Eksportindtægter fra grøn energiteknologi er stærkt faldende, og tilbagegangen har forringet Danmarks bidrag til de energi- og klimarelaterede Verdensmål. Årsagen er færre nye grønne energiteknologiske investeringer. Men regeringens halvering af bevilling til den strategiske forskning i grøn energiteknologi har også indvirket negativt. Den nye energiaftale øger dog chancen for en genrejsning.
Regeringens ønske om at investere mindst én pct. af BNP i offentligt finansieret forskning har hidtil medført en halvering af midlerne til strategisk forskning i grøn energiteknologi – fra over 1 mia. kr. i 2010-11 til ca. 500 mio. kr. i 2016-17. Halveringen har bidraget til en markant nedgang i eksportindtægterne fra grøn energiteknologi. Nemlig med godt otte procent i 2017 i forhold til året før, svarende til en nedgang i eksportindtægterne på 3,8 mia. kr. Det forringer samtidig Danmarks bidrag til de klima – og energirelaterede Verdensmål.
Med den nye Energiaftale, som et samlet folketing den 29. juni 2018 vedtog, er det hensigten over en årrække at rette op på de negative eksporttal og dermed også rydde op i de negative konsekvenser af regeringens egen én procent af BNP-målsætning for offentlig finansieret forskning. Energiaftalen formulerer nemlig, at ”øge de statslige midler til forskning, udvikling og demonstration inden for energiteknologi og klima, og vil i løbet af aftaleperioden øge indsatsen til 1 mia. kr. hertil i 2024.”
Energiaftalen vil med andre ord finde tilbage til den milliard, som i konkrete tal i 2010 var niveauet for den strategiske forskning i energiteknologi. ”Stigningen indfases lineært mellem 2020 og 2024 baseret på den forventede stigning i BNP,” hedder det i Energiaftalen, der altså forudsætter generel økonomisk vækst.
”Vi er meget glade for, at et enigt folketing før sommeren indgik en energiaftale om at genetablere energimilliarden til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Det er vigtigt for, at vi over tid kan bevare vores konkurrencemæssige edge på det grønne energiteknologiområde. Vi skal være fremme i skoene for at sikre, at vi ikke mister en historisk opbygget stærk international platform på det grønne område. Den kan hurtigt eroderes hvis vi læner os tilbage,” siger viceadministrerende direktør Anders Stouge fra interesseorganisationen Dansk Energi.
Én procents målsætningen har hidtil betydet en samlet reduktion i forskningsbevillingernefra 2015 til 2016 på 32 procent til Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og Miljøteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram (MUDP). Dertil kommer 22 procent reduktion til både Det Frie Forskningsråd og Innovationsfonden, der også har fokus på strategisk forskning indenfor grøn energiteknologi.
De færre offentlige midler over de seneste år har desværre haft en negativ effekt – bl.a. indenfor energiområdet, hvor Danmarks muligheder er forringet. Mens den politiske aftale om fordeling af forskningsreserven for 2018, der styrker EUDP og Innovationsfonden, er et skridt i den rigtige retning, skal der endnu mere til, hvis vi for alvor vil skabe en positiv og langsigtet udvikling mod at opfylde FN’s verdensmål
DTU har i et høringssvar til regeringens fremdriftsrapport netop kritiseret regeringen for at skære i forskningsbevillingerne, og mener at det nye tiltag i Energiaftalen er et skridt i den retning, men stadigvæk ikke nok.
”Regeringens målsætning om at anvende én procent af landets BNP på forskning og udvikling bør være et minimum. Det vil gavne Danmark. Og det vil gavne den forskning, der er nødvendig for at indfri FN’s verdensmål. De færre offentlige midler over de seneste år har desværre haft en negativ effekt – bl.a. indenfor energiområdet, hvor Danmarks muligheder er forringet. Mens den politiske aftale om fordeling af forskningsreserven for 2018, der styrker EUDP og Innovationsfonden, er et skridt i den rigtige retning, skal der endnu mere til, hvis vi for alvor vil skabe en positiv og langsigtet udvikling mod at opfylde FN’s verdensmål”, siger forskningsdekan på DTU, Katrine Krogh Andersen.
Eksport af grøn energiteknologi falder drastisk
Ifølge beregninger fra Energistyrelsen trækker især eksporten af den grønne energiteknologi ned i det samlede eksportregnskaber for både grøn og konventionel energiteknologi, der samlet set faldt 0,5 procent i 2017 – fra 75,5 mia. kr. i 2016 til 75,1 mia. kr. i 2017.
Nedgangen har altså helt overvejende sin rod i stor tilbagegang i eksporten fra den grønne energiteknologi. Danmark mistede fra 2016 til 2017 eksportindtægter fra grøn energiteknologi for mere end tre milliarder kroner, svarende til en nedgang på 8,3 procent. Særligt eksporten til andre EU-lande går tilbage med hele 13 procent, fra 33 mia. kr. i 2016 til 28,8 procent i 2017.
Tal fra Bloomberg peger dog på, at nedgangen i eksporten fra den grønne energiteknologi også skal forklares med, at globale investeringer i grøn energiteknologi er stigende for solcelleanlæg, hvor Danmark ikke spiller nogen væsentlig rolle, mens investeringer i teknologi til vindenergi har været markant faldende især i Europa, der fortsat er det vigtigste marked for Danmark. Ifølge, Bloomberg faldt investeringerne i hele sektoren i europa drastisk i 2017, til det laveste niveau siden 2007 – fra 77,7 mia. dollars i 2016 til 57,4 mia. dollars i 2017.
