OW Bunker-forsvarsadvokat: Hovedsæde burde have vidst alt

Arvid Andersen fra SJ Law undrer sig over, at dommen slet ikke kommer ind på det forhold, at hovedsædet i Nørresundby på daglig basis kunne følge trækket på koncernkassekreditten i Nordea, også specifikt trækket fra Dynamic Oil Trading.

Når retssagen kører videre i Vestre Landsret, efter at Lars Møllers advokat har anket afgørelsen, bliver et kernepunkt i den videre bevisførelse, om Lars Møller var helt alene om den mangelfulde opfølgning på de stigende mellemværender med handelsmodparten Tankoil op til konkursen i november 2014.

”Vi undrer os meget over, at dommerne i dommen ikke forholder sig til det forhold, at hovedsædet kunne følge det løbende likviditetstræk i koncernens fælles kassekredit i Nordea på daglig basis. Der opstod altså også et stort træk fra OW Bunkers datterselskab i Singapore. Var det virkelig ikke nogen i koncernhovedkvarteret, der forholdt sig til det? Det bliver et afgørende element i ankesagen ved Vestre landsret,” siger advokat Arvid Andersen til Økonomisk Ugebrev.

Han hæfter sig også ved, at en stribe tidligere ansatte i OW Bunker er blevet afhørt om netop dette spørgsmål, men at de alle sammen er blevet ramt af kollektivt hukommelsestab, eller at de så det som andres opgave at følge kassekreditten i Nordea.

Dommerne skriver meget klart, at koncernens kassekredit i Nordea Danmark var eneste mulighed for, at datterselskabet kunne trække likviditet fra andre dele af koncernen eller eksternt: ”Dynamic Oil Trading var et datterselskab i OW Bunker-koncernen, og havde ikke anden kreditfacilitet end koncernens kassekredit i Nordea, som udgjorde grundlaget for selskabets drift.”

Lars Møller forklarede i retten (side 16), at han var bekendt med trækket på kassekreditten, og at ”problemet” var Tankoil:” Han (LarsMøller, red.) fik løbende at vide, hvormeget der var trukket på kassekreditten. Han var selvsagt bekendt med, at der var et udestående med Tankoil, som blev afspejlet i kassekreditten (…). Han betragtede ikke på daværende tidspunktet mellemværendet med Tankoil som en gæld, men som et udestående, som han var overbevist om ville blive betalt over tid. Han var med til to-tre møder med Dennis Tan, der virkede overbevisende, og som selv havde nogle gode ideer til, hvorledes gælden kunne nedbringes.”

Videre har Lars Møller udtalt om hovedsædets viden om kassekredittrækket: ”Det er hans opfattelse, at hovedkontoret fuldt ud havde indblik i den økonomiske situation i Dynamic Oil Trading, herunder gennem styringen af kassekreditten.” Fra tidligere ansatte i hovedsædet har der været følgende vidneudsagn om kassekreditten: ”Dorthe Marie Louise Jensen har som vidne forklaret, at hun var ansat som bogholder i OW Bunker”, og hun forklarer, at ”hun har ikke på noget tidspunkt hæftet sig ved Dynamic Oil Tradings træk på kassekreditten, hvilket henhørte under økonomiafdelingen.”

Carsten Vanting, tidligere kreditchef i OW bunker, har
i retten udtalt: ”Han var ikke bekendt med trækket på kassekreditten, hvilket ikke var en del af hans arbejde.”

Claus Erik Mortensen har som vidne forklaret, at han blev ansat i OW Bunker-koncernen i 1983 som chef for shippingafdelingen. Han har i retten udtalt: ”Han kender ikke noget til Dynamic Oil Tradings træk på kassekreditten. Han tror heller ikke, at kreditafdelingen havde kigget på Dynamic Oil Tradings træk på kassekreditten, hvilket villehave været finansafdelingens opgave.”

Morten Skou, som var direktionsassistent i OW Bunker, har som vidne forklaret: ”Han holdt ikke øje med Dynamic Oil Tradings træk på kassekreditten. Det var finanschefen, der holdt øje med det.”

Jeppe Moris Andersen, som var financial controller, har som vidne forklaret, at ”han fulgte ikke med i Dynamic Oil Tradings træk på kassekreditten. (…) Han husker ikke, at det var omtalt som et problem, at Dynamic Oil Trading trak meget på kassekreditten.” Videre har han forklaret, at ”ansvaret for at holde øje med betydning af kassekreditten lå i treasuryafdelingen. Han gjorde sig ikke nogen tanker om trækket og betydningen for exposure.”

Dommerne omtaler alene kassekreditten i den summariske domsafsigelse ved at skrive, at tabet på Tankoils engagementet løb op 146 mio. USD (822 mio. kr.), hvoraf 103 mio. USD var finansieret gennem træk på koncernkassekreditten i Nordea.

Denis Jean Jørgen Viet-Jacobsen fra Altor og bestyrelsesmedlem i OW Bunker, har som vidne forklaret, at ”bestyrelsen holdt øje med driftskreditten på den måde, at de hver måned så på den samlede rentebærende gæld i koncernen. De så ikke nærmere på, hvordan de enkelte datterselskaber belastede kreditten.”