Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars Klimabarometer for første kvartal 2020 viser en beskeden fremgang – fra neutral position i sidste kvartal kravler barometeret akkurat i plus i første kvartal 2020.
“KlimaBarometeret” viser på baggrund af ni underliggende indikatorer den bæredygtige udvikling i Danmark i forhold til erhvervstillidsindikatoren fra Danmarks Statistik.
Indikatoren Den Bæredygtige Forbrugeradfærd har tabt momentum, hvor kun salget af elbiler overrasker og holder klimabarometret i plus.
Indikatoren for Den Grønne Energiomstilling viser ligeledes i et pluspoint trods et hårdt kvartal for CO2-kvoteprisen, som dog har indhentet noget af det tabte.
Indikatoren Klimainvesteringer kunne ikke leve op til sidste kvartals maksimumscore og sender et minuspoint til det samlede klimabarometer.
Indikator: Den bæredygtige Forbrugeradfærd
Salget af elbiler i årets første kvartal holdt det bæredygtige forbrug i fremdrift trods et lavere tempo i klimabarometerets to øvrige indikatorer for ”Bæredygtig Forbrugeradfærd.
Faktisk øgede bilforhandlerne salget af elbiler i både januar, februar og marts, hvilket betyder rekord i andelen af solgte elbiler i forhold til bil- og dieselbiler.
Salget af bil- og diesel faldt dramatisk til 44.816 nyregistreringer i hele kvartalet – fra 63.866 i samme kvartal sidste år. Omvendt blev der i førte kvartal af 2020 solgt dobbelt så mange elbiler i forhold til sidste år.
Salget steg fra 987 til 2134 solgte biler og andelen af nyregistrerede elbiler udgjorde dermed 4,7 procent af det samlede salg, hvoraf erhvervene stod for de 35 procent.
COOP´s salg af økologske mad- og drikkevare i forhold til konventionelle fødevare viste for kvartalet en flad udvikling, dog med et lille corona overraskende nyk opad i marts måned.
Danskernes stigende villighed til at købe elbiler blev altså ikke helt fulgt op af bæredygtige indkøb selvom trenden stadig er opadgående.
Det samme gælder antallet af genbrugsannoncer på Den Blå Avis. Tallet er en indikator på danskernes villighed til at tænke i forlængelse af forbrugsgoders livstid. Coronakrisen fik danskerne især i marts til at sætte noget færre genbrugsting til salg.
I sammenligning med sidste år er der dog samlet ser for kvartalet stadig en svag fremgang men ikke nok til, at indikatoren tildeles point.
Samlet får Den Bæredygtige Forbrugeradfærd dermed +1 point for stigning i andelen af elbiler og går i neutral for både køb af økologiske fødevare og genbrugsvilligheden.
Indikator: Den Grønne Energiomstilling
CO2-kvoteprisen faldt betragtelig fra 1. januar til 31. marts. Godt nok så prisen stigninger ultimo marts, som er fortsat i april, men det kompenserer ikke for et samlet fald i kvartalet på næsten 30 procent.
Barometeret antager, at en stigende kvotepris er positit for den grønne energiomstilling, idet det alt andet lige vil allokere midler til investeringer i ny teknologi.
Helt så sort/hvid er verden ikke og det er ikke nogen hemmelighed, at kvotesystemet langt fra er et perfekt marked.
De faldenden priser illustrerer både, at CO2 reelt ikke har en pris, der kan fremtvinge tempoet i den grønne innovation og at investorerne heller ikke tror på, at prisen vil udvikle sig i retning af et attraktivt afkastniveau. Indikatoren går i minus og trækker den grønne energiomstilling i den gale retning.
Til gengæld stiger forbruget af den vedvarende energi og udgjorde 37,7 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Det er en ganske pæn stigning og udløser et point på barometeret. Det samme gør olieforbruget, som faldt – fra 71.181 TJ i 1.kvartal sidste år til 69.265 TJ i Q1 i år.
Det giver yderligere et pluspoint på barometeret, der på denne indikator – Den Grønne Energiomstilling – derfor samlet set viser plus én.
Indikator: Klimainvesteringer
Nordeas nettoflow i udbudte klimafonde faldt i første kvartal til 534.896.110 euro – fra et meget højt niveau i kvartalet før på 682.299.060 euro.
Det er stadig et relativt højt niveau, der viser at investorerne stadig søger mod klimainvesteringer i væsentlig højere grad en i samme kvartal sidste år. Det udløser dog et minuspoint da udviklingen sammenlignes med kvartalet før.
Heller ikke afkastindikatoren under klimainvesteringer formår at bidrage til point. Her bliver det til et stort minuspoint for det samlede afkast for 20 udvalgte fossilfrie fonde, der alle viste tab.
Forklaringen skal læses mere i lyset af aktiemarkedernes rutsjetur fra COVID-19 krisen end egentlige dårlige resultater i de bagvedliggende selskaber. Den sidste delindikator underklimainvesteringer vedrører formuen i Finans Danmarks opgørelse over klima & miljø fonde.
Lidt overraskende steg formuen i klima & miljø investeringsfonde en anelse og udløser et point til barometeret. Opgørelsen tæller fire fonde og er derfor kun i meget begrænset grad et udtryk for udbuddet i markedet.
Samlet set trækker klimainvesteringer samlet set ned på barometeret med to indikatorer i minus og en enkelt i plus.
Sådan er barometeret opbygget
“KlimaBarometeret” viser den bæredygtige udvikling i Danmark i forhold til erhvervstillidsindikatoren fra Danmarks Statistik.
Klimabarometeret viser den kvartalsvise udvikling på baggrund af tre underliggende indikatorer: 1: Bæredygtig Forbrugeradfærd, 2: Den Grønne Energiomstilling og 3: Investeringer i Klima og Miljø.
Hver af de tre indikatorer tildeles point på baggrund af månedsdata fra tre underliggende dataset, som på hver sin måde afspejler en udvikling. Samlet set bygges den samlede (klima)konjunktur udvikling derfor op af i alt ni dataset fordelt på tre dataset for hver indikator.
For hvert af de ni dataset gives et plus-, neutral- eller minuspoint, afhængig af udviklingen. Samlet set kan den samlede score for hver indikator dermed tildeles i udfaldsrummet -3 til + 3. Alle scorer aggregeres for den bæredygtige konjunkturudvikling for det pågældende kvartal. Det samlede udfaldsrum et kvartal kan derfor ligge i spændet mellem -9 til +9, hvor nul er neutral.
