Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Ordreindgang afgørende for tilliden til NKT

Steen Albrechtsen

lørdag 19. maj 2018 kl. 20:47

Aktiekursen har været ganske svingende ovenpå NKT’s regnskab for 1. kvartal. Forklaringen findes sandsynligvis i den forøgede usikkerhed om ordreindgangen og de store short-interesser, som lurer i kulissen og sætter deres præg på kursudviklingen på kort sigt.

Ordresituationen indenfor de store højspændingskabler tager det altovervejende fokus i øjeblikket. Vi skrev primo marts i forbindelse med årsregnskabet, at et par større kabelprojekter var blevet udskudt. Meldingen er den samme nu hos NKT – med tilføjelsen om at det stort anlagte DK-UK kabelprojekt Viking Link også er udskudt.

Det var tydeligvis en skuffende udmelding om den usikre ordresituation, og der blev spurgt detaljeret ind til størrelse, antal, m.v. af ordrer/udbud, som NKT forventer at vinde, hvilket var med til at understrege, at tilliden er på spil.

Endvidere – og ret så vigtigt – forventer NKT, at flere udbud vil blive afgjort indenfor de næste 2-3 måneder, således at ordresituationen med ledelsens egne ord bliver et mere positivt emne på telefonkonferencen efter halvårsregnskabet den 15. august. Det blev også understreget igen, at NKT ikke har tabt ordrer/udbud, og at man forventer at tage sin andel af de kommende udbudsafgørelser. Ser vi på udmeldingerne fra konkurrenterne er budskabet det samme: Den franske konkurrent Nexans skrev eksempelvis i deres kvartalsrapport i begyndelsen af maj, at ordreindgangen har været meget svag, men at der i løbet af de næste måneder vil blive afgjort en del udbud, som især vil påvirke forretningen i 2019.

Fokus på gælden
En følgevirkning af den manglende ordreindgang og dalende aktivitet er det stigende pres på NKT’s kapitalstruktur. Arbejdskapitalen steg betydeligt i 1. kvartal, og det fik den nettorentebærende gæld til at stige fra 293,2 mio. EUR til 433 mio. EUR hen-over kvartalet. Med en samtidig usikkerhed omkring indtjeningen i især 2. halvår, synes der at være en begyndende bekymring for gældsniveauet på 3x EBITDA ultimo marts.

Gælden var flere gange i fokus på telefonkonferencen, hvor ledelsen understregede, at man ikke var eller forventer at komme i brud med lånebetingelserne (covenants). Det blev dog samtidig oplyst, at man var i samtaler med koncernens banker om en ny samlet bankaftale, og at det samtidig kun er en lille del af gælden, der forfalder i år.

I en ellers negativ kvartalsrapport var der 2 små lyspunkter: 1) Photonics-divisionen klarer sig stadig pænt, 2) der skrues op for omkostningsreduktioner og -synergier, så der forventeligt kan findes yderligere 10 millioner EUR i forbedringer efter ABB-opkøbet.

Jvf. den seneste månedlige shortstatistik fra Finans-tilsynet udgør de samlede shortpositioner mere end 11% ved månedsskiftet. NKT er dermed den næstmest shortede aktie på fondsbørsen, og det sætter sit tydelige præg på kursudviklingen. Kursudsvingene er store i takt med, at positionerne bliver justeret lidt op og ned.

I takt med den stigende usikkerhed og kursfaldet er analytikernes kursmål også løbende justeret ned. Forud for regnskabet var mediankursmålet skåret fra 275 til 240, og vi forventer at se yderligere justeringer nedad, omend i mindre målestok. Markedsværdien af NKT ligger ved kurs 182 ganske tæt på 5 mia. kr. og med en normaliseret gæld på 2-3 mia. kr. er værdien af hele virksomheden omkring 7-8 mia. kr. NKT betalte 6,2 mia. kr. for ABB’s kabelforretning for 18 måneder siden, hvilket er med til at sætte den fundamentale værdiansættelse i perspektiv.

Vi fastholder vores kursmål på 180-220, men understreger den store risiko på kort sigt i forhold til ordreindgangen. En ny bankaftale og en forventelig ordreindgang henover sommeren vil givetvis kunne give lidt støtte til kursen. Men ikke langt ude i horisonten lurer også risikoen for en længerevarende situation med overkapacitet, og i den situation er det bestemt set før, at en eller flere aktører vil ty til prisnedsættelser. Det vil være en ny negativ faktor i vurderingen af NKT, som kan give fornyet styrke til short-spekulanternes negative syn.

Der venter NKT-aktionærerne et par nervepirrende måneder med en hård ”kamp” mellem shortinteresserne og ledelsens udmeldinger om ordreindgang. Vi hælder mest til en bedret ordresituation, og ser derfor en lidt mere spekulativ og kortsigtet købsmulighed på kurs 160-180.
Steen Albrechtsen og/eller dennes nærtstående ejer aktier i NKT

Børskurs på analysetidspunktet: 182,00 AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 180-220

Læs tidligere analyser af NKT her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

 

Ccc4276a4e1589dbf5f1A226a5c5113e48a2c353

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank