Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Danske Banks interne hvidvaskundersøgelse foreligger først til september: Spørgsmål fra Folketingets Erhvervsudvalg
til erhvervsministeren: ”Hvornår forventes Danske Banks igangværende undersøgelse at være afsluttet og hvilke myndigheder vil få undersøgelsen forelagt? Orienterer Danske Bank løbende relevante myndigheder som bl.a. Finanstilsynet og bagmandspolitiet om relevante forhold som den igangværende undersøgelse afdækker, og er der på nuværende tidspunkt reageret fra myndighedernes side på sådanne eventuelle underretninger?”

Ministerens svar: ”Jeg har noteret mig, at Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, i forbindelse med Danske Banks generalforsamling i år, har udtalt, at han forventer, at Danske Banks interne undersøgelse vil foreligge til september i år. I forhold til Danske Banks orientering af myndigheder, er finansielle institutter forpligtede til at give Finanstilsynet de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Hvis institutterne bliver opmærksom på forhold, som giver anledning til mistanke om hvidvask eller medvirken hertil, skal institutterne underrette Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International kriminalitet (SØIK) herom.”

Politisk aftale om ny erhvervsfremmesystem: Fra en type planøkonomisk kassetænkning til en anden type planøkonomisk kassetænkning: Der er desværre ikke udsigt til, at vi herhjemme får et meget anderledes erhvervsfremmesystem, som er bedre til at hjælpe iværksættere og små virksomheder frem i livet. Danmark vil sikkert fortsat score bundrekorder på de internationale ranglister.

De offentlige institutioner vil fortsat være befolket med ældre ex-konsulenter, embedsmænd og administratorer, som ikke har føling med den hæsblæsende udvikling i erhvervslivet. De vil derfor næppe gøre den store forskel, men det er en utrolig ineffektiv måde at anvende skatteydernes penge på. Forslaget , som et politisk flertal forleden blev enige om, forenkler måske lidt. Men den planøkonomiske tankegang er uændret. I oplægget til det nye erhvervsfremmesystem gav arbejdsgruppen i en rapport et opsigtsvækkende forsøg på at forklare, hvad vi overhovedet skal bruge et offentligt erhvervsfremmesystem til: ”Langt størstedelen af virksomhedernes behov

kan opfyldes på det private marked, hvor andre virksomheder bl.a. tilbyder rådgivning, nye teknologiske løsninger og kapital, men der er også behov, som ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af det private marked. Måske fordi et sådant marked slet ikke eksisterer (der er fx ikke et privat marked for kontakt mellem danske og udenlandske myndigheder), eller fordi markedet på grund af markedsfejl ikke fungerer optimalt.

Dertil kommer, at særligt iværksættere og små virksomheder kan have behov for uvildig vejledningog sparring om fx offentlige regler og virksomhedsdrift.” Vores forslag: Udstyr iværksættere og unge virksomheder med et klippekort med en sum offentlige støttekroner, som de selv kan vælge at købe konsulenttimer for. Altså de konsulenter, som til enhver tid kan levere den vare, der efterspørges.

Ingen regler og sanktioner for bankledelser omkring misbrug i datterselskaber før i 2017: I et svar fra er – hvervsministeren til Folketingets Erhvervsudvalg hedder det, at ”I forhold til at kunne sanktionere og strafforfølge et forhold skal det bemærkes, at selvom en bestemmelse er strafsanktioneret, er det ikke i sig selv altid ensbetydende med, at overtrædelse af bestemmelsen medfører straf. Det vil afhænge af en konkret vurdering af omstændighederne i sagen, herunder om bevisbyrden for at der er handlet ansvarspådragende kan løftes. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at Finanstilsynet ikke har kompetence til at strafforfølge overtrædelser af den finansielle lovgivning.

Finanstilsynet konstaterer overtrædelser af lovgivningen kan Finanstilsynet efter en konkret vurdering anmelde virksomheden til politiet. Den skematiske oversigt indeholder ikke regler fra hvidvaskloven, da der i perioden 2012-2014 ikke var regler i hvidvaskloven i forhold til virksomhedsstyring og governance. For at sikre filialer overholder relevant lovgivning på hvidvaskområdet blev der med den nye hvidvasklov fra 2017 indført en bestemmelse om moderselskabets forpligtelser i forhold til dennes filialer. Ifølge den nye bestemmelse kan moderselskabet sanktioneres, hvis denne ikke sikrer, at filialer beliggende i et andet land overholder national lovgivning.”