Som dominobrikker, der vælter på stribe, kan flere milliardprojekter på jernbanen udvikle sig katastrofalt, viser en omfattende og hidtil hemmeligholdt rapport fra Deloitte. Rapporten analyserer projektet med nye signalsystemer på skinnerne. Deloitte anbefaler hurtige indgreb for at reducere store risici for forsinkelser og meromkostninger.
Banedanmark er sammen med sine leverandører ved at kaste den danske jernbane ud i dens største krise i nyere tid. Som bekendt er statskassen ved at investere et større, tocifret milliardbeløb i fremtidens jernbane, for at opgradere den til europæiske standarder. Derved kan DSB komme på højde med resten af Europa, med moderne og hurtige el tog. Planen var: Installation af nye signaler med europæiske standarder på jernbanen og i togene. Aktuel pris: 20 mia. kr. Dernæst el til togene på vigtige jernbanestrækninger. Pris: 3 mia. kr. Signaler og el er forudsætningen for, at DSB kan få nytte af de 176 el tog og lokomotiver til andre 14 mia. kr., DSB vil købe.
Men de forskellige projekter er planlægningsmæssigt lagt så tæt op af hinanden, at hvis den første brik vælter, så ryger den næste med. Det er tilsyneladende det, som er ved at ske.
For første gang er der ved at blive skabt fuldt overblik over problemerne. I starten af 2017 påbegyndte revisionshuset Deloitte en omfattende analyse, et ”Review af Signalprogrammet”. Rapporten på 328 sider var færdig i november. Transportministeriet er blevet bombarderet med anmodninger om aktindsigt i den. Den er først frigivet nu i en ”Version egnet til offentliggørelse”. Før var den ”Kommercielt fortrolig.” Og de røde advarselslamper storblinker for signalprojektet.
Modsat vores svenske naboer, der har købt signaler til enkelte teststrækninger, købte Banedanmark hele pakken på én gang, for at sikre sig mængderabat. De nuvæ-rende signaler er udslidte. Udgiften forventes nu at blive 20 mia. kr., mod tidligere 16 mia. kr. I jernbanekredse forlyder det, at kassen til projektet i Banedanmark er tom i august. Banedanmark oplyser, at man ikke forventer flere midler fra statskassen i år.
Ifølge rapporten er der opstået en vigtig stopklods for hele projektet: Det er afgørende, at togene kan kommunikere med de nye signaler på skinnerne. Udstyret i togene kaldes ”ombordudstyr”. Selvom denne del af projektet kun svarer til en udgift på 1,7 mia. kr., kan problemerne her blokere resten. I rapporten står: ”Ombordudstyr – Hidtidige udfordringer forbundet med det tidsforbrug, som leverandøren angiver i den nuværende tidsplan, anføres som en af de største trusler mod projektet (og Signalprogrammet) og kan medføre signifikante forsinkelser af installationsarbejdet.”
Det kan lyde banalt, men en leverandør har i flere år forsøgt at installere ombordudstyr i ét af DSB´s IC3 tog. Kort sagt en computer med tilhørende udstyr. Ifølge Banedanmark blev ”udrustning” af det første af DSB’s IC3tog afsluttet lige før påske. Nu venter en såkaldt pålidelighedstest, der er 10.000 kilometers kørsel.
Videre skriver Deloitte: ”På baggrund af kortlægningen er det Deloittes vurdering, at de nuværende planer for installation af ombordudstyr i tog, der skal anvendes på fjernbanenettet, er behæftet med stor usikkerhed, hvilket kan indebære forsinkelser af idriftsættelsen af strækninger. Deloitte finder, at denne usikkerhed er så betydelig og kan have så stor indflydelse på de andre igangværende togprogrammer, at risikomitigerende tiltag skal iværksættes.”
176 NYE EL-TOG TIL DSB
Næste led efter signalprogrammet, der nu er kørt ind i en mur, er el-tog til DSB. Men Deloitte lægger ikke skjul på effekten af dominobrikker: ”Idet udrulning af nye signaler er en central forudsætning for elektrificering af en række strækninger, der igen er forudsætningen for, at DSB´s Fremtidens Tog og lokomotiver kan indsættes som planlagt, kan konsekvenserne af forsinkelser potentielt være meget store for togdriften og dermed passagererne i Danmark.”
Fremtidens Tog skal rette op på den katastrofale investering på 7 mia. kr. i IC4 tog med køb af tog og lokomotiver. 150 el tog er sat til foreløbig pris på 11 mia. kr. Prisen på de 26 lokomotiver er angiveligt 3 mia. kr.
I efteråret 2015 røg den adm. direktør i Banedanmark på grund af signalprojektet. Den nye skulle komme med fornødne kompetencer. Katastrofen lurer fortsat.