Tre C25-formænd: Business ethics og ESG på 2019-dagsorden

Økonomisk Ugebrev Ledelse har spurgt tre toneangivende hjemlige bestyrelsesformænd, hvilke vigtige punkter, de ser på bestyrelsens dagsorden i 2019. Vi har sat følgende tre formænd i stævne: Nemlig Carsten Dilling, bestyrelsesformand for SAS og NNIT, Lars Rasmussen, bestyrelsesformand for Coloplast og Lundbeck, og Henrik Brandt, formand for Rockwool og Toms, samt næstformand for Scandinavian Tobacco.

De vurderer, at temaer som business ethics og ESG, hvor der særligt fremhæves virksomhedernes engagement i samfundets sociale udfordringer, er højt på bestyrelsens dagsorden, som en ny langsigtet prioritering. Vi bringer her uddrag fra interviewene om ESG og etik.

Der er entendens til at større investorer og aktionærer bliver mere aktive og engagerede. Det er efter min mening naturligt efter en periode, hvor aktier generelt har været dyre

 

Hovedbudskabet fra de tre bestyrelsesformænd er, at de seneste års klassikere som digital transformation, nye forretningsmodeller og cyber security fortsat er på dagsordenen, men de står ikke højere end tidligere. Det er mere blevet en almindelig del af bestyrelsens normale arbejde. Etik, samfundsansvar og ESG presser sig på.

Lars Rasmussen, der har sin hovedvægt i ikke-cykliske virksomheder, har ikke den primære fokus på makroøkonomien. Ligesom de øvrige formænd ser han, at bestyrelserne de kommende år kommer til at bruge mere energi på virksomhedskultur, etiske problemstillinger og relationer til samfundet, herunder de tilhørende samfundsudfordringer.

Lars Rasmussen: ”Noget af det vi har sat længere op på dagsordenen er business ethics, altså hvordan virksomheden opfører sig i forhold til omgivelserne.  Efter de seneste sager med hvidvask i bankerne og Christian Hyldahl fratrædelse fra ATP må vi konstatere, at man let kan blive indhentet af nogle forhold i fortiden, hvor man bliver holdt op mod en standard, der gælder i 2019. Virksomheder og erhvervsfolk bliver i dag bedømt efter ny målestok, også for forhold som tidligere har været en mere almindelig norm. Blandt andet på den baggrund tror jeg, at mange bestyrelser for tiden vurderer, hvordan man kan holde sig ekstra vågen og skarp overfor forhold, som både nu og senere ikke vil virke acceptable.”

Videre siger Lars Rasmussen: ”Man kan selvfølgelig ikke lave om på forhold fra fortiden. Men man kan lave et review på de ting, man gør nu og vurderer om de også virker robuste fremad. Bestyrelserne kan sende nogle signaler, så der er klarhed og sammenhæng med det, direktionen også gør til daglig.  Det handler selvfølgelig også, at virksomhederne hele tiden skal sikre sig at have et samfundsmæssigt mandat til at operere, så de forskellige stakeholder synes at man gør det ordentligt. Det fylder simpelthen mere på agendaen. Konkret er fokus blandt andet på compliance, altså om vi lever op til spillereglerne og at vi faktisk gør det, vi siger, vi gør. Det handler også om, at vi har whistleblower ordninger, så der er et fornuftigt system for, at mistanker blandt ansatte eller andre interessenter om urent trav kan blive meldt videre op. ”

Hvordan har læren af Danske Banks hvidvaskproblem i et udenlandsk datterselskab sat sine spor?

Lars Rasmussen siger: ”Ledelserne skal have mere fokus på at bistå whistle blowere især i de geografiske områder, hvor der kan være ekstra risici. Vi skal have nogle meget tydelige værdier, og hvordan vi driver forretning, ikke mindst i de regioner, hvor de har en anderledes forretningskultur end herhjemme.  Fra mine mange år i dansk erhvervsliv er det min opfattelse, at der er meget ordentlighed og sunde værdier i danske virksomheder. Men der er også tendens til, at man tror, at disse værdier også gælder andre steder uden for det danske samfund.  Dagens norm i Danmark behøver jo ikke at være normen andre steder. Derfor er der klart større opmærksomhed omkring, at vores værdier skal italesættes meget tydeligere andre steder på kloden, eksempelvis i Asien, Mellemøsten og Sydamerika.”

Internationale undersøgelser af bestyrelsernes agenda 2019 peger på, at selskabernes bestyrelser gå endnu mere i dialog med de store aktionærer/ professionelle investorer, både fordi de presser mere på omkring aktivt ejerskab, og fordi de selv afkræves mere gennemsigtighed om deres ansvarlige investeringspolitikker. Hvordan skal bestyrelserne forholde sig til denne trendens i 2019?

Carsten dilling: ”Der er generelt tendens til at større investorer og aktionærer bliver mere aktive og engagerede. Det er efter min mening naturligt efter en periode, hvor aktier generelt har været dyre. Men det er vel kun en positiv cirkel, at der reelt stilles endnu større krav til bestyrelserne. Det tror jeg bare, at man skal indstille sig på.”

Velkendt er det også, at investorerne slev er under pres for at fremme ansvarlige investeringer, herunder fokus på ESG relaterede forhold i de børsnoterede selskaber, investorerne sætter deres penge i. Henrik Brandt ser også, at erhvervslivet fortsat udvikler tænkningen inden for ESG (altså miljø, det sociale og governance).

Henrik Brandt: ”Særligt oplever jeg, at virksomheder lægger mere vægt på det sociale, altså hvordan de bidrager til at løse nogle af de sociale problemstillinger i samfundet.  Jeg har været involveret i virksomheder, som arbejder med sociale entreprenører, og hvor vores fokus har været impact investeringer, altså hvor vi vurderer den konkrete effekt af vores bidrag.  I den tid, vi lever i, finder stadig flere virksomheder ud af, at der skal være meget mere fokus på S’et i ESG, og virksomheder, der ikke selv finder ud af det, bliver ofte hjulpet af omgivelserne.”

Henrik Brandt ser flere forskellige drivkræfter i denne udvikling: ”Både medarbejdere, kunder og andre interessenter synes i stigende grad, at det er rigtigt at kigge den vej. Også investorerne lægger mere vægt på det. Senest har vi også set, at toplederne i Davos har drøftet erhvervslivets ansvar i omstillingen af samfundet, ikke mindst de påvirkninger på arbejdsmarkedet, som robotter kan få på den lange bane. Det er problemstillinger, som også erhvervslivet bør forholde sig til. Så debatten om, hvordan vi skaber tryghed samtidig med globaliseringen, er også en langsigtet debat.”