ATP’s top-100 aktieliste har, ifølge ESG-ratingbureauerne, på miljø- og klimaindikatorer i de seneste tre år udviklet sig svageste i sammenligning med landets største pensionsselskaber. En underliggende analyse af ATP’s aktieporteføljes understøtte ratinger. En analyse af carbon-footprint viser, at både danske og globale aktier præsterer svagere end deres respektive benchmark, og kun to andre pensionskassers aktielister udleder mere CO2 i forhold til omsætning.
Mens ATP beklager sig over et utilfredsstillende økonomisk afkast af investeringsporteføljen på minus 3,2 procent i 2018 må de samtidig konstatere, at der kun er beskeden trøst at hente i ESG-ratingsbureauernes vurderinger. ATP’s aktuelle top 100 aktieportefølje er målt på ESG-scorens udvikling over tre år svagest sammenlignet med Danmarks 18 største pensionsselskaber.
Økonomisk Ugebrev Ledelse kortlagde i udgivelse #2 den 25. januar i år ESG-profilerne for Danmarks største pensionskassers aktielister. ATP’s ESG-profil viser samme tendens som branchen som helhed, nemlig at Klima & Miljø (E) scoren på treårs sigt går frem, mens de øvrige ESG-indikatorer, Social (S) og Governance (G) går tilbage. Selskaberne i pensionsselskabernes aktieporteføljer er med andre ord generelt i fremdrift i forhold til klima- og miljøforbedringer, men stagnerer på andre områder.
Svage bæredygtige resultater
Men CO2-aftrykket – carbon footprint – for hele ATP’s offentliggjorte aktieliste viser svage bæredygtige resultater. De underliggende selskaber i ATP’s danske aktieliste udleder 210 tons CO2 pr. million USD i omsætning (tCO2/ mio. USD). Det er et langt højere niveau af udledninger end gennemsnittet for C25 selskaberne, der ”kun” udleder 168 tons CO2/mio. USD. Opgørelsen er foretaget i samarbejde med LGT Capital Partners.
Tallene ser noget bedre ud for ATP’s internationale aktieportefølje, selvom CO2 aftrykket stadigvæk ligger under benchmark – MSCI World indekset.
Både CO2-udledning, energiforbrug og især vandspild står svagt. Kun affaldsproduktionen fra selskaberne bag ATP’s internationale aktier præsterer bedre end selskaberne i MSCI World indekset. Kun PKA og LP Pension sætter et ringere CO2-fodaftryk end ATP, der dermed langt fra er standardsættende i Danmark. ATP opgør selv Carbon Footprint efter selskabernes entreprise value, men rapporterer ikke hvordan de vurderer resultaterne.
I en kort kommentar skriver ATP i en mail til Økonomisk Ugebrev, at ”Med hensyn til dit spørgsmål og netop fremsendte detaljer om din opgørelse, mener vi ikke, at det er meningsfuldt at kigge på en samlet porteføljes CO2-aftryk. Det er derimod langt mere oplysende at kigge på enkeltselskabers CO2-udledning.”
ESG-chef i ATP, Ole Buhl, skriver endvidere, at ”Gennem vores arbejde med blandt andet grønne obligationer og aktivt kapitalejerskab bidrager vi konstruktivt til omstillingen til grøn økonomi og til, at selskaber selv accelererer deres grønne omstilling.” ATP foretrækker altså at måle den grønne omstilling i produkter, vi slet ikke har spurgt dem om.
Det giver god mening for ATP, idet ESG-ratingfirmaernes score for klima og miljø viser, at ATP er i svageste klimafremdrift i sammenligning med andre pensionsselskabers aktieinvesteringer. Samtidig er ATP’s aktuelle ESG-ratingscore for klima og miljø den laveste af alle i analysen. ATP’s aktieliste bevæger sig, ifølge CSRHUB, dermed langsommere i retning af den grønne omstilling end alle andre pensionsselskaber i landet.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her