Copenhagen Benchmark (CB) har siden den 26. februar kæmpet med modstanden ved 1460, men efter tre mislykkede forsøg startede fredag endnu et angreb.
Som det ses af øverste figur i venstre spalte skete første forsigtige forsøg på et gennembrud af 1460 midt i april, hvor CB nåede op til 1459. Herefter faldt kurserne lidt tilbage, men i næste forsøg lykkedes det CB at stige til 1464, hvilket var den højeste værdi siden den 26. februar.
Desværre holdt de positive signaler ikke ret længe, da CB i onsdags faldt tilbage til 1449. For så at passere 1460 endnu engang fredag, hvor CB lukkede i 1466.
Det rejser spørgsmålet hvor stærkt et signal man skal forlange for at erklære en modstand for brudt? Det er vigtigt at være opmærksom på, at når vi taler om en modstandslinje ved 1460 er det ikke en knivskarp linje, men snarere om gråzone. I dette tilfælde baserer vi modstandslinjen ved 1460 på tre kurstoppe i henholdsvis 1458 (12. marts), 1458 (16. marts) og senest 1459 (18. april).
Ud fra en matematisk synsvinkel ville det sikkert være mest korrekt at tale om en modstandslinje ved 1458,33, men en sådan nøjagtighed vil være kunstig og uden hold i virkeligheden. I praksis giver det mere mening at operere med et tilnærmet nogenlunde rundt tal som 1460, og så betragte områ-det omkring dette tal som en zone (eller et niveau), som CB skal passere, før modstanden er brudt.
Men hvor langt skal CB forbi 1460, før vi vil erklære zonen for passeret? Det findes der ingen skudsikre regler for, men som udgangspunkt går man ikke galt i byen ved at forlange en stigning på 2-3% forbi en modstandslinje, før man tror på et gennembrud. Det vil sige, at CB som minimum skal forbi 1490, før det berettiger til optimisme.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her