”Banker er de nye NGO’er. Man kan bare ikke se det”

Ifølge bestyrelsesformand for den grønne tænketank CONCITO, Connie Hedegaard, har momentum i erhvervslivet til at bekæmpe klimakrisen aldrig været større. Men den tidligere EU-kommissær og minister advarer også om en ulmende utålmodighed blandt forbrugerne. ”Systemet og dem, der har den økonomiske magt, skal gøre noget nu – ikke bare i ord, men i handling,” lyder opfordringen fra Connie Hedegaard.

”Banker er de nye NGO´er. Man kan bare ikke se det.” Sådan indledte Connie Hedegaard, bestyrelsesformand i den grønne tænketank CONCITO, sin præsentation ved Finans Danmarks årsmøde onsdag den 8. maj.

Den tidligere EU-kommissær og minister i Danmark opfordrede kraftigt den finansielle sektor til at kaste sig aktivt ind i opgaven med at definere helt nye spilleregler for den finansielle sektor samt opfinde helt nye bæredygtige finansielle produkter. Ellers gør andre det, og de er allerede godt i gang, var budskabet.

Virksomhederne er begyndt at forstå, at der er et kæmpe ’reputational risk’, hvis de ikke gør noget aktivt

 

Den grønne agenda er ikke en forbigående trend, konstaterede Connie Hedegaard og henviste til Finans Danmarks Investoranalyse 2018 , der viser, at danske investorer er klar til at acceptere et lavere afkast for mere bæredygtighed.

Connie Hedegaard mener, at bæredygtighed allerede er en konkurrenceparameter i den finansielle sektor og, at mange af sektorens konkurrenter i udlandet er langt fremme. Hun understregede sin pointe ved at advare om, at hvis den finansielle sektor ikke reagerer på klimaforandringerne nu og fortsætter passivt med at se til fra sidelinjen, vil det under alle omstændigheder blive dyrere og mere risikofyldt end nu.

Hun henviste til den britiske centralbankchef Mark Carneys udtalelse om, at det slet ikke er interessant at drive forretning i et tre graders scenario. Pointen er, at fortsætter den finansielle sektor på samme måde som hidtil, vil det ødelægge selv samme forretning som den ser ud i dag. Forandringer er forretningsmæssigt nødvendige, var budskabet fra Connie Hedegaard til den finansielle sektor.

Connie Hedegaard gennemgik i sin præsentation en række eksempler, der alle viser hvor hurtigt klimabevægelsen udvikler sig. Ifølge COOP, fortalte Hedegaard, er ændrede spisevaner – herunder debatten om kødfrie dage – den hurtigst voksende trend, dagligvarekæden har oplevet nogensinde. Normalt kan COOP aflæse en trends gennemslagskraft over en femårig periode. Køddebatten har manifesteret sig mærkbart i COOP’s butikker på blot to år.

Connie Hedegaard sendte deltagerne tilbage til år 2009 – altså lige før det famøse COP15 møde i København. Dengang, mindede Connie Hedegaard om, vurderede videnskaben, at der stadigvæk var 10 år til, at vi for alvor ville mærke klimaforandringerne. ”Nu står vi så her 10 år efter, og man kan ikke åbne noget medie uden, at der rapporteres om klimasammenbrud med fatale følger,” noterede Connie Hedegaard.

Som et meget effektfuldt billede på udfordringerne fortalte Connie Hedegaard om grønlandske fiskere, der kan konstatere, at hellefisken ikke længere passerer forbi fiskestederne. I stedet for er der nu torsk. ”Og hvad så, gør det noget? Ja, for prisen på torsk er kun en tredjedel,” sagde Connie Hedegaard, og viste dermed de store konsekvenser klimaforandringerne meget konkret kan have på et samfunds økonomiske forhold.

Parisaftale og Verdensmål udtrykker ny tænkning

Ifølge Connie Hedegaard er både Parisaftalen og FN’s Verdensmål et udtryk for, at vi ikke længere kan nøjes med at tage problemerne i den rækkefølge, de opstår. Verden og den finansielle sektor bliver, ifølge Connie Hedegaard, nødsaget til at se meget mere integreret og holistisk på bæredygtighed. Det er svært, erkendte Connie Hedegaard, som samtidig også ser mange nye muligheder, som hun udtrykte med en ukuelighed og for hende så velkendt optimisme. Den smittede tydeligt af på deltagerne.

Hun oplader sin ukuelige optimisme fra bl.a. det faktum, at selvom Donald Trump formelt har trukket USA ud af Parisaftalen, så fastholder både Kina og alle andre lande fortsat deres støtte til aftalen. ”Og det viser noget vigtigt,” sagde Connie Hedegaard.

Hun pegede på, at mere end 100 lande i verden nu har en national klimaplan. Tusindevis af byer har det samme. Det er nærmest umuligt at finde en borgmester i verden, der ikke ved hvad byens klimastrategi er. Det samme gælder for de største virksomheder i verden. De ved, hvad de mener om klimaet og de har en strategi. Det er helt nyt. Det er udtryk for efterspørgsel, og at der netop nu er et momentum, vurderede Connie Hedegaard.

Hun bakkede pointen op ved at gøre opmærksom på Danish Crowns, Arlas og senest Landbrug & Fødevares annoncerede klimaambitioner og mål. Og ikke mindst på tyske Volkswagens annoncering af udfasningen af benzin- og dieselbiler samt ambitionen om at sende 22 millioner elbiler på vejene indenfor en kortere årrække.

Der er, ifølge Connie Hedegaard, eksempler på, at konkurrencebilledet er ved at ændre sig og at stadigt mere bevidste forbrugere kræver nye løsninger. Virksomhederne er begyndt at forstå, at der er et kæmpe ’reputational risk’, hvis de ikke gør noget aktivt, anførte Connie Hedegaard, der har sæde i Volkswagens bæredygtighedskomite.

Politisk generationsskifte

Connie Hedegaard mener, at uanset, hvem der vinder valget, så vil vi i den kommende valgperiode se både en klimalov vedtaget og femårs bindende klimamål. Hun mener også, at der efter valget – uanset hvem, der sidder med magten – vil blive taget fat på Finansministeriets regnemodeller, så eksternaliteter vil blive indregnet i de økonomiske modeller.

Connie Hedegaard udtrykte, at et politisk generationsskift er på vej, også i EU. Hun adresserede pointen ved at hæfte sig ved, at det formentlig var sidste gang, man har set et stort transportforlig på 112 milliarder, hvor CO2-aftrykket ikke var beregnet. ”Det havde man glemt,” forklarede Transportministeren, da en journalist spurgte ham, fortalte Connie Hedegaard.

Den finansielle sektor spiller en væsentlig rolle i kampen mod klimaforandringer. Connie Hedegaard mener, at den europæiske samfundsmodel ikke kan ændre ret meget, hvis ikke investorerne er med. Hun undrede sig derfor over, at hun både som minister og EU-kommissær ofte har konstateret, at i brancher, hvor man er tungt reguleret (læs: finanssektoren) ofte er alt for passive til at medvirke til forandringer.

Hun opfordrede sektoren til at forstå vigtigheden i at vise, at man selv er i stand til at definere sine risici. Ellers må man forvente mere regulering, man ikke selv har haft indflydelse på eller bryder sig om, lød budskabet.

Connie Hedegaard vurderer, at presset fra kunderne vil vokse markant, og den finansielle sektor skal tage det meget alvorligt. Connie Hedegaard ”fornemmer” under overfladen også ”en utålmodig” om, at nu skal systemet handle og vise styrke. Connie Hedegaard frygter, at handles der ikke, kan der opstå yderligere politisk polarisering, der vil skabe usikkerhed. Det gavner ikke den finansielle sektors muligheder.

”Vi ved nok om klimaproblemet. Tror man på videnskaben er der intet der tyder på, at klimaudfordringerne forsvinder, tværtimod. Man skal rykke, og man skal rykke nu. Konkurrenterne er allerede i gang,” sagde Connie Hedegaard.