en lille stærk magtelite, skal underlægges endnu skrappe regulering og kontrol. Faktisk var debatten om åbenhed i de nævnte virksomheder oppe og vende i Folketinget for to år siden.
Omkring åbenhed i de nævnte virksomheder blev der udarbejdet et notat om Erhvervsudvalgets drøftelser: ”I forbindelse med udvalgsbehandlingen af ændring af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder i 2011 blev muligheden for at åbne de omdannede tidligere finansielle virksomheders generalforsamlinger, repræsentantskabsmøder eller lignende ejerforsamlinger for pressen, drøftet i Erhvervsudvalget.”
Der blev ikke vedtaget lovkrav, trods en folketingsflertal om dette. Men det blev besluttet at Erhvervsudvalget igen skulle se på sagen efter to år.