Ledere med ”purpose” bliver stadig misforstået

Interview: Stakeholder-teoriens fader, professor i filosofi og business administration fra Virginia Universitetet, R. Edward Freeman, har været i Danmark. Han mener, at erhvervslivets ledere i lyset af finanskrisen og de mange etiske skandaler bliver misforstået af omverdenen som ensidige profitsultne. Men det nye ”purpose-driven” erhvervsparadigme, hvor etik og værdier er i centrum for lederskabet, har passeret et ”tipping point”. Omverdenens opfattelse stemmer derfor ikke overens med virkeligheden, mener han.

ØU: Du er blevet kaldt ”The father of Stakeholder Theory”, bl.a. på baggrund af dit hovedværk fra 1984, ”Strategic Management: A Stakeholder Approach.” Hvordan har barnet det i 2018? ”Man kan sige, at barnet er blevet voksent og modent. I dag er der ikke mange virksomheder, som ikke arbejder med opmærksomheden rettet mod sine stakeholders, og altså ikke kun deres shareholders. Tilbage i 80’erne troede mange, at det var en fejl, når jeg introducerede stakeholder-tankegangen. I dag er det integreret i de fleste ledelsesfunktioner i erhvervslivet.”

Man taler i dag om, at en ”purpose-driven-virksomhed” er den eneste mulighed for overlevelse på sigt. Du har formuleret, at bagved det hele oplever vi en konceptuel revolution i erhvervslivet. Hvad er det for en revolution?

”Det tidligere narrativ om, at forretning kun handler om penge og profit er ved at gå i opløsning. Vi er ved at vende tilbage til en faktisk endnu ældre idé om, at iværksættere ikke starter virksomheder for at tjene så mange penge som muligt, men fordi de ser verden på en anden måde. De har en anden fornemmelse for at indfri drømme og realisere potentialer. De har helt fra begyndelsen et større formål med at drive virksomhed. Ideen om et større formål har i mange år stået i skyggen af det finansielle system. Nu er vi ved at vende tilbage til ideen om et formål, hvor værdier og etik er dominerende størrelser. Nu handler det om at skabe værdi for alle stakeholders og en accept af, at mennesket vil mere end kortsigtet økonomiske gevinster. Det er det jeg mener, når jeg taler om en konceptuel revolution.”

En revolution opstår som hovedregel fra folket. Gør denne konceptuelle revolution i erhvervslivet også det?

”Ja i høj grad. Der er mange bevægelser, der er under kraftig udvikling i disse år. Der tales fx om ”conscius capitalism”, ”inclusive capitalism”, “social capitalism”, ”value-driven capitalism” og også et helt nyt syn på “corporte social responsibilty”. Alle disse bevægelser ser vi alle steder i verden. Det er ikke sikkert, at der er en bestemt måde at forstå disse bevægelser på. Men hvad de alle gør er, at de har afsæt i idéen om, at en forretning, der udelukkende handler om at tjene penge, ikke virker mere.”

Der er mange bevægelser, der er under kraftig udvikling i disse år. Der tales fx om ”conscius capitalism”, ”inclusive capitalism”, “social capitalism”, ”value-driven capitalism” og også et helt nyt syn på “corporte social responsibilty”

Har revolutionen afsæt i andre grupper end folket – altså er der efterspørgsel i markedet fra fx kapitalejere og andre magtfulde organisationer?

”Ja, jeg mener, at vi ser en udvikling fra alle kanter. Men især blandt de unge, hvor jeg oplever, at mine studerende er meget fokuserede på det større formål. Og de er i stand til at artikulere det. Det er ikke sådan, at denne revolution er færdigudviklet og ført til ende. Men jeg mener den er nået et ”tipping point”, hvor det er umuligt for ledere at gå tilbage til eller holde fast i paradigmet om, at det kun er profit og penge det handler om.”

Hvad er konsekvenserne for moderne ledere, når de nu skal lede ud fra kravet om et større formål med virksomheden?

”Jeg siger ikke, at profit ikke er vigtigt. Det er stadig vigtigt, men det kan ikke længere være selve formålet med virksomheden. Der findes ikke et enkelt formål, men mange forskellige, som hver virksomhed må finde frem til. Det er det, der netop gør det interessant at drive forretning. Omvendt er der stadig virksomheder, som har og er formålsdrevet, men hvor formålet ikke er særlig kønt. Så for moderne ledere handler det om at sætte værdier og etik i centrum for lederskabet og for hvordan de anskuer virksomheden.”

Du skriver i en af dine nyere tekster, at værdier og etik skal være følgesvende til det større formål, hvad end det måtte være. Ser du et problem eller en løsning?

”Helt generelt mener jeg, at de fleste virksomheder er etiske og har sunde værdier. Men mange steder opfattes det som noget negativt, når jeg fortæller, at jeg beskæftiger mig med ledelsesetik. De tror, det handler om skandaler og uetisk ledelse, som efter min vurdering har fyldt mere, end hvad virkeligheden er for langt de fleste virksomheder. Opfattelsen af en virksomhed er simpelt mange steder ikke i overensstemmelse med hvad virksomheder er. For hver skandale i erhvervslivet er der jo tusinder andre virksomheder, der ikke er en skandale. Det er derfor også en løgn, at etik og forretning ikke hører sammen, og der er ikke et konceptuelt problem i at forene etik og ledelse. Der er uetiske mennesker alle steder, men de repræsenterer ofte ikke det generelle billede.”

Men de store skandaler har stadig meget stor negativ virkning på, hvordan offentligheden opfatter erhvervslivet generelt. Det er vel også en ledelsesopgave at kæmpe imod den opfattelse?

”Ja, det er en kæmpe ledelsesmæssig udfordring og derfor også mere end nogensinde nødvendigt at sætte etik og værdier i centrum for lederskabet. Ikke bare som ord på et stykke papir. Det må afspejles i handlinger og beslutninger. Virksomhedsledere bliver ofte anskuet som syndere, pga. skandalerne, og pga. det gamle paradigme om, at det kun handlede om at tjene penge. Oscar Wilde (Verdenskendt irsk litteraturforfatter bosat i USA, 1854-1900, Red.) har sagt det ganske glimrende med citatet ”Every saint got a past, every sinner got a future.” Det betyder, at alle kan begå fejl, men alle kan også rette op på det igen. Men det er meget let for omverden at pege fingre af ledere, der begår fejl og sige, der kan I se, de gjorde det kun for pengene skyld. Så der er ingen garanti for nogen.”

Du mener, at der er et behov for at se erhvervslivet som en del af verden, og ikke noget som er adskilt fra den. Hvad mener du med det?

”Jeg mener, vi stadigvæk har en tendens til at se på virksomheder i lyset af det gamle paradigme om et helt frit marked uden regulering, hvor alt er tilladt, og det var profitten som var hovedformålet. Men virksomheder eksisterer ikke isoleret på et marked. De interagerer med andre institutioner i den fysiske verden, og det er der behov for at forstå, når vi vurderer dem. Så vi kan ikke isolere en analyse af erhvervslivet til udelukkende at være en analyse af virksomhederne.”

Det lyder som om du mener, at mange misforstår hvad en moderne virksomhed er?

”Ja, det er rigtigt. Virksomheder har altid skabt værdier – og nogle gange også ødelagt værdier. Virksomheder har altid skabt værdi for stakeholderne – kunder, leverandø-rer, samfundet, medarbejdere osv. Når vi mister det perspektiv, begår vi en stor fejl. Når vi helt forstår, at værdier skabes – og går til grunde – for alle stakeholdere har vi forstået virksomheder. Det er også derfor vi har behov for den nye fortælling, hvor det større formål er i centrum.”

Hvordan kan man etablere en fælles forståelse for etik og værdier i erhvervslivet?

”Det er en dynamisk proces, der både skal komme indefra og ud, og udefra og ind. Først må ledere spørge sig selv, hvilket formål de har med virksomheden, og hvordan de gerne vil leve og lede det formål. Men det må også være en dialog udefra og ind. En dialog med omverden, hvor virksomheden engagerer sig i stakeholdernes værdier og formål. Ledere må helt konkret have samtaler med stakeholderne om hvad de forventer. Denne proces, med dialog indefra og udefra, er i sig selv en etik, der udvikles. Den dialog er vigtig, fordi vi mange gange tror, at vi har forskellige værdier, men ofte viser det sig, at vi grundlæggende er enige om hvad etik er. De fleste virksomheder taler jo om de samme ting i relation til ansvar, bæredygtighed, respekt, integritet og omsorg. Der er naturligvis kulturelle forskelle, men min pointe er, at etik er en åben dialog, og den skaber forståelse.”

Du nævner i dine tekster, at vi har behov for et sæt bredt definerede principper for bæredygtighed. Kan du specificere, hvordan disse principper kunne formuleres?

”Det er meget enkelt. Man er altid ansvarlig for sine handlinger. Det er et bærende princip, som jeg tror de fleste kan blive enige om. Alle vil gerne have et meningsfyldt liv og en autentisk liv. Hvis vi retter os mod det, så har vi et bærende princip.”

Hvad er dit eget formål i dit professionelle liv?

”Mit formål er at inspirere mine studerende til at skabe en bedre verden.”