Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Nettokøb i fossilfrie fonde trodser markedsudvikling

Joachim Kattrup

lørdag 06. oktober 2018 kl. 13:24

Danske investorer har i 2018 fået tilbudt mange nye ESG screenede og fossilfrie investeringsfonde. Fondene har meget forskellige investeringsstrategier og omkostningsniveauer. Investorernes nettokøb i ”Klima & Miljø” investeringsfonde er stigende og går modsat den seneste måneds udvikling, hvor investorerne samlet trak penge ud af markedet.

Det pibler frem i både ind- og udland med nye investeringsfonde, hvor investeringerne på forskellig vis screenes på baggrund af ESG-kriterier eller ekskluderer papirer i brancher og industrier, der ikke lever op til et moderne syn på ansvarlig virksomhedsdrift. ESG-screenede investeringsfonde trækker stadig flere investorer til, hvilket bekræftes af både Økonomisk Ugebrevs nye Bæredygtige Konjunkturbarometer for Klima & Miljø og meldinger fra flere fondsudbydere.

Blandt andet Nordea oplyser, at investeringsvolumen i deres ”Star-fonde” fra 2016 til 2018 øgede den samlede formue fra godt 23 mia. kr. til knap 38 mia. kr. i alle Stars-fondene samt Nordea Invest Klima og Miljø, og deres søsterfonde til kunder i Europa. Læs artiklen på næste side.

Indikatoren for Klima -og Miljøinvesteringer i seneste opdatering af Økonomisk Ugebrevs Bæredygtige Konjunkturbarometer for Klima & Miljø viser, at investorernes nettokøb i investeringsfonde i kategorien ”Klima & Miljø” faldt fra 121 mio. kr. i juli til kun 33 mio. kr. i august må-ned. Tallene stammer fra FinansDanmark.

 

I et defensivt marked formåede Klima & Miljø investeringer altså at opretholde et plus i nettokøb, mens det samlede marked oplevede minus nettokøb.

 

Men det er faktisk et positivt tegn, idet investorerne i samme måned samlet set trak 425 mio. kr. ud af det danske investeringsfondsmarked (aktier). Det samlede nettokøb faldt derved med 115 procent, mens Klima & Miljø investeringerne kun faldt 77 procent. I et defensivt marked formåede Klima & Miljø investeringer altså at opretholde et plus i nettokøb, mens det samlede marked oplevede minus nettokøb.

Mange nye ESG-screenede Investeringsfonde
Blandt de nye investeringsfonde er kapitalforeningen SDG invest, der åbnede i februar i år. Foreningen har udviklet eget screeningværktøj, der udvælger de mest bæredygtige virksomheder i verden, efter der er foretaget en mere fundamental økonomisk analyse. Afkast fra opstarten i februar til dags dato er oplyst til 3,08 procent, hvilket er lige under gennemsnittet for de fossilfrie i analysen.

Også Coop Opsparing har i år lanceret en investeringsforening, der baserer sig på ESG screenede papirer. Coop Opsparing Forsigtig investerer størstedelen af porteføljen i ETF-fonde, der har valgt værdipapirerne ud fra en ESG-rating. Omkostningsniveauet er her, via den passive investeringsstrategi i ETF’er, meget lavt på kun 0,78 procent i årlige omkostninger, mens SDG Invest oplyser en årlig omkostning på 1,25 procent for deres aktive forvaltning.

”Der er et behov for at få finansielle produkter, der er forståelige, enkle og med mindre gebyrer, udtalte formanden for Coop Opsparing, Lasse Bolander, i en meddelelse i forbindelse med præsentationen i juni måned.

I 2018 blev også de første Svanemærkede investeringsfonde præsenteret på markedet. Det er Hollandske Triodos Investment Management, der sammen med Merkur Bank står bag fondene, der nu også udbydes til det danske marked. Kriterierne for at blive en Svanemærket investeringsfond bygger på en investeringsstrategi, som kombinerer eksklusion/inklusion, aktivt ejerskab, gennemsigtighed og rapportering og ESG-analyse.

”Det er begyndt at gå rigtig stærkt både herhjemme og i resten af Europa. Selvom det største udbud har været målrettet de store institutionelle investorer, så peger trenden mod, at der også kommer til at ske en massiv vækst indenfor retailsegmentet, oplyste investeringsrådgiver i Merkur Bank Silja Nyboe Andersen til Økonomisk Ugebrev Ledelse ved lanceringen tidligere i år.

De svanemærkede fonde, som nu udbydes på det danske marked, har været på markedet længe, og Triodos Sustainable Equity Fund, der er en af de svanemærkede fonde, har på femårs sigt opnået et afkast på 8,16 procent, mens år til dato kun har givet 0,05 procent i afkast. Omkostningerne er oplyst til 2,25 procent.

Danske Bank lancerede på lignende vis nye ESG-baserede investeringsfonde i 2018. Via samarbejde med luxembourgske BNP Paribas Asset Management udbyder Danske Bank til det danske marked fondene ”Parvest Aqua” og ”Parvest Climate”. De to impact fonde investerer i henholdsvis vand og klima. De forvaltes af Impax Asset Management.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank