Kæmpe løft i informationskvalitet om toplederløn forude

Store investorer er stærkt kritiske overfor flere selskabers oplysninger om topledelsens incitamentsordninger. Men informationskvaliteten vil blive løftet af både massivt aktionærpres, øget erkendelse fra bestyrelserne og implementeringen af EU’s aktionærrettighedsdirektiv de kommende år, vurderer CBS professor Ken Bechmann.

En stor andel af de danske large cap selskaber med incitamentsordninger til topledelsen, oplyser ikke tilstrækkeligt fyldestgørende om potentiel værdi, indhold og målepunkter i topledelsens variable aflønning, herunder bonus og aktieløn.

For en håndfuld selskaber er det så grelt, at de store investorer har stemt nej til bestyrelsens forslag på selskabernes generalforsamlinger. Normalt opfattes det som et meget stærkt signal, at de store aktionærer stemmer direkte nej til bestyrelsens forslag. Men ofte er der også problemer med den generelle informationskvalitet om incitamentsordninger, som ifølge Vejledning om Vederlagspolitik fra Komiteen for God Selskabsledelse skal oplyse om de konkrete KPI’er, altså eksempelvis overskudsgrad, omsætningsvækst, ROIC eller andet, der indgår i topledelsens incitamentsordning. Det er ofte ikke tilfældet.

Professor Ken Bechmann fra CBS, som er landets fremmeste ekspert på toplederlønninger, siger til Økonomisk Ugebrev, at danske selskaber over en bred kam halter efter med at oplyse ordentligt om indholdet i incitamentsordningerne. ”Der er bestemt problemer med de oplysninger, som mange selskaber offentliggør om deres incitamentsordninger, og nogle gange også omkring størrelsen af den mulige gevinst for topledelsen. Mest udbredt er det dog, at der ikke er klarhed om det konkrete indhold i bonusordninger, fratrædelsesordninger og sammenhængen med virksomhedens resultater.”

”Det er ikke mindst vigtigt, at selskaberne efter regnskabsåret giver oplysninger om, hvorfor topledelsen får en given bonus og sammenhængen over til virksomhedens faktiske resultater. Der har vi set eksempler på, at der er manglende transparens om baggrunden for en tildelt kontantbaseret bonus til topledelsen,” siger Ken Bechmann.

Han har for nylig offentliggjort en undersøgelse i Finans/Invest, der viser, at også selskabernes egne ledelsesmedlemmer vurderer, at gennemsigtighed om ordningerne generelt er for lav. Kun 28 procent af de adspurgte mener, at der er tilstrækkelig gennemsigtighed og information om ledelsesaflønning. Og det er vel at mærke hos et publikum bestående af 39 procent bestyrelsesmedlemmer og 32 procent direktion, i en gruppe hvor 25 procent er børsnoterede selskaber og 21 procent er store ikke-børsnoterede selskaber.

Ken Bechman mener, at selskaberne selv har en interesse i at forbedre informationerne: ”Toplederlønninger er jo et område, som har stor offentlig opmærksomhed. Og hver gang, der er eksempler på eksorbitante toplederlønninger, popper emnet op på politikernes dagsorden, med overvejelser om hvorvidt de skal stramme reglerne. Og det tror jeg ikke, at der er nogen interesse for, hverken hos selskaber eller investorer. Og jeg synes heller ikke, at det er et område, hvor myndighederne bør blande sig i detaljerne.” Han vurderer derfor, at virksomhederne selv har en interesse i at øge gennemsigtigheden omkring toplederlønninger. Men han ser også en stribe drivkræfter, som det kommende år vil løfte informationskvaliteten markant:

For det første skal EU’s aktionærrettighedsdirektiv være implementeret i dansk lovgivning med virkning fra senest juli næste år. For det andet vurderer Ken Bechmann, at de store aktionærer fortsat vil lægge pres på selskaberne for at give bedre oplysninger, så de bedre kan vurdere, om der er sammenhæng mellem aflønning og resultater. ”Det er positivt, at der er en dialog mellem de store aktionærer og selskabets bestyrelse, og at investorerne stiller kritiske spørgsmål og eventuelt stemmer nej på generalforsamlingen. Men for bestyrelserne ser det ikke godt ud, at der er store aktionærer, der stemmer nej til deres forslag på generalforsamlingen. Ofte vil det udløse nogle reflektioner i bestyrelsen om, hvorvidt man kan gøre det bedre. De ønsker jo heller ikke at komme på forsiden med kritik fra store aktionærer,” siger Ken Bechmann.

For det tredje ser Ken Bechmann en afsmitning fra international best practice på de store danske selskaber: ”Vi ser jo flere og flere udenlandske topledere og bestyrelsesmedlemmer i de store selskaber, og de tager deres erfaringer fra udenlandske selskaber med ind i de danske bestyrelser. Hertil kommer, at der omkring hele ESG tænkningen er mere og mere pres på, og det omfatter også toplederlønninger.”