Interview: Den norske oliefond – Statens pensjonsfond utland – forvalter 8000 mia. norske kroner. Formand for den uafhængige institution ”Etikkrådet”, der af Norges finansministerium er etableret for at give fonden råd om ansvarlige investeringer, Johan H. Andresen, vurderer i interview med Økonomisk Ugebrev, at rådets anbefalinger om ansvarlige investeringer de facto qua investeringsvolumen er normsættende for mange andre globale investeringsselskaber, forvaltere og fonde.
Fondens position stiller særlige krav om ansvarlighed, mener finansmanden, der også er ejer og formand for investeringsselskabet Ferd AS samt bestyrelsesmedlem i bl.a. SEB. Økonomisk Ugebrev Ledelse har interviewet Johan H. Andresen om, hvordan ”Etikkrådet” forvalter opgaven at give den norske oliefond anbefalinger om ansvarlige investeringer. Især på klimakriterier er det vanskeligt at være tydelig og præcis om ekskluderinger, vedgår Johan H. Andresen i dette interview.
Har Statens Pensjonsfond Utland et særligt ansvar i kraft af dens finansielle muskler – fx at være normsættende for ansvarlige investeringer?
”Ja det mener jeg vi har. Et kendt Pippi Langstrømpe citat er: ”Når man er ekstra stærk, har man en særlig forpligtelse til at være god ved andre.” Det dækker meget godt over, hvordan vi forsøger at forvalte vores indflydelse. Vi forvalter omkring 8000 mia. norske kroner. Vi er derfor de facto normdannende, uanset hvilke principper vi sætter for ansvarlighed i vores investeringer. Det gælder for så vidt alle investeringer, men måske især, når vi taler om negative screeninger, der resulterer i eksklusion af selskaber.”
Som udgangspunkt antager vi, at alle selskaber vil gøre konkrete tiltag for at reducere i CO2-emissioner for ikke at blive ekskluderet fra vores portefølje. Vi vil kigge meget grundigt på disse planer.
Hvilken norm eller standard for ansvarlige investeringer arbejder I efter?
”Vores principper er offentligt tilgængelige, og ansvarligheden bliver meget tydelig gennem de selskaber vi ekskluderer. Etikrådet kan på eget initiativ beslutte, hvilke selskaber vi vil observere, og hvornår vi vil ekskludere. Vores anbefalinger bliver samtidig offentliggjort, uanset om Banken (Norge Bank, Red.) vælger at følge dem eller ej. Offentliggørelsen betyder, at mange investeringsselskaber eller fonde i verden følger samme anbefalinger.”
Det er altså ikke alle anbefalinger fra Etikrådet som Norges Bank følger?
”Nej, ordningen er blevet omstruktureret såleledes, at det nu er Norges Bank, der modtager anbefalinger og ikke finansministeriet. Norges Bank har et ansvar for at vurdere selskabsledelsen i selskaberne. De kan på den baggrund selv foretage vurderinger, før de eventuelt vælger at følge vores anbefalinger. I år har der været flere anbefalinger, som de valgte ikke at følge.”
Statens Pensjonsfond Utland tjener sine penge fra især olieindustrien. Hvilke konkrete krav om ansvarlighed gennemfører I over for olieindustrien i forhold til Paris-aftalen?
”Først skal jeg sige, at jeg som leder af Etikrådet ikke kan tale konkret på vegne af Statens Pensjonsfond. Men forvalteren af fonden – Norges Bank Investment Management (NBIM) – har faktisk for nylig foreslået, at fonden trækker investeringer ud af olie og gas. Men argumentet bygger ikke på en etisk eller en bæredygtighedsbetragtning, men hensyn til andre industrier og den finansielle risiko, som følger ved at være så eksponeret i oliesektoren. Den er jo i Norge blevet meget stor. For så vidt angår etikrådet har vi ikke et mandat, der gør, at vi skal kigge særligt på olie og gas. Men vi har naturligvis et klimakriterium, hvori der indgår vurderinger af, om selskaber arbejder for eller imod internationale konventioner som fx Paris-aftalen.”
Hvordan praktiserer I jeres klimakriterier konkret i de etiske anbefalinger – her tænker jeg også på, at I selv oplyser, at vurderingerne ofte er normative, idet det ikke findes lovgivning eller regler for fx CO-emissioner?
”Klimakriteriet er defineret som ”handlinger eller unnlatelser som på et aggregert selskapsnivå i uakseptabel grad fører til utslipp av klimagasser”. Men vi har ikke offentliggjort nogen anbefalinger fra vores side under klimakriteriet – herunder om CO2-emissioner. Det er meget vanskeligt at være tydelig og præcis på klimakriterier om, hvor vi sætter grænserne, fordi det vil variere meget på tværs af industrier og hvilke teknologier der benyttes. Men vi har sagt, at vi vil kigge på energi-, cement-, stål- og shipping-industrierne. Her må vi vurderer den enkelte industri isoleret.”
Betyder det fx, at I vil formulere et sektor-benchmark for CO2-emissioner?
”Vi ønsker ikke at være definerende for et benchmark. Men vi vil kigge på, hvorvidt der er reelle reduktioner, og hvordan selskabernes planer for reduktioner er rimelige og realistiske. Som udgangspunkt antager vi, at alle selskaber vil gøre konkrete tiltag for at reducere i CO2-emissioner for ikke at blive ekskluderet fra vores portefølje. Vi vil kigge meget grundigt på disse planer, men vi vil ikke benytte et statisk mål i screeningerne.”
Aggressiv skatteplanlægning – dvs. håndtering af skattebetalinger inden for lovens rammer – er på samme måde også ofte et normativt spørgsmål. Hvor definerer I grænsen i Etikkrådet for Statens pensjonsfond utland?
”Når det gælder skatteplanlægning har vi ikke specifikke retningslinjer omkring skatteoptimering eller skattely. Det er noget vi kan se på, men for nuværende forventer vi, at forvalteren – NIMB – selv har langt bedre forudsætninger for at følge med i selskabernes skattebetalinger gennem bankoplysninger og lign.
Kan du forestille dig, at skatteplanlægning vil blive inddraget i etisk råds anbefalinger?
”Det vil i givet fald komme som guidelines fra politisk side gennem Finansdepartementet. For etisk råd har vi ikke p.t. planer om at formulere anbefalinger om skattepolitik, men jeg vil ikke afvise, at det på et tidspunkt kan komme på tale.”
Etikkrådet for Statens Pensjonsfond Utland investerer ikke i tobaksindustrien? Hvorfor ikke?
”Det er en politisk beslutning fra statens side på lige fod med fx eksklusion af bestemte typer af våben. Vi har blot implementeret dette politiske ønske i anbefalingerne. Vi er ikke politikere og følger retningslinjerne som politisk er vedtaget på dette område. Det kan man så mene mange ting om, men det er ikke vores opgave at vurdere politiske mål.”
Aktivt ejerskab og engagement er en strategi, som kan være svær at vurdere effekten af. Hvordan sætter I grænserne for, hvornår en dialog med et selskab virker og ikke virker?
”Det er et interessant spørgsmål, der ligger i forlængelse af hvorvidt banken vælger at følge vores anbefalinger eller ej. Banken har den mulighed at udøve aktivt ejerskab fremfor at følge vores råd. Og de benytter sig af muligheden. Fx har vi anbefalet eksklusion af en række selskaber på grund af korruption, hvor banken i stedet har valgt at gå i dialog. En sådan dialog forgår på flere niveauer. Her spiller ejerskabsstruktur, og hvor i verden, selskabet er noteret, en stor rolle. Men det er klart, at på et eller andet tidspunkt må banken beslutte, om dialogen virker og om risikoen reduceres, eller den ikke gør. Det samme må vi vurdere i vores anbefalinger. Konkluderer vi, at risikoen ikke reduceres så fastholder vi eksklusionen. Så både banken og etisk råd har dialog med selskaber. Og generelt er det min opfattelse, at langt de fleste selskaber, vi er i dialog med om kritiske områder, er meget interesseret i at forbedre og opretholde deres ry og rygte ved at ændre på forhold. Det er ikke sjovt for en CEO at blive ekskluderet af den norske Pensjonsfond Utland, og vi ser oftere og oftere at aktiekursen påvirkes, når vi ekskluderer.”
