Konjunkturbarometer for Klima & Miljø har nået et toppunkt. I denne opdatering for januar 2019 peger pilen nu for førte gang i lang tid nedad med en samlet konjunkturscore på minus 1, i det samlede mulige udfaldsrum mellem -9 til +9.
Tilbagegangen kommer efter længere tids fremgang, hvor især ‘Bæredygtig Forbrugeradfærd’ og ‘Klimainvesteringer’ har holdt stand og kompenseret for en svagere udviking for ’Grøn Energiomstilling.’ Det billede er nu vendt på hovedet og alle tre underliggende indikatorer (andel af VE, CO2-kvotepris og kapacitetudnyttelse (fly)) for den ’Grønne Energiomstilling’ går nu tilbage.
Sådan er barometeret opbygget
“KonjunkturBarometer for Klima & Miljø” viser den bæredygtige udvikling i Danmark. Konjunkturbarometeret viser en gang om måneden udviklingen på baggrund af tre underliggende indikatorer: 1: Bæredygtig Forbrugeradfærd, 2: Den Grønne Energiomstilling og 3: Investeringer i Klima og Miljø.
Hver af de tre indikatorer tildeles point på baggrund af månedsdata fra tre underliggende dataset, som på hver sin måde afspejler en udvikling for indikatoren. Samlet set bygges den samlede bæredygtige konjunkturudvikling derfor op af i alt ni dataset fordelt på tre dataset for hver indikator.
For hvert af de ni dataset gives et plus- eller minuspoint, afhængig af udviklingen. Samlet set kan den samlede score for hver indikator dermed tildeles i udfaldsrummet -3 til + 3. Alle scorer aggregeres for den bæredygtige konjunkturudvikling for den pågældende måned. Det samlede udfaldsrum for måneden kan derfor ligge i spændet mellem -9 til +9.
All indikatorer for ’Grøn Energiomstilling’ går tilbage
Forklaringen på nedgangen skal primært spores i indikatoren for ’Grøn Energiomstilling’, som de seneste måneder har haft svært ved at finde fremdrift. I denne opdatering går alle underliggende indikatorer for ’Grøn Energiomstilling’ tilbage – og det opvejes nu ikke længere af de to øvrige indikatorer.
Indikatoren for ’Grøn Energiomstilling’ er sammensat af data for andelen af vedvarende energi i de samlede energiforbrug, udviklingen i CO2-kvoteprisen samt udnyttelsen af flykapaciteten for alle flyoperationer i Danmark – dvs. udnyttelsen af brændstofforbruget pr. passager.
Ingen af de tre indikatorerne udvikler sig i en bæredygtig retning. Andelen af den vedvarende energi i Danmarks samlede energiforbrug har kun to gange siden september 2018 vist fremgang. Det var tilbage i oktober og november 2018, hvor andelen toppede med 35 procent. I seneste opdatering for januar 2019 udgør den vedvarende energi 30 procent af Danmarks samlede energiforbrug og ligger nu på niveau med baseline i september 2018, hvor konjunkturbarometeret blev etableret.
CO2-kvoteprisen har efter længere tids momentum tabt meget af pusten. Med en aktuel pris omkring 20 euro pr. synes reformen, som EU lancerede sidste år, ikke for nuværende at være helt tiltrækkelig for at nå en pris på omkring 30 euro pr. ton, som Dansk Energi vurderer, er minimumsniveauet for at CO2-markedssystemet kan fungere efter hensigten.
Efter EU-reformen steg kvoteprisen efter spekulative investorer opkøbte massivt. Men siden har der været stille og selvom også den danske regering i sin klimaplan har også lagt op til at annullere flere gratis kvoter, har heller ikke kunne løfte prisen. Kvoteprisen er pt. i nedadgående tendens og går i denne opdatering i minusscore.
Flere flyselskaber formulerer grønne ambitioner. I et interview til Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar sagde bestyrelsesformand Carsten Dilling for selskabet bl.a., nye fly har reduceret SAS´s brændselsforbrug med 18 procent. Konjunkturbarometeret måler antal passagerer pr flyoperation, hvilket er en relativ svag indikator for den grønne energiomstilling, idet den ikke siger noget om det faktiske brændstofforbrug eller brugen af biobrændsel.
Indikatoren viser, hvor effektive flyselskaberne er til at udnytte den kapacitet de har. Og her er der også tilbagegang. Årsagen er svær at identificere, men skyldes under alle omstændigheder ikke færre antal flypassagerer, som generelt er stigende. Indikatoren går i minusscore, idet flyselskaberne ikke formår at udnytte kapaciteten mere effektivt en måneden før.
Bæredygtige forbrugeradfærd i fortsat stærk fremgang
På de to andre overordnede indikatorer fortsætter den bæredygtige forbrugeradfærd i stærk fremgang, mens klima- & miljøinvesteringer samlet går set tilbage.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.