Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Nykredit bæredygtighedsvurderer alle produkter

Joachim Kattrup

onsdag 09. oktober 2019 kl. 13:28

Nykredit er underskriver af FN´s nye principper for ansvarlig bankdrift. Nykredits Chef for Eksterne relationer & Samfundsansvar, Jens Drevsfeldt Theil er i gang med at kigge på, hvordan koncernen kan blive endnu bedre til samfundsansvar.

Nykredit har bl.a. indført en bæredygtighedsvurdering af alle produkter, som skal sikre, at man kommer hele vejen rundt om mulige konsekvenser for samfundet.  Nykredit har dog endnu ikke et bud på, hvordan fremtidige generationer skal sikres fælles velstand, sådan som de nye principper formulerer.

Hvilke konkrete initiativer vil principperne iværksætte i banken i den kommende tid?

”Der vil komme nye initiativer fra Nykredit, både ift. klimaet, vores arbejde med at skabe udvikling i hele Danmark og det løbende arbejde med at sikre, at vi driver en ansvarlig bank. Men vi arbejder allerede i den retning, som principperne udstikker, så principperne i sig selv giver ikke anledning til nye initiativer.”

Det kan god være lidt svært at se hvad disse principper egentlig ændrer i praksis, idet mange af punkterne allerede er tilkendegivet af banken-  fx støtte til prisaftale og verdensmål og den grundlæggende ide om øget ansvarlighed.  Hvorfor er principperne vigtige for jer?

”Det er korrekt, at vi allerede arbejder i den retning, som principperne udstikker. Derfor var det også et helt naturligt skridt for os at skrive under. Når det samtidig var vigtigt for os at tilslutte os principperne, så er der to primære grunde. Dels tror vi på, at principperne kan give os en endnu stærkere ramme for at levere de positive bidrag til samfundet, som vi gerne vil. Og dels tror vi på, at fælles principper for ansvarlig og bæredygtig bankdrift kan være med til at flytte sektoren som helhed i den rigtige retning, og det vil vi gerne bakke op om.”

Hvilke nye nøgletal og rapporteringer kan vi forvente fra jer?

”Man kan forvente, at vores målsætninger og rapportering vil blive mere konkret fremover. Især inden for klima og bæredygtighed. Vi vil gerne være så transparente som muligt om vores påvirkning og vores intentioner. Det er et arbejde, som vi i forvejen var i gang med, og som ikke er afsluttet endnu. Her er principperne med til at give en ramme og nogle værktøjer for, hvordan vi arbejder med mål og rapportering.”

Hvilke konkrete forandringer kan I pege på i henhold til at skabe ”fælles velstand for fremtidige generationer.”  Hvordan vil I sikre velstand for fremtidige generationer?

”Som landets største udlåner er der en lang række områder, hvor vi kan gøre en positiv forskel for samfundet. Vi er i skrivende stund ved at se på, hvordan vi bedst udfolder det potentiale til at bidrage endnu mere positivt til samfundet, end vi i forvejen gør. Derfor kan jeg ikke på nuværende tidspunkt sende et konkret katalog med tiltag.”¨

Kan du nævne nogle områder, hvor I har et særligt fokus?  

”Hvis jeg dog skal nævne to områder, hvor vi har særligt fokus, så er det 1) at hjælpe vores kunder til at gennemføre energirenoveringer af boliger eller boligejendomme. Det er godt for den enkelte bolig og et vigtigt bidrag til den grønne omstilling. 2) at understøtte udvikling i hele landet. Vi låner ud i hele landet (Nykredit har i Totalkredit stigende udlån i 97 ud af 98 kommuner, Red.), og vi har derfor en mulighed for understøtte, at danskere kan bosætte sig, hvor de ønsker – og være med til at understøtte, at der ikke er for store skel mellem land og by.”

Hvorfor er det vigtige områder for jer?

”Begge dele er vigtige elementer i at sikre en fremtid, der er både økonomisk og klimamæssigt bæredygtig.I 2019 har vi introduceret grønne obligationer til erhvervskunder, ligesom vi har introduceret grønne billån til privatkunder. Vi har også en svanemærket investeringsfond. Vores ambitioner rækker som sagt ud over disse tiltag, som derfor er de første i en række af flere.”

Hvor har eller vil I styrke governance-strukturen så den bliver mere effektiv og skaber en stærkere kultur for ansvarlig bankforretning?

”Vi arbejder målrettet med ”conduct management” for at understøtte en kultur, hvor vi åbent drøfter dilemmaer i forretningen og handler på dem. Det handler om, at vi ledelsesmæssigt guider medarbejderne i hvad ansvarlighed betyder i vores forretning. Og det handler om, at vi har en struktureret proces for at identificere de dilemmaer, der er en naturlig del af at drive finansiel virksomhed, og beskrive dem. Derefter skal de drøftes på ledelsesniveau – og eventuelle ændringer i produkter eller adfærd foretages. Det er vigtigt for at sikre, at vi i alle dele af forretningen agerer i tråd med vores samfundsansvar.”

Hvordan sikre I, at i kommer hele vejen rundt?

”Vi har også indført en bæredygtighedsvurdering af alle vores produkter, som skal sikre, at vi kommer hele vejen rundt om mulige konsekvenser for samfundet, når vi evaluerer et produkt eller udvikler et nyt. Og så arbejder vi løbende på at blive bedre til at have KPI’er og målepunkter, der sikrer, at vi holder os selv op på, om vi driver den ansvarlige finansielle virksomhed, vi gerne vil.”

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank